For 75 år siden rev Gestapo Gudrun ud af morens arme: Familien Fiil mindes Hvidstengruppen

Otte modstandsfolk blev henrettet og seks blev sendt i tugthus.

Gudrun Fiil var to år gammel, da medlemmer af hendes familie blev taget til fange. Sønnen, Søren Fiil, driver nu Hvidsten Kro. (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © Dr Østjylland)

I dag er præcis 75 år siden, at Gestapo og tyske soldater omringede Hvidsten Kro og arresterede medlemmerne af Hvidstengruppen, der kæmpede mod den tyske besættelsesmagt.

En central del af danmarkshistorien og Danmarks modstand mod nazisterne i Anden Verdenskrig – men samtidig en dag, hvor en hel familie og dens historie blev ændret for eftertiden. Nemlig familien Fiils.

Gudrun Fiil var to år gammel på det tidspunkt, hvor tyskerne sneg sig ind på det hvide bindingsværkshus efter at have overvåget området siden før jul og rev familien fra hinanden og Gudrun Fiil ud af sin mors hænder.

Moren, Kristine Fiil, blev sendt i tugthus i Tyskland, mens faderen, Peder Sørensen, blev henrettet.

En selvfølge frem for en heltegerning

Gudrun Fiil fortæller, at der gik mange år, før der blev talt om hændelsen eller om familiens gerninger.

- Dels var tiden i efterkrigen til, at man overhovedet ikke nævnte det. Det skulle glemmes og ties ihjel. Vi har aldrig dyrket det med at fortælle historien. Vi har selvfølgelig markeret mærkedagene, og det var ikke altid lige sjovt, fortæller hun.

Hvidsten Kro drives i dag videre af 4. generation i familien. (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © Dr Østjylland)

Hendes mor var især meget mærket af familiens og sin egen hårde skæbne. Hun mistede både sin far, bror og mand.

- Min mor havde fået nogle traumer, som særligt kom frem senere, efter krigen; og man talte jo ikke om krigen, for den var overstået, og nu skulle man videre, fortæller Gudrun Fiil.

Derfor kunne hun også fra en tidlig alder mærke, at emnet ikke var et, hun skulle spørge for meget ind til.

- Når vi kom tæt på mærkedagene, fik hun det dårligere, så det har vi ikke fokuseret så meget på, siger hun.

Hun fortæller, at man i familien aldrig har talt om familiens modstand mod tyskerne som en heltegerning, men mere som en selvfølge.

- Vi så det som en selvfølge, at man bekæmpede tyskerne og kæmpede for, at Danmark kunne blive frit; men jo ældre jeg blev, jo mere gik det op for mig, at det ikke var en selvfølge, at Danmark er frit, siger hun.

- Min oldemor ønskede, at man skulle leve af kroens drift og ikke krigens (...), fortæller Søren Fiil, der i dag driver kroen videre. (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © Dr Østjylland)

Hvidsten Kro står som altid

Gudrun Fiils søn, Søren Fiil, driver i dag Hvidsten Kro, som nærmest står, som den gjorde under krigen. Maden er den samme, som den var, da hans oldeforældre stod for driften.

- Vi dyrker ikke krigen. Min oldemor ønskede, at man skulle leve af kroens drift og ikke krigens, men man kunne ikke undgå, at man også levede lidt af det, der skete under krigen, fortæller han.

Men selvom familiens hårde skæbne og meget af Hvidstensgruppens arbejde blev foretaget på kroen, er det også vigtigt, at historien om gruppen forbliver.

- Det gør den i kraft af, at kroen stadig står, og at Søren og hans kone havde lyst til at fortsætte med den, siger Gudrun Fiil.

Facebook
Twitter