16-årige Asger Yde spiller Counter-Strike og handler med virtuelle udsmykninger, såkaldte skins, på nettet. Faktisk handler han rigtig meget, og han kender også til følelsen af at blive snydt.

Asger Yde begyndte at handle med skins, da han havde fået 3.500 kroner til sin konfirmation. Pengene brugte han på at købe forskellige udsmykninger, bytte og sælge dem videre.

På den måde kan han handle for 10.000 kroner på en enkelt dag, og siden han startede for 13 måneder siden, har han handlet for omkring 600.000 kroner i overførsler på MobilePay, 900.000 kroner som bankoverførsler.

Samlet har det indtil nu givet ham et overskud på 300.000 kroner.

Asger Ydes mor, Pia Yde, blev først bekendt med Asgers handler, da hans indtjening begyndte at rulle.

- Det er jo ret voldsomme beløb. Jeg ringede til Skat for at høre, hvad man gør, men medarbejderen havde aldrig hørt om fænomenet før. Der er ikke rigtig nogen, man kan spejle sig i, forklarer hun.

Sammen med Asgers far har hun brugt tid på at snakke med Asger om, hvordan han for eksempel laver et regnskab, så han ikke bliver overrasket, når Skat skal have sin portion.

Forældrene har fuldmagt over hans netbank og er med i de grupper, hvor han handler for at holde øje med, hvad der foregår.

- Vi holder ham i kort snor, men omvendt er jeg også klar over, at det er en verden, jeg ikke forstår, siger Pia Yde.

- Han kan noget med at handle, og det vidste jeg ikke i starten.

Blev snydt uden at sige det til nogen

Men Asger Yde har også oplevet at blive snydt. For et år siden sendte han som sædvanligt 380 kroner ud i cyberspace og forventede en virtuel udsmykning retur.

Men hans skin dukkede aldrig op. Han blev blokeret af sælgeren på Messenger og måtte indse, at han denne gang var blevet snydt.

- Jeg mente egentlig i bund og grund, at alle folk er gode mennesker, så jeg spurgte ikke om noget id eller tjekkede, om han havde handlet med folk før. Jeg spurgte bare om et nummer, så jeg kunne få pengene sendt afsted i en fart - og vupti, så var jeg blokeret på Messenger, fortæller han.

- Jeg snakkede hverken med min mor eller far, da jeg blev snydt, for jeg tænkte, at de ville gå i panik eller ville forbyde mig at handle igen, og det ville jeg ikke have.

Asger Yde brugte sin erfaring og sit netværk i den virtuelle verden til på egen hånd at rage kastanjerne ud af ilden. Han satte gang i sit netværk i miljøet, og sammen fandt de ud af at kontakte søsteren til sælgeren, og Asger Yde fik på den måde sine 380 kroner tilbage.

- Uden kontakter og erfaring havde jeg nok ikke fået pengene tilbage. Tre uger efter, fortalte jeg det til min far, siger Asger Yde.

Hans mor mener ikke, at hun kunne have hjulpet ham i situationen.

- Det er en verden, som folk i min alder ikke helt forstår. Jeg ville ikke kunne have hjulpet ham på samme måde, siger hun.

Siden har Asger Yde ikke udbetalt penge, før han har fået tilsendt den virtuelle udsmykning.

Unge bliver flove over at blive snydt

For spillere kan skins være vigtige, fordi de er ligesom designertøj, sammenligner Asger Yde.

- Skins er et samleobjekt, og det er federe at spille med skins, som man synes er fede. Det er ligesom at have en fed trøje på i byen, siger han.

Det er ofte unge, der bliver snydt for flere tusind kroner i en online-handel med digitale værdier i computerspil som Fortnite og CounterStrike, og de kan have svært ved at finde hjælp.

Det fortæller Stine Helding Rand fra Center for Digital Pædagogik.

Hun mener, at problemet er mere udbredt, end man regner med. Der er store skyggetal, fordi mange ikke siger noget om, at de er blevet snydt.

- Rigtig mange oplever meget skam omkring det, da de bliver flove over, at de er blevet snydt og hoppede på en scam (svindelnummer, red.), siger hun.

Snyderiet kan eksempelvis foregå over Facebook eller spilplatformen Steam, hvor der enten bliver byttet eller solgt skins, men den ene i handlen vælger ikke at sende pengene eller ikke at sende skinet.

Snyderiet kan være ekstremt indviklet og derfor svært at gennemskue, og når mange ikke taler om det, så bliver der ikke delt viden og erfaring, men det vil Center for Digital Pædagogik lave om på.

Centret er i gang med at lave en hjemmeside, hvor unge, som er blevet snydt for digitale værdier i handler på nettet, kan få rådgivning omkring, hvad de kan gøre både juridisk og personligt.

Det er en god ide, mener psykolog og spilforsker ved IT-universitet i København Rune Kristian Lundedal Nielsen

- I takt med at en større del af vores liv foregår på nettet, og at det, der findes på nettet, har stor værdi, så vil det også være naturligt, at der sker flere tyverier og bedrageri med online-genstande, siger han.

Hjemmesiden forventes at være online i starten af 2020. Den vil samle tips til at passe på sig selv og rådgive i, hvad man gør, når det er gået galt.

Projektet har fået 850.000 kroner i støtte fra Offerfonden.