80-årige Svend Erik tager 20 år mere som økolandmand

PORTRÆT - Jeg har jordens bedste job, mener Svend Erik Hjuler Rasmussen, som gerne vil arbejde til han runder 100 år.

Stabler af æg står pakket i grå bakker. Ved bordet ved siden af står den 80-årige landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen og kommer grønkål og jordskokker i plastikposer i baglokalet af sin gårdbutik.

- De er alle sammen helt friske fra i morges, siger han og peger over på de brune æg.

Svend Erik Hjuler Rasmussen har været landmand hele sit liv, og i 1996 tog han en stor beslutning. Efter at have været traditionel landmand i 40 år, lagde han sit landbrug i Tånum ved Randers om til økologi. De næste 40 år frem til han fyldte 100 år, planlagde han at dyrke økologisk.

- Jeg kunne se, hvad der var sket med dansk landbrug, og det duede ikke.

Da han i 1996 gik over til at være økologisk, var der 1166 økologiske bedrifter i Danmark. Siden er der kommet mere en dobbelt så mange, og i 2015 var der 2636 landbrug.

Spørger man den erfarne østjyske bonde, hvordan fremtiden ser ud, er han ikke i tvivl.

- Det er jo den udvikling, vi skal have. Jeg siger jo, om 10-20 år så er dansk landbrug 100 procent økologisk. Det vil forbrugerne simpelthen forlange.

Født til at være landmand

Som barn fik Svend Erik Hjuler Rasmussen landbrug ind med modermælken. Som den mellemste af tre søskende voksede han op på landet i Østjylland.

- Mine forældre havde et landbrug først i Værum ved Randers, og så endte de ude ved Grenaa. Når far købte en gård, gik der ofte et halvt år, så solgte han den og købte en anden, forklarer han.

Hans forældres landbrug med køer og grise inspirerede ham til at gå samme vej. Efter at have gået på landbrugsskole og arbejdet på forskellige gårde, fik han som 28-årig i 1965 sin egen gård.

- For mig var der slet ingen tvivl. Det er jo jordens bedste, sundeste og frieste erhverv. At have en gård er en utrolig god base at gå ud i livet på. Det er ikke det samme som at sidde inde i en lejlighed, siger den nu 80-årige landmand.

I butikken på gården sælges der blandt saft, der stammer fra bær fra Korsmedergaards egen produktion. (Foto: Kasper Heide Lund © Dr Østjylland)

I 40 år drev han et traditionelt kvæglandbrug på 80 hektar med 100 malkekøer ved Kolind på Djursland – med en tankegang, der var langt fra økologi, fritgående høns og sprøjtefrie marker.

- Alting var jo godkendt af forskere. Hvis ikke vi brugte sprøjtemidler, var vi jo dårlige landmænd. Så vi var ikke tvivl om, at det var helt okay. Først mange år senere, da jeg så virkningen, gik det op for mig, at forskerne nok ikke havde vidst det hele.

I 1990 var det pludselig slut for Svend Erik Hjuler Rasmussen med at være kvæglandmand på Djursland. Presset af en dårlig økonomi, kom gården på tvangsauktion.

- Jeg kunne ikke betale mine forpligtigelser, men jeg var utrolig heldig, at jeg kunne købe denne her gård i 1996, som jeg så lavede om til økologi, forklarer han.

Økologi er den eneste vej at gå

Ved siden af gårdbutikken på Korsmedergaard ligger en kæmpe hal. Her bor gårdens 13.000 økologiske høns, der hver dag leverer de friske æg, som udgør halvdelen af produktionen på gården.

Den anden halvdel kommer fra 50 forskellige frugter og grøntsager, som dyrkes henover året. Siden Svend Erik Hjuler Rasmussen købte Korsmedergaard i 1996, har han oplevet en næsten konstant økonomisk vækst.

I første omgang var det dog slet ikke hans tanke selv at gøre brug af de 60 hektar land på gården.

- Da jeg købte gården, var planen, at jeg ville rejse en tur til Australien, så jeg lejede jorden ud med det samme.

Inden han overhovedet var kommet af sted, kunne han dog mærke, at livet som pensionist ikke var noget for ham.

Han skulle i gang igen, og dét hurtigere end ventet.

- Der kom pludselig en efterspørgsel på økologiske æg, og så tænkte jeg, at jeg jo altid kunne rejse til Australien. Så jeg begyndte med 4.000 høns, og nu har jeg 13.000, og siden har jeg taget forskellige grøntsager ind.

Han har fire faste medhjælpere på gården. Tre bor på loftet i hans hus.

-Vita fra Letland passer hønsene og laver mad til os, som vi spiser sammen om aftenen. Det er ligesom på en gård i gamle dage, hvor man både boede, spiste og arbejdede.

Udover Vita bor Dennis og Sergey fra Ukraine også på gården. Derudover kommer en dansker hver dag og hjælper til. Det er ikke tilfældigt, at Svend Erik Hjuler Rasmussen har flest østeuropæere ansat.

-Det er ikke nemt at drive denne bedrift med ene danskere. Det er nemmere, når de kommer øst fra, fordi de har en anden mentalitet. De får selvfølgelig den løn, de skal have, men de går op i deres arbejde. Det virker til at være mere end et arbejde for dem, siger han.

Som skiltet viser, så er der fuldt fokus på økologi på Svend Erik Hjuler Rasmussens gård 'Korsmedergaard' (Foto: Kasper Heide Lund © Dr Østjylland)

Bliver ved til kroppen giver op

Svend Erik Hjuler Rasmussen er nu halvvejs med den 40 års økologiske plan og fortsætter ufortrødent.

- Jeg har netop været ved at undersøge, om jeg kan blive biodynamisk, men det kniber med, at jeg kan opfylde alle kriterierne. Jeg vil i hvert fald gå ind i de biodynamiske dyrkningsmetoder. At jeg så ikke lige kan få det her biodynamiske stempel, det må jeg så leve med.

Svend Erik Hjuler Rasmussen er afhængig af sit høreapparat for at kunne bruge sin mobil. Det er tilknyttet hans telefon via bluetooth, så han altid hurtigt kan tage den. Derudover er hans heldbred i top. (Foto: Kasper Heide Lund © Dr Østjylland)

Der er flere andre gårde i Tånum, men alle andre landmænd på hans alder har lejet deres jord ud. Sådan har det været siden hans ankomst 1996, men østjyden har dog ingen planer om at følges i deres fodspor.

- Det er vigtigt, at man holder sig i gang, og det gælder både i hovedet og fysisk – ellers forsvinder det. Jeg synes, der er så mange ting, som er sjove at prøve af fremover, så jeg kunne slet ikke finde på at holde op med at arbejde. Bliver jeg syg, er det noget helt andet, men så længe jeg er frisk og rask, så bliver jeg ved.

Blå bog Svend Erik Hjuler Rasmussen

  • Født i 1936 i Værum ved Randers.

  • Blev uddannet på landbrugsskolen i 1951.

  • Fik sin egen gård i 1965.

  • Blev gift i 1974 og skilt to år efter.

  • Har en datter.

Facebook
Twitter