Aarhus laver kæmpe undersøgelse af radon i skoler og daginstitutioner

Mere end 300 bygninger er allerede blevet undersøgt.

Aarhus Kommune har undersøgt bygningerne i den sydlige del af byen.

Rundt omkring på skoler og i daginstitutioner i Aarhus Kommune har der siden slutningen af oktober været placeret små, sorte brikker, der leder tankerne hen på en hockeypuck.

Men det er ikke ny udsmykning. Det er derimod en radonmåler, som skal måle, om der kommer giftig gas ind i bygningerne.

Alle daginstitutioner og skoler i Aarhus Kommune bliver i øjeblikket undersøgt for den farlige gas, der hvert år anslås at være medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark.

I december 2012 modtog alle landets kommuner et brev fra den daværende regering, der indskærpede, at kommunerne hver især har pligt til at sikre et godt indeklima i kommunale bygninger såsom skoler og daginstitutioner.

Hverken Sundhedsstyrelsen eller Kommunernes Landsforening har i dag noget overblik over, hvor mange kommuner, der rent faktisk måler radon. Men i Aarhus Kommune har de valgt at følge opfordringen og har derfor sat gang i en stor undersøgelse.

Positive resultater

Indtil videre har radonundersøgelsen givet et positivt billede af, hvordan det ser ud med kommunens bygninger. I blot syv af de 310 bygninger, der er blevet undersøgt, er der fundet et radonudslip, der er højere end det tilladte.

Det fortæller Henrik Rudfeldt, der er sektionsleder i Børn og Unges planlægningsafdeling i Aarhus Kommune.

- Vi er ret positivt overraskede. Det var med lidt bævende læbe, at vi iværksatte undersøgelsen, men vi kan konkludere, at vi overordnet set har nogle ret gode bygninger, siger han.

Og der er altså ingen grund til at være bekymret, hvis dit barn går på en skole, hvor der er blevet målt for meget radon. Det fortæller Lars Simonsen, der har været med til at lave undersøgelserne i de kommunale bygninger.

- Vi tager det meget alvorligt. På de syv steder, hvor radonniveauet har været for højt, har vi bedt de lokale brugere om at lufte rigtig godt ud. Når der luftes ud, forsvinder gassen, siger han og fortsætter.

- Og så tager vi den store værktøjskasse i brug: Skal ventilationen repareres, skal der bores huller i fundamentet, luftes ud under gulvet eller skal der laves radonudsugning? Så gør vi dét, slår han fast.

Aarhus Kommune mangler fortsat at undersøge omkring 300 bygninger.

Radonforekomsten i danske boliger blev senest kortlagt i 2001. På kortet herunder kan du se, hvor mange procent af boligerne i et område, der vurderes at have en radonforekomst på over 200 becquerel per kubikmeter.

Da målingen blev lavet, var det nemlig grænseværdien. Den er nu sat ned til 100 becquerel per kubikmeter.

Des mørkere farve på kortet, des større er risikoen for et højt radonniveau.

(Foto: Simone Cecilie Møller © DR Nyheder)
(Foto: Simone Cecilie Møller © DR Nyheder)