Varmemesteren skal lære at spotte om fru Hansen har en demenssygdom

Personale og beboere i boligselskaber bliver undervist i at opdage tegn på demens hos naboer.

Varmemester Kim Hiilgren ser frem til at kunne reagere bedre, når han møder en beboer, der har en demenssygdom. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)

Viceværter, varmemestre og beboere skal lære at spotte og hjælpe naboer, der har en demenssygdom.

Det er tanken bag et projekt i Aalborg Kommune, der skal udbrede kendskabet til demens i de almene boligområder.

Indtil videre har fem boligselskaber vist interesse for projektet.

- Grundlaget for den almene sektor er, at vi kan håndtere alle typer af mennesker, og derfor skal vi være gode til at gøre det, siger Ole Nielsen, der er direktør i Himmerland Boligforening, som er blandt deltagerne.

Undrer sig over opførsel

Varmemester Kim Hiilgren glæder sig til at blive klædt bedre på til at kunne omgås et stigende antal ældre beboere.

- Jeg kan jo ikke spotte om nogen er demente. Jeg kan bare nogen gange undre mig over, at de reagerer som de gør, siger varmemesteren.

Han oplever ind imellem, at beboere glemmer aftaler og ligefrem påstår, at der aldrig har været nogen.

- Så vil det jo være godt at vide, hvad man så kan gøre. Om det skal skrives ned eller om de for eksempel skal have en sms, siger Kim Hiilgren.

Nyt værktøj til varmemesteren

I den kommende måned får ansatte i blandt andet Himmerland Boligselskab derfor besøg af projektleder Karin Boye fra Aalborg Kommune. For det er vigtigt at få kendskabet til demens ud i boligområderne, siger hun.

- Alle de her varmemestre og ejendomsfunktionærer er dem, der møder folk, der bor ude i de store boligområder, og selvfølgelig møder de også en borger, der har en demenssygdom.

Derfor består kurset først og fremmest af at få en forståelse for, hvad demens er.

- At det er en sygdom i hjernen og altså ikke fordi, man er mærkelig, siger projektlederen.

Hun nævner som eksempel, at man bliver klædt på til at lægge mærke til, om beboere får symptomer som ændret adfærd, problemer med at genkende folk, et mistet sprog eller svækket hukommelse.

- Hvis man ringer til en, hvor der er optaget og bagefter spørger, hvem vedkommende har talt med, og han eller hun så ikke kan huske det, så kan man godt tænke, at hov der er en forglemmelse, der ikke er normal, siger Karin Boye.

Når man så ved, at en beboer har en demenssygdom, så er det vigtigt, at personale og omgangskreds møder personen med venlighed og tryghed. Og taler i korte sætninger og kun giver en besked ad gangen.

- Hvis man som ægtefælle for eksempel siger, at hvis du går ind og tager tøj på, så laver jeg kaffe, så tænker den demente at kaffe lyder dejligt og har så iøvrigt glemt alt om at tage tøj på, siger Karin Boye.

Naboer skal også undervises

Ifølge Karin Boye skal projektet med tiden udvides og måske også omfatte beboere i boligselskaberne. En af dem kan blive Liv Reymert, der glæder sig over initiativet.

- Jeg synes, det er svært at spotte, og vi ved for lidt om hvor, man eventuelt skal henvende sig, hvis man ser og hører om en nabo, siger hun.

Lena Thomsen har boet i afdeling 41 i Aalborg Øst i tyve år, og ifølge hende er beboerne gode til at hjælpe hinanden. Men det kan være svært at vide, hvornår den er gal.

- Det ville være rart at have nogle værktøjer, man kan bruge. Det savner jeg, siger Lena Thomsen.

Et fælles ansvar

Alzheimerforeningen anslår, at 25.000 danskere med en demenssygdom bor alene. Og mange af dem i almene boligområder.

På Aalborg Universitetshospital ser professor og klinisk overlæge Stig Andersen frem til, at bevidstheden om demens bliver udbredt, fordi det er en sygdom, flere vil blive ramt af i takt med, at flere bliver ældre.

Men det er vigtigt for ham at understrege, at det ikke kan blive personalets ansvar at opdage sygdommen hos beboere.

- Man kan godt give dem et kursus og opfordre til det, men i virkeligheden er det jo et fællesansvar for os alle sammen, siger professoren og fortsætter:

- Så det går altså ikke at komme og prikke ejendomsfunktionæren på skulderen og sige; du opdagede ikke, at min far var dement, og nu er han gået ud og har lagt sig i grøften et sted, siger Stig Andersen.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vurderer man, at omkring 87.000 personer i Danmark har en demenssygdom.

Facebook
Twitter