Mennesker er styret af vaner. Det kan derfor være svært at gøre op med de ting, vi plejer at gøre, som ikke er gode for klimaet. Når vi står i supermarkedet, ryger de røde bøffer i indkøbskurven, som de plejer, uden at vi nødvendigvis tænker nærmere over det.

- Vi har en tendens til ikke at ændre vores adfærd. Måske er det for besværligt. Vores vaner er så indgroede, at det kan være rigtig svært at gå ind og ændre dem, siger Gull-Maja la Cour.

Vanerne har mennesket svært ved at ændre - til gengæld er vi gode til at ændre vores situationsopfattelse, fortæller Gull-Maja la Cour.

Vi fortæller os selv, at klimakrisen måske ikke er så alvorlig, som vi ellers hører. Vi kommer med undskyldninger over for os selv, for ikke at få helt så dårlig samvittighed. Det kunne eksempelvis være at sige til sig selv, at det er nødvendigt med den årlige rejse til Thailand, for ellers kan man ikke fungere derhjemme.

- Det er lettere at lave nogle indre justeringer, end faktisk at handle og ændre adfærd, siger Gull-Maja la Cour.

Hun fortæller også, at det kan betyde, at vi begynder at ignorere information, som viser uoverensstemmelser mellem virkeligheden og vores egen opfattelse.

- Vi går måske lidt udenom de steder, der har mange artikler om klima, og så læser vi noget lidt lettere i stedet. Man forsøger at forklare sig selv, at det, man gør, er okay.

Gull-Maja la Cour forklarer også, at det er svært for os at ændre vores vaner, fordi vi ikke har lyst til at ændre identitet og image.

- Klimakrisen er på en måde en trussel mod vores identitet, fordi vi føler, at vores identitet er så tæt forbundet med vores livsstil og det, vi gør, siger hun.

Vi ved godt, at der skal gøres noget ved det enorme materielle forbrug, vi har, fordi en reduktion af CO2-udledningen og vores brug af ressourcer er påkrævet. Men det er svært at skulle give op på de ting, der betyder noget for os.

- Rigtig mange ønsker ikke at blive begrænset af restriktioner, kvoter og afgifter, eller når der i det sociale netværk begynder at være løftede pegefingre om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Derfor er der oftest modvilje mod sådanne ting, fordi vi ikke vil begrænses, siger Gull-Maja la Cour.

Selvom det er svært at ændre sine vaner, kan det alligevel godt lade sig gøre, fortæller Gull-Maja la Cour. Hun nævner, at man for eksempel kan sørge for at snakke med sine venner om, hvad de gør og på den måde lære om gode løsninger i hverdagen.

Derudover er det vigtigt at fokusere på, hvordan vi taler om klimaet.

- Det er vigtigt, at folk ikke glemmer de alvorlige aspekter af klimakrisen, for så bliver vi for optimistiske og tænker, at vi ikke behøver at handle. Samtidig må vi heller ikke glemme alle de positive og gode, mulige løsninger, for ellers bliver vi apatiske og handler slet ikke.

Ifølge Gull-Maja la Cour skal vi altså tænke over, at vi, når vi snakker om de alvorlige konsekvenser ved klimakrisen, også foreslår konkrete løsningsforslag og alternative fremtidsscenarier.

- Vi handler ikke særlig godt, hvis vi handler i frygt. Vi bliver nødt til at handle ud fra et håb om et godt liv for alle på kloden i fremtiden, siger hun.