For bare få timer siden ville håndens rysten have gjort det umuligt for Jørgen Poulsen at føre pennen over papiret og gøre sig forståelig på skrift.

Men i dag blev han patient nummer ni på Aarhus Universitetshospital, som er det første og eneste offentlige hospital i Norden, der kan behandle rystesyge.

Det sker med ultralyd, som kan brænde de overaktive nerveceller i hjernen væk og på den måde kurere patienters stærkt rystende hænder. Rystelserne på hænder og arme bliver populært kaldt rystesyge og af fagfolk essentiel tremor.

- Det er noget af det, de skriver om i bibelen. Det er jo et mirakel, siger Jørgen Poulsen straks efter behandlingen.

Ingen brug for skalpel og kirurgi

Behandlingen begyndte med, at Jørgen Poulsen i vågen tilstand fik en stor hjelm på, hvor 1.024 ultralydshoveder kunne fokusere energien som et brændglas inde i hjernen.

Målet var præcist at ramme de nerveceller, der gjorde, at den pensionerede psykolog ikke kunne styre sine hænder. Altsammen uden et kirurgisk indgreb.

Det er netop vigtigt for udfaldet af behandlingen, at patienten er vågen imens, da det er en feedbackbehandling, fortæller Jens Christian Hedemann Sørensen. Han er professor og overlæge ved afdelingen for hjerne- og rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

- Vi kan teste, at vi rammer det rigtige sted ved at varme forsigtigt op og lamme nervecellerne, så vi kan se, om håndens rysten holder op. Det er fascinerende, at patienten ligger i scanneren og stopper med at ryste på hænderne. Når vi så kan se, at vi har ramt rigtigt, så varmer vi helt op og laver den permanente behandling, fortæller han.

Derfor tester lægerne patienterne gennem øvelser af almindelige daglige gøremål, mens de ligger i scanneren. Det kan være en ske, de kan forsøge at spise med, hvor maden normalt ryger til højre og venstre og en spiral, hvor patienten skal tegne inden for stregerne.

Herunder kan du se, hvordan det gik med den ene rystende hånd, Jørgen fik behandlet med ultralyd:

Kraniet på patienten må ikke være for tykt, og behandlingen bliver korrigeret efter kraniets facon, så den er skræddersyet til den enkelte patient. Præcision er absolut nødvendig, da området ligger tæt på nervebaner, som også styrer bevægelse og følesans.

Rystende hænder kan være invaliderende

Omkring 10 procent af alle personer over 60 år bliver i mere eller mindre grad ramt af sygdommen, og fem procent har svær rysten. I moderate eller milde tilfælde kan medicin hjælpe, men svær håndrysten kan være invaliderende.

Det oplevede 80-årige Jørgen Poulsen også, inden sin behandling i dag. Han har prøvet flere typer medicin, men virkningen aftog med tiden.

- Hvis man så mig tage tøj på, var det helt tydelig med det samme, at jeg havde svært ved at koordinere de to sider af kroppen. Når jeg spiste og drak, var det helt galt. Til fest i kajakklubben blev jeg bestemt ikke beruset, for snapseglasset var tømt, inden det nåede op til munden, forklarer han.

Derfor tænkte den pensionerede psykolog fra Skanderborg meget på sine rystende hænder og omgivelsernes reaktion på dem.

- Det var ikke så galt for mig, at folk kunne se, at jeg rystede, men jeg brød mig ikke om, at det var det første, de så. Jeg ville gerne være noget andet end ham, der ryster.

Aarhus Universitetshospital regner med at behandle mellem 50 og 60 patienter om året, og er det eneste offentlige hospital i Danmark, som udfører behandlingen.

OM RYSTESYGE