Harry Potter, skammerens datter og Bella Swan fra Twilight er alle hovedpersoner i en ungdomsroman og helt specielle på hver deres måde. Men ingen af dem mangler en arm eller sidder i kørestol.

Og hvorfor egentlig ikke?

Sådan har 11-årige Selma Wang Poulsen fra Aarhus tit spurgt sig selv, når hun har siddet med snuden i en bog.

For på langt de fleste parametre er Selma Wang Poulsen bare en helt almindelig pige, der går i 5. klasse og har alle de samme interesser og udfordringer som alle andre piger i klassen.

Og så er der lige en ekstra udfordring. Hun sidder nemlig i kørestol, fordi hun lider af en sjælden form for muskelsvind.

Derfor ville kun også ønske, at hun engang imellem stødte på en hovedperson eller en helt, der tilfældigvis også har et handicap.

- Det er vigtigt, for så føler jeg mere, at jeg også er normal. Man er jo også helt normal; man sidder bare i kørestol, siger hun.

Selmas mor kontaktede forfatter

For bøger om og med folk med et handicap findes der nok af, mener hun. Men der er omdrejningspunktet altid netop handicappet.

- Det kunne bare være rart, hvis det ikke var bøger, der var relateret til handicappet, men handlede om noget andet, siger hun.

For Selma Wang Poulsens mor, Ida Binow, var det hårdt at mærke, at datteren ikke kunne finde helte med samme vilkår som hende.

- Hun er træt af at blive sat i bås, så der manglede en bog, hvor hun kunne kende de samme udfordringer, hun selv har, samtidig med at det skulle være en historie, som også er relevant for alle andre at læse, siger hun.

Derfor tog Ida Binow kontakt til en bekendt, som også er forfatteren bag mange af datterens yndlingsromaner, nemlig serien om Mirja.

Efter en del tøven og frygt for ikke at kunne finde ud af at gøre det rigtigt, sagde forfatteren Gunvor Ganer Krejberg ja til at påtage sig at skrive en bog, der skulle rumme alt det, Selma Wang Poulsen har manglet.

- Jeg tænkte først, at jeg ikke kunne skrive sådan en bog. Men jeg kender jo Selma, så det gjorde selvfølgelig indtryk for mig. Men så blev det alligevel ved med at ligge i baghovedet, hvad det var, der gjorde, at jeg stejlede sådan. Det provokerede mig, og så blev jeg jo nødt til at skrive den, siger hun.

Forud for skriveprocessen kom en række interviews med netop Selma Wang Poulsen, så forfatteren havde et bedre kendskab til udfordringerne for en pige i hendes situation.

Bogen hedder ”Den som alle ser” og udkommer til foråret. Her møder man to tvillingepiger, som går igennem hverdagen i 8. klasse.

Den ene tvillingepige, Anna, er historiens jeg-fortæller. Hun sidder i kørestol, og gennem hende skal læseren opleve handicappet som en naturlig del af livet, samtidig med at man slås med de samme ting, som de fleste teenagepiger nok kan genkende; nemlig den unge kærlighed.

- Annas søster falder for en fyr i 9. klasse, som hedder Said. Og en dag, da de skal i skole, tager Anna - som altid - en anden vej ind i bygningen, fordi hun ikke kan gå op ad trapper som de andre. Her får hun væltet en bogvogn ned over sig af ingen ringere end Said, og herfra forvikler historien sig så, siger hun.

Danske Handicaporganisationer jubler

I Danske Handicaporganisationer glæder næstformand Sif Holst sig over bogen.

- Vi har alle brug for at kunne spejle os i nogen, der ligner os selv. Vi har også brug for, at det ikke bare bliver sådan, at vi har et handicap, og så kommer alt til at handle om det. Vi er også drenge, piger, kvinder og mænd med forskellige drømme.

Mennesker med handicap vil også kunne genkende sig selv i en hovedperson, som ikke har et handicap - men der er alligevel brug for, at handicappede også er repræsenteret i for eksempel bøger, mener Sif Holst.

- Selvfølgelig kan man altid spejle sig i andre personer, der ikke har et handicap. Men der er nogle udfordringer ved det at leve med et handicap, der gør, at man også kan have brug for at spejle sig i nogen, der har de samme udfordringer. Eksempelvis hvis man har et synligt handicap, og folk altid kigger, siger hun.

Selma Wang Poulsen ser frem til at læse bogen.

- Jeg tænker, det bliver meget rart, at der kommer en bog, jeg kan hive frem og tænke: 'Uhh, det kender jeg jo, det dér!', siger hun.