Vi kommer til at mangle sosu'er: 'Folk ved ikke, hvad faget handler om'

FOA spår mangel på SOSU-uddannede i fremtiden, men i Aalborg har de succes med at tiltrække nye SOSU-studerende.

27-årige Jacob er udlært kok, men startede i januar på social- og sundhedsassistent uddannelsen. (Foto: Katrine Seier © DR Nórdjylland)

Fremover kan det blive ufaglærte, der varmer maden op til de ældre og får beboerne på plejehjemmet ud af sengene og i tøjet om morgenen. Der bliver nemlig stor mangel på social- og sundhedsuddannede - de såkaldte SOSU'er - i fremtiden, viser beregninger fra FOA.

Men på SOSU Nord i Aalborg har de i år fået 25 procent flere ansøgere end tidligere år. En af de 374 nye studerende på SOSU Nord er Jacob Løvkvist Jensen, der begyndte på uddannelsen i januar.

- Du giver så lidt af dig selv, og det gør så meget for et andet menneske. Det får jeg rigtig meget ud af personligt. Det er det bedste, jeg har gjort, at søge ind på uddannelsen, siger Jacob Løvkvist Jensen.

Han er udlært kok, men greb chancen for at prøve noget nyt og blev ansat i et bofællesskab for hjerneskadede. Det passede ham så godt, at han søgte ind på SOSU Nord.

Ifølge FOAs beregninger kommer der til at mangle 40.000 social- og sundhedsansatte på landsplan i år 2026. Den ene halvdel skyldes de nuværende ansatte, der vil gå på pension frem til 2026, og den anden halvdel skyldes det stigende antal ældre.

Og det kan være svært at tiltrække nok studerende til social- og sundhedsuddannelserne. Det siger Lene Kvist, der er direktør i SOSU Nord.

- Vi er i en hård konkurrence med andre uddannelser, der også prøver at tiltrække studerende. Og så er vi i en situation, hvor ungdomsårgangene falder. Så det betyder, at antallet af unge, der skal videreuddannes, ikke er så højt som tidligere, siger Lene Kvist.

Fremgang på SOSU-uddannelser

Men i Nordjylland er der fremgang. De seneste ansøgertal til SOSU Nord var 25 procent bedre end året før, og det glæder Lene Kvist,.

- Det er utroligt positivt, at vi nu ser en fremgang i søgetallet til social- og sundhedsuddannelserne, for der er et stort behov for den arbejdskraft, der kommer ud i den anden ende, siger Lene Kvist.

Sidste år havde 300 søgt om optagelse på det grundforløb, som både social- og sundhedsassistenter og -medhjælpere skal igennem. I år var tallet 374.

Ifølge Lene Kvist er årsagen til de mange nye ansøgere et øget fokus på rekrutteringsudfordringerne indenfor social- og sundhedsområdet.

- Det er helt afgørende, at alle parter i beskæftigelsessystemet har været enige i, at der er udfordringer på området. Jeg tror, det gør en stor forskel for de personer, som overvejer at tage en social- og sundhedsuddannelse, at de kan se, at der er positive perspektiver for beskæftigelse, siger Lene Kvist.

Men det var ikke Jacob Løvkvist Jensens motivation for at søge ind på uddannelsen.

- Snakken om, at der kommer til at være mangel på arbejdskraft, har ikke betydet så meget for mit valg. Jeg tænker meget over, at jeg skal lave noget, der gør mig glad. Og så er det jo bare en bonus, at jeg ikke kommer til at mangle arbejde, siger 27årige Jacob Løvkvist Jensen.

Fordomme om faget giver færre ansøgere

Han mener, at grunden til, at der mangler arbejdskraft på området, kan være fordommene om faget. En af de fordomme, Jacob Løvkvist Jensen har mødt, når han har fortalt om sin ændrede karrierevej, har været, at faget primært handler om personlig pleje og nedre toilette.

- Det bygger på misforståelser, for folk ved ikke, hvad faget handler om. Men det er selvfølgelig også en del af faget, men det er så lille en brøkdel, og det er jo bare en del af jobbet, siger Jacob Løvkvist Jensen.

Det er de resterende arbejdsopgaver, der opvejer det for ham, hvor han laver andre ting med borgerne.

- Det er blandt andet medicinhåndtering og at tackle de forskellige borgere, du kommer ud til. At tackle deres sygdomme og personligheder. Hvis bare du er nærværende, så kan du gøre en dag helt anderledes for andre mennesker, siger Jacob Løvkvist Jensen.

Facebook
Twitter