I dag er det præcis 25 år siden, at en mandlig studerende med et oversavet jagtgevær dræbte to kvindelige studerende og sårede to andre.

5. april 1994 fandt Danmarks første og - heldigvis - eneste skoleskyderi sted i Trøjborgbygningens kantine på Aarhus Universitet den første dag efter påskeferien.

Karen Gleit var på arbejde som kantineleder i kantinen, hvor hun for en sjælden gang skyld sad bag kassen. Hun husker, at den 35-årige mandlige studerende, der endte med at begå skoleskyderiet, kom over til hende for at betale.

- Han var rigtig sur og aggressiv. I det han så mig, begyndte han at skælde ud over, at der var en ost, han ikke kunne finde, og at alle ting altid blev flyttet. Jeg talte ham efter munden – ikke fordi jeg var bange for ham, men fordi jeg ikke orkede andet og for at være høflig, fortæller hun.

I videon gennemgår chefkriminalinspektør Gørup Merrild skudepisoden minut for minut.

Karen Gleit tilbød den mandlige studerende at finde osten til ham, men han var fortsat vred.

- Jeg sagde til ham, at det var da også for dumt, og at jeg nok skulle sørge for få gjort noget ved det, og så tog han sin taske, som han havde stillet på gulvet, og som det senere viste sig, der var et gevær i, og gik ind i kantinen.

Folk væltede gennem lugen ind til kantinen

Hvad der skete derfra, står meget tåget i Karen Gleits hukommelse. Det næste, hun husker, er, at der blev vild panik, og at studerende begyndte at komme ind gennem lugen fra opvasken og ind i kantinen.

- De kom igennem den smalle luge og væltede al opvask på gulvet, og folk kom på hovedet ud og henover bordet, og panik, panik. Dér gik det op for mig, at det var helt galt, siger hun.

Karen Gleit vidste med det samme, at de måtte væk fra kantinen.

- Jeg kan huske, at jeg smed en stol gennem et vindue for at komme ud, og jeg kan også huske, at vi kom ud i den grav, der var ude foran kantinen.

Hun blev kørt til kriseterapi og kom derefter hjem til familien. Hvordan husker hun ikke.

Den 35-årige gerningsmand skød til sidst sig selv på et toilet i kælderen. Politiet tegnede efterfølgende et billede af en meget ensom mand uden venner.

På gerningsmandens bopæl på et kollegie i Silkeborg fandt man et afskedsbrev, hvori der stod, at han "ikke kunne mere", og at han ønskede at dræbe nogle personer og derefter sig selv.

Der var ingen forbindelse mellem ham og de dræbte, ud over at de alle var studerende samme sted.

De dræbte kvinder var 27 og 24 år. Karen Gleit kendte den ene af dem godt.

- Hende havde jeg talt med mange gange, så det var voldsomt, siger hun.

Måtte sige op efter et par år

Karen Gleit vendte tilbage til sit arbejde, og selvom hun ikke var bange for, at der ville ske et nyt skyderi, sad oplevelsen i kroppen, så hun i nogle episoder reagerede voldsomt.

- Jeg var til julefrokost ved Nordisk Institut, og jeg ville gå på toilet og var der alene, og så fik jeg bildt mig selv ind, at døren var låst indefra, og det viste sig, at jeg stod og rykkede i den den forkerte vej. Jeg gik helt i panik.

- Der gik det op for mig, at det her var altså ikke helt godt for mig, siger hun.

Hun begyndte også at mærke, at angsten tog til, når hun var i kantinen alene.

- Når jeg skulle gå fra kantinen og skulle låse her og dér og gå den sidste vej gennem gangen… på et tidspunkt blev jeg bange for det, siger hun.

Et par år efter skoleskyderiet stoppede Karen Gleit som katineleder og fik et nyt arbejde. Selvom det nu er 25 år siden, vil hun aldrig glemme den skæbnesvangre dag i kantinen, hvor hun talte med gerningsmanden som den sidste, inden skyderiet gik i gang.

Og følelsen i kroppen fra den dag kan stadig komme frem.

- Når jeg bliver konfronteret med episoden, skal der ikke ret mange puf til, før følelsen er der igen.