For 100 år siden valgte kongen borgmesteren: Randers' første, folkevalgte borgmester hygger sig med Muddermaskinen og Silke-Marie

Randers' første borgmester bliver afsat af sit eget parti, da han forgriber sig på en sygeplejerske.

Den første folkevalgte borgmester i Randers var socialdemokraten Aage Riis Flor. Han sad på posten fra 1919 til 1921 og igen fra 1929 til 1937. (© Østjyllands Museum)

Det er ikke kun nutidige politikere, der kan skabe overskrifter efter at have trådt lidt, eller meget, forkert i privatlivet.

Den tradition skriver den første folkevalgte borgmester i Randers sig ind i.

I disse dage fejrer Randers, at købstaden for 100 år siden fik byens første borgmester, som var valgt af byens borgere.

I 1919 betyder en ny styrelov nemlig, at det ikke længere er kongen, som skal udpege borgmesteren i landets byer, og det er en sejr for nærdemokratiet.

Det er også en sejr for det socialdemokratiske Randers, der kan vippe den kongeligt udpeget embedsmand af pinden og indsætte deres formand, Aage Riis Flor.

Men det bliver en dramatisk start på den folkevalgte borgmesterrække.

Den socialdemokratiske Aage Riis Flor er redaktør for byens socialdemokratiske avis, folkekær og fordrukken.

Det fortæller museumschef for Museum Østjylland Jørgen Smidt-Jensen.

- Måske er han det, som man i dag vil kalde kvartalsdranker. Der går rygter om, at han er på svirreture af flere dages varighed, og han har svært ved at holde fingrene fra kvinderne. Det giver anledning til en hel del debat, som gør, at han bliver afsat, året efter at han bliver indsat som borgmester, siger Jørgen Smidt-Jensen.

Forgriber sig på sygeplejerske

Manden med de folkelige tendenser og den store folkelige opbakning er en lidt utraditionel socialdemokrat på det tidspunkt. Han har studentereksamen, har været i gang med en universitetsuddannelse og er hentet til byen som redaktør på en socialdemokratisk avis.

En del af debatten om den kontroversielle borgmester kommer fra selveste Christiansborg. Et medlem af datidens folketing, Rigsdagen, skriver et smædeskrifte om den nye borgmesters uvaner.

Afsenderen er M. Mortensen, der er socialdemokratisk folketingsmand for Randers. Han sender skriftet i en trykt udgave og fortroligt til de socialdemokratiske medlemmer af Rigsdagen, til hovedbestyrelsen i partiet, til partipresen og til formændene for partiorganisationerne i København. Så helt fortroligt er det nok ikke.

Hør Jørgen Smidt-Jensen læse dele af smædeskriftet op, som omhandler Muddermaskinen og Silke-Marie:

Men hele Aage Riis Flors' skandaløse adfærd kulminerer, da han forgriber sig på en sygeplejerske efter en druktur.

- Hun betegner det ikke som voldtægt, men noget der ligner. Hun beklager sig til nogle i partibaglandet, så det er ikke en politisag, men en sag i partibaglandet, forklarer Jørgen Smidt-Jensen.

Partiet skrider ind og afsætter deres nye borgmester.

- Man har handlet meget prompte på det. Det er et meget alvorligt skridt at afsætte en borgmester fra egne rækker. De har da taget det dybt, dybt alvorligt, siger han.

Brødregade i Randers anno 1917. (Foto: Hugo Matthiessen © Museum Østjylland/Randers Stadsarkiv)

Bliver borgmester igen efter folkets krav

På den måde adskiller partiets reaktioner på såkaldte møgsager for 100 år siden sig ikke sønderligt fra nutidens. Ej heller mænds omgang med magten, siger Jørgen Smidt-Jensen.

- Man kan nævne Clinton eller Berlusconi. Der er noget med magtmænd og deres forhold til kvinder, som det her er et resultat af.

Først godtager Aage Riis Flor at blive smidt ud, men så ombestemmer han sig og beslutter sig for at mobilisere masserne ved at indkalde til folkemøde.

- Han har den folkelige opbakning. Han indkalder til et folkemøde med op til 4.000 deltagere. Der kommer et folkekrav om, at han skal genindsættes på borgmesterposten, og det bliver han så.

Men eskapaderne koster det røde flertal i byen.

- Socialdemokraterne er på højden af det, som et magtparti kan være. De taber måske magten på grund af borgmesterens eskapader. Der går otte år, inden Socialdemokratiet vinder flertallet og borgmesterposten tilbage.

Vestergrave i Randers anno 1917. (Foto: Hugo Matthiessen © Museum Østjylland/Randers Stadsarkiv)
Facebook
Twitter