Vi genbruger mere og mere affald

Genbrug af affald er steget med 10 procent. Det mærker man i Vesthimmerland Kommune.

affald papirkurv skraldespand svineri skrald

Vi genbruger mere og mere af vores affald.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene blev der i 2014 genanvendt knap 10 procent mere affald end året før.

I Vesthimmerland Kommune kan man godt mærke, at der er mere fokus på genbrug, fortæller direktør i Reno Vest, Heine Munk.

- Vi har generelt kunnet mærke en større lyst og evne til at sortere i forbindelse med vores besøg på genbrugspladsen.

Folk har mere forståelse

Heine Munk siger at folk har mere forståelse for og mere vilje til at sortere, når de får at vide, at det er til gavn for miljøet.

- Vi løber tør for ressourcer inden for en overskuelig årrække, hvis vi forbruger på samme måde, som vi hidtil har gjort.

Ifølge Heine Munk er en af årsagerne til den øgede genanvendelse kampagner og øget fokus fra staten og kommunerne.