Unge på efterskole er bedre rustet til en ungdomsuddannelse

Det kan være godt at skifte miljø, siger ungdomsforsker.

Både Karl Lunden og Astrid Brøndsted har valgt deres efterskole, fordi de kan lide idræt, men også af andre grunde. (© Himmerlandscentrets Idrætsefterskole)

Har man gået på efterskole, er der større chance for, at man har gennemført en ungdomsuddannelse ti år efter.

Tal fra Danmark Statistik viser, at 89 procent af de 25-årige, der har afsluttet grundskolen på en efterskole, havde fuldført en ungdomsuddannelse i 2018. Tilsvarende tal fra folkeskolen var 81 procent.

En del af forklaringen er, at efterskoleelever generelt kommer fra familier, der er bedre stillet socialt og økonomisk, og derfor har lettere ved at komme gennem uddannelsessystemet.

Men det er ikke hele forklaringen.

På Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Nørager oplever elev i tiende klasse Karl Lunden, at han både fagligt og menneskeligt bliver godt rustet til at komme videre i uddannelsessystemet.

- Jeg er meget mere åben nu, end før jeg startede her. Jeg snakker med flere nye uden at være bange for det, og jeg tror, det kan være med til at give en bedre start på et gymnasie eller en ungdomsuddannelse, fortæller han.

Samme oplevelse har Astrid Brøndsted.

Hun har benyttet sig af et særligt tilbud for tiendeklasseelever, hvor man kan vælge et særligt undervisningsspor i enten handel, naturvidenskab eller sprog og samfund.

Ligesom Karl Lunden har hun har valgt økonomi, og det ruster hende bedre til at tage på HHX bagefter, mener hun.

De klassiske værdier

Forstander Jens Brix Grønhøj hæfter sig også ved de mere klassiske efterskoledyder, når han skal forklare tallene.

- Det er lige så væsentligt, at man udvikler sig til både at blive stærkere som menneske og at kunne hvile i sig selv, men også blive dygtig til at indgå i sociale fællesskaber, siger han.

Tilbage i 2005 var det 78 procent af folkeskoleeleverne, og 79 procent af efterskoleleverne der havde fuldført en ungdomsuddannelse.

Så der er sket en udvikling henover årene.

Det kan hænge sammen med, at der både i samfundet og på efterskolerne er kommet et øget fokus på fagligheden, mener næstformand i Efterskoleforeningen Lone Greve.

- At det så er lykkedes at kombinere det med at udvikle eleverne musisk, kropsligt, moralsk og så videre, skyldes de rammer, som netop efterskolerne har, siger hun.

Ikke sårbart at skifte skole

Ungdomsforsker og professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet Noemi Katznelson er enig i, at de særlige rammer omkring undervisningen og opholdet på en efterskole kan være med til at løfte eleverne.

- Det kan bestemt have noget at sige, at det er en helt anderledes form for skole, som dækker hele døgnet, siger hun.

Derudover kan det være meget sundt for et ungt menneske at skifte miljø, mener Noemi Katznelson.

- Man har talt meget om, at man skal passe på, at man ikke taber nogle unge, når de er i gang med en overgang eller et skifte. Men det kunne tyde på, at der faktisk også ligger et enormt lærings- og udviklingspotentiale i at skifte sammenhæng, siger hun.

- Det skal vi ikke som udgangspunkt tænke som noget, der gør de unge sårbare, men snarere som noget, der også giver anledning til, at man kan tænke sig selv på ny, komme ind i nogle nye sammenhænge og blive rystet lidt ud af det, vi er vant til, og få prøvet sig selv af på andre måder.

Særligt i Region Hovedstaden er det henover de senere år blevet mere populært at tage på efterskole.

17 procentpoint flere fra Region Hovedstaden har planer om at tage på efterskole næste år i forhold til indeværende skoleår, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Facebook
Twitter