1.g uden karakterer? Elever vil have feedback i stedet for 'unødvendig stress'

De Radikale foreslår at droppe karakterer i 1.g, men det er en del af livet at blive bedømt, mener Venstre.

Der skal ikke være fokus på karakterer det første gymnasieår, mener Radikale Venstre. Men elever får både karakterer i folkeskolen og efter 1.g. (Foto: © MATHIAS BOJESEN, Scanpix Denmark)

Er karakterer en motiverende målestok eller en unødvendig stressfaktor, når man tager hul på gymnasiet?

Det er nu blevet en del af valgkampen, efter at De Radikale tirsdag forslog, at det skal være slut med karakterer i det første gymnasieår.

- Karakterer kan være fine pædagogiske værktøjer, men de fylder for meget, siger partiets politiske leder Sofie Carsten Nielsen ifølge Ritzau.

Derfor vil partiet afskaffe standpunktskaraktererne i 1.g og erstatte dem med mere feedback.

Det skal ske som en del af partiets ønske om et nationalt kompromis for børn og unges trivsel, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

- Vores børn og unge bliver målt og vejet på mange måder og mange steder i livet. Mere end de gjorde før, siger hun.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen kommer forslaget i lyset af, at målinger har afsløret en mistrivsel hos mange unge.

Unødvendig stress

Spørger man gymnasieeleverne på Katedralskolen i Aarhus, ser Gertrud Brøndum fra 2.g både fordele og ulemper ved forslaget:

- På den ene side er det en god løsning, fordi karakterræset stilner lidt af i 1.g. På den anden side har vi karakterer i folkeskolen og gennem resten af gymnasiet, så man trænger også til en måde at blive bedømt på, og vi er blevet så vant til, at det er gennem karaktererne, siger Gertrud Brøndum.

Laust Nelson Helwas der også går i 2.g, synes, at det vil være godt med færre karakterer:

- Karaktererne er bare en unødvendig stress i hverdagen. Det er ikke noget, man får så meget ud af, siger Laust Nelson Helwas.

- Årskaraktererne i de afsluttende fag er måske nødvendige, for at de kan vurdere én og for, at man kan afslutte fagene. Men karaktererne for opgaverne i årets løb, synes jeg godt, de kunne afskaffe.

Det er Lausts veninde Johanne Kjems fra 3.g enig i:

Mathilde Bjerring Fuhlendorff, elev på Syddjurs Gymnasium, kan godt se, at karakterer får de studernede til at sammenligne sig mere med hinanden. For hende selv er de dog en god motivator. (© Rikke Precht Møller)

- Jeg har også prøvet at gå på en Steiner-skole, hvor der slet ikke er nogen karakter. Og jeg synes egentlig kun, at det gør noget godt, at man ikke får det pres ned over hovedet.

Frygten kunne være, at man mister motivationen, hvis man ikke får karakterer - men det tror Johanne Kjems nu ikke.

- Hvis man stadig får feedback og ved, at man har lærerne i flere år, så tror jeg helt klart, at man kan bevare motivationen. Fordi man netop får feedback og gerne vil klare sig godt.

I Radikale Venstre tror uddannelsesordfører Katrine Robsøe på, at et år uden karakterer vil betyde langt bedre læring i 2. og 3.g:

- Vi ser en øget mistrivsel blandt børn og unge, og en afskaffelse af karaktererne i 1.g kan være med til at lette presset på de unge mennesker, siger hun.

Louise Louring fra Venstre peger på, at 80 procent af de studerende i en undersøgelse fra Undervisningsministeriet svarer, at de bliver mere usikre, når de ikke kender deres faglige bedømmelse:

- Det er jo sympatisk at ville have bedre trivsel for de unge, men jeg synes faktisk, at vi skal tage de unge mennesker alvorligt. Det er en del af livet at blive bedømt, siger hun.

- Jeg synes, at det er en rigtigt vigtig del af ens udvikling, og mener ikke, at vi skal fjerne alle sten på vejen.

Mere feedback, som radikale foreslår, er vigtig, erkender Louise Louring.

- Men det er vigtigt, at vi også viser, at hvis du ikke deltager i undervisningen, så får du en dårlig karakter. Ligesom du også mister dit arbejde, hvis du ikke møder op.

23-årige Anna Børsen er blandt de unge, der kæmper med pres og mistrivsel i hverdagen. Hør hendes historie i podcasten 'Sundhedens time':

15 gymnasier har forsøgt sig med karakterfrit 1.g

Syddjurs Gymnasium i Rønde er et af 15 gymnasier, der fra 2017 til 2019 var med i et forsøg med at droppe karakterer til 1.g’erne.

Her var erfaringerne gode, mener Rasmus Gjedsted, der var pædagogisk koordinator, da forsøget kørte.

- Der var mange af eleverne, der var glade for at slippe for karaktererne, siger han.

- Vi fulgte forsøget tæt og gjorde os meget umage med at give eleverne feedback. Nu handlede det mere om at lære noget i stedet for at præstere.

En gymnasieskole uden karakterer kræver stort fokus på feedback til eleverne, så de kan bruge den konstruktivt, understreger Rasmus Gjedsted.

Syddjurs Gymnasium har også efter forsøget nedtonet karaktererne i 1.g, så eleverne kun får de lovpligtige standpunktskarakterer, men ingen – eller få - karakterer for skriftlige afleveringer.

Rasmus Gjedsted var pædagogisk koordinator på Syddjurs Gymnaisum, da man testede karakterfrit 1.g. Ifølge ham var forsøget en succes blandt eleverne. (Foto: © Rikke Precht Møller)

- Til gengæld har vi haft fokus på at udvikle vores feedbackformer, så eleverne får mest muligt ud af det, siger Rasmus Gjedsted.

Tvetydigt forsøg med at droppe karakterer

At der både er fordele og ulemper ved at droppe karakterer, viste sig også i den rapport, der fulgte efter forsøget på Syddjurs og 14 andre gymnasier.

Det fortæller Tine Louise Mundbjerg Eriksen, der er seniorforsker hos VIVE - det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Den viste, at det var meget tveægget. Nogen følte sig mere presset, og andre følte sig mindre pressede. Det var svært at drage en entydig konklusion.

Hun bed mærke i, at ledelserne mente, at eleverne havde gavn af mere feedback, men at de også havde brug for karakterer for at følge med i, hvordan de klarede sig.

- Når man kigger på karakterernes formål, så er det jo at gøre dem klar til at gå videre i uddannelsessystemet, hvor netop karaktererne er adgangsvejen. Hvis de så ikke løbende får at vide, hvordan de har klaret sig, så har de ikke mulighed for at reagere.

Udsatte karakterer giver også stress

Tine Louise Mundbjerg Eriksen peger på, at det også kan være en stressfaktor, hvis man bare udskyder karaktererne.

- Kan eleverne så nå at reagere på den information – eller giver det bare et større pres senere i gymnasieforløbet?

Der er behov for at diskutere retorikken omkring karaktererne, mener hun. For karakterne er også en del af feedback til eleverne.

- Det er et signal om, hvor dygtig du er, og hvor stor en indsats, du yder. Og så kan man spørge, hvad vi så kan gøre for at flytte dig derhen, hvor du gerne vil være?

Det signal vil elev på Syddjurs Gymnasium Mathilde Bjerring Fuhlendorff gerne have. Hun går nu i 2.g og er skeptisk overfor at fjerne karaktererne helt i 1.g:

- Jeg synes, at det er rart at have en karakter at læne sig op ad.

For Mathilde Bjerring Fuhlendorff er karaktererne en motivation:

- Det bedste ved at få en karakter er, at jeg præcist ved, hvor jeg ligger i mit skolearbejde. Det giver mig en konkret bedømmelse af det arbejde, jeg laver.

Og det er ikke i de fag, Mathilde er bedst til, at karaktererne motiverer mest, men i de fag, hvor hun godt ved, at hun kan gøre det bedre:

- Hvis jeg ligger på et firetal, så ved jeg, at jeg skal oppe mig til et syvtal.