10 år med bydelsmødre i Gellerup: ’Mange forældre er lidt bange for, at kommunen kommer ind i deres liv'

Hanaan Yusuf er én blandt 80 aktive bydelsmødre i Aarhus-bydelen Gellerup. Hun har været med alle 10 år.

Der er mere end 80 aktive bydelsmødre i Aarhus-bydelen Gellerup, hvor de fleste beboere har anden etnisk baggrund end dansk. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Da smittetrykket i perioder steg eksplosivt sidste år, gik Hanaan Yusuf og andre bydelsmødre rundt og bankede på døre i Gellerup. Beboerne havde brug for et ekstra lille skub for at gå ned i testcentret.

I efteråret uddelte de muleposer med valgkort, der indeholdt budskabet om, at man skal huske at stemme ved kommunalvalget.

Hanaan Yusuf har været bydelsmor i Gellerup i 10 år.

Og så er der de dage, hvor det for bydelsmødrene handler om at forklare, at kommunen ikke er et farligt sted at kontakte – i modsætning til, hvad mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ellers tror.

- Mange forældre er lidt bange for, at kommunen kommer ind i deres liv. De tænker måske, at de tager deres børn næste gang. Mistillid er en stor ting, men det arbejder vi med, siger bydelsmor Hanaan Yusuf.

I dag kan bydelsmødrene i Gellerup fejre 10 års jubilæum – Hanaan Yusuf har været med hele vejen. Hun er fra Somalia og har været i Danmark siden 2004.

- Jeg kom ind i bydelsmødrene sammen med en veninde. Vi hørte nogle oplæg om at give børn mad og børneopdragelse generelt, og om hvordan man bor i Danmark. Efter det er jeg mødt op hver tirsdag efter arbejde, siger Hanaan Yusuf.

Har hjulpet til job

Hun arbejder til daglig i en fritidsklub i Gellerup. En af hendes opgaver som bydelsmor er at prøve at få familierne til at indse, at deres børn skal gå her for deres eget bedste, så de ikke bare flakker rundt i kvarteret på egen hånd.

Hanaan Yusuf lægger ikke skjul på, at hendes frivillige tjans som bydelsmor har hjulpet hende godt på vej i det danske samfund.

- Jeg kan tackle forskellige situationer. I daginstitution og skoler ved jeg, hvordan jeg skal agere i forskellige situationer. Sprogligt er jeg også blevet stærk af det. Det har også hjulpet mig med at finde et job, siger hun.

Hanaan Yusuf er én af organisationens mere end 800 bydelsmødre, der har som erklæret mål 'at bringe håb og forandring i kvinders liv'.

Hun er stolt af, at foreningen kan være med til at opbygge en tillid til det kommunale system, som nogle kvinder i Gellerup ikke har.

Ved at agere brobygger kan bydelsmødrene nemlig udvide netværket for kvinder i Gellerup, der ellers ville have svært ved at blive integrerede.

- Vi er brobyggere til det kommunale system. Der er meget mistillid, så vi forsøger at bygge en bro mellem systemet og de kvinder, som har brug for hjælp, siger Hanaan Yusuf.

Forening: Vi når grupper, systemet ikke kan nå

Netop opgaven med at være et slags bindeled til det offentlige system er helt central for bydelsmødrene.

Det forklarer Mai-Britt Haugaard Jeppesen, der er afdelingschef i Fonden for Socialt Ansvar, der står bag bydelsmødrene.

Gellerup i Aarhus er i øjeblikket i gang med at udføre en større helhedsplan og byfornyelsesprojekt. (Foto: Michael Drost-Hansen © Ritzau Scanpix)

- Formålet er at understøtte myndighedernes arbejde. Bydelsmødrene er selv minoritetsetniske danskere og kan mange gange også tale til folk på deres modersmål. De bor selv i Gellerup og har det samme netværk. Derfor når vi en gruppe af kvinder og familier, som myndighederne kan have svært ved at nå, siger hun.

Det andet store formål er at mobilisere kvinder i området til at tage ansvar for deres lokalområde, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

- Det starter allerede, når bydelsmødrene bliver uddannet. De får tre måneders uddannelse, hvor de møder børnehavepædagogen, skolelæreren og jobcentersagsbehandleren.

- Nogle af de her forskellige instanser, som er centrale figurer for de kvinder, der bor i deres bydel. Så de opbygger et netværk, som de bruger i deres opsøgende arbejde efterfølgende, siger hun.

Selvom bydelsmødrene i Gellerup fylder rundt i dag, har man dog valgt at rykke jubilæumsfesten en måned, så ramadanen ikke sætter en stopper for festmiddagen.