Aarhus sender stadig flere tosprogede børn med bus til andre skoler

Det går ud over faglighed, vurderer ekspert. Alternativet er skolelukninger, mener rådmand

Aarhus Kommune sender flere tosprogede børn med bus til andre skoler end deres lokale, end kommunen har gjort de seneste fem år. (ARKIVFOTO) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Fatima bor tæt på Tilst Skole, men der er ikke der, hun går i 0. klasse. Hun skal tage bussen til Sabro vest for Aarhus.

Næste skoleår skal 48 tosprogede børn i Aarhus Kommune gøre netop det: Begynde på en anden skole end dén, de bor tættest på.

Børnene taler så dårligt dansk, at kommunen vil have dem ud på skoler, hvor der er færre tosprogede børn. Og 48 børn er det højeste antal i fem år.

Fatima fra Tilst kom til at gå i 0.A på Sabro-Korsvejens skole, fortæller hendes mor Rehab Abbas.

- De mente, at hun havde brug for at komme i en skole, hvor der var plads til hende i forhold til hendes sprog. Hun har brug for støtte til dansk, og der var over 20 procent af eleverne, der havde problemer med sprog, så der var ikke plads til Fatima i Tilst Skole, siger hun.

'Kendte jo ikke nogen'

Rehab Abbas havde regnet med at hendes datter skulle gå på den lokale skole. Men midt i overraskelsen blev hun også ked af det.

- Jeg tænkte på transport og mange andre forhold. Hun kendte jo overhovedet ikke nogen på skolen i Sabro.

Transporten er besværlig, fordi Fatima skal gå et stykke vej, inden hun kan hoppe på bussen. Det tager tid om morgenen, men ellers er hun godt tilfreds.

- Hun er glad for at gå der, men hun spørger tit, hvorfor hun går der, når det nu er så langt væk, siger Rehab Abbas.

Vil undgå skæv udvikling

Aarhus Kommune sender børnene med bus til andre skoledistrikter, fordi kommunen vil undgå, at børnenes lokale skoler kommer ind i en skæv udvikling, hvor ressourcestærke forældre tager deres børn ud. Det er tidligere endt med så dårligt fungerende skoler, at de måtte lukke.

Busordningen har kørt siden 2006, men en undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter viste allerede sidste år, at busbørnene klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, både socialt og fagligt.

Alligevel bakker børn- og ungerådmand Thomas Medom fra SF op om bus-ordningen.

- Fordi alternativet er værre: Skolelukninger, børn, der klarer sig endnu dårligere, og mistrivsel. Det har vi prøvet af flere omgange i Aarhus, og vi er nervøse for at vælte en række skoler, der så bliver fravalgt af forældrene.

- Jeg håber, at vi kan finde endnu bedre løsninger. Men for mig er det ikke et alternativ at overlade hele integrationsopgaven til ganske få skoler i det vestlige Aarhus, siger børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF). (Foto: Mathias Løvendahl Have © DR Nyheder)

Han peger på, at både Nordgårdsskolen og Tovshøjskolen har måttet lukke, fordi de endte med næsten udelukkende at havde tosprogede børn.

Børn får ikke lige skoletilbud

Men kommunen har ikke nået sit erklærede mål, mener professor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag Trygfondens Børneforskningscenters rapport om bus-børnene, der kom sidste år.

- Målet om, at de børn skal have et lige så godt skoletilbud som de børn, der også har behov for sprogstøtte, og som går på den lokale skole, er ikke nået, siger hun.

Busbørnene klarer sig nemlig dårligere i både matematik og dansk end de børn, der har behov for sprogstøtte, men får lov til at blive på den lokale skole. Og den effekt varer ved, understreger hun.

- Når vi måler deres danskkundskaber med de nationale test, så kan vi se, at de klarer sig ringere helt ind til ottende klasse.

Socialt samspil halter også

Det sociale samspil med klassekammeraterne er heller ikke godt. Undersøgelsen viste også, at mange af busbørnene oplevede, at de var en slags gæster på den nye skole, og at det sociale fællesskab haltede.

- Vi har lavet feltstudier, der viser, at allerede i løbet af det første skoleår finder de tosprogede børn sammen med andre tosprogede børn af samme køn. Så leger de parallelt med de danske børn. Så det ser ud til, at integrationen ikke kommer af sig selv, siger Anna Piil Damm.

Professor Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet har været med til at undersøge effekten af bus-ordninger for tosprogede børn: Effekten var negativ, både fagligt og socialt. (© DR Nyheder)

Venner på den nye skole

Men Fatima har ifølge sin mor fået et netværk på den nye skole.

- Ja, hun har venner der og er glad for det. Men hun snakker om, at hun gerne vil på Tilst Skole, hvor nogle af hendes venner fra Sabro Skole går til fritidsaktiviteter. Hendes kusiner går der også.

Hele idéen med at sende børnene til skoler med færre tosprogede elever er at gøre dem mere sikre i at tale dansk, og selvom corona har betydet en del i Fatimas første skoleår, så er der sket noget med datterens danske sprog.

- Der er forbedring i hvert fald, men det er ikke en kæmpestor forskel, siger Rehab Abbas.

Arbejder på forbedring

Thomas Medom mener, at der er sket meget, siden forskningscentrets resultater kom frem.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at forbedre busordningen, siden den undersøgelse blev fremlagt, siger han.

Aarhus Kommune er i gang med en større analyse af bus-ordningen og sprogindsatsen for tosprogede børn. Den skal politikerne diskutere til efteråret.

- Jeg håber, at vi kan finde endnu bedre løsninger. Men for mig er det ikke et alternativ at overlade hele integrationsopgaven til ganske få skoler i det vestlige Aarhus.

Men i stedet for at sprede tosprogede børn i Aarhus på mange skoler, kunne man samle dem på færre skoler og give dem mere undervisning, foreslår Anna Piil Damm. For dårlig trivsel, usikkerhed og symptomer som ondt i maven går ud over indlæringen.

- Så en mulig løsning på den korte bane er at sikre, at de får en god og tryg skolestart. Hvor man tager ekstra initiativer for at styrke en ’vi’-følelse i klassen. For eksempel med fælles lege i frikvartererne.

Længere skoledag og flere timer

Samtidigt er det usikkert, om de penge, der er sat af til sprogstøtte, bliver brugt til formålet, forklarer Anna Piil Damm, der mener, at man kunne lave flere heldagsskoler.

- Giv dem en længere skoledag, flere timer i dansk og engelsk og lærere, der er specialiserede i at undervise tosprogede børn.

Thomas Medom mener, at kommunen har gjort alt, hvad den kunne for at forbedre busordningen.

- Den enkelte skole har fået langt større fokus på at få trivslen til at fungere og få legerelationerne til at blive gode lige fra starten. Og vi har fulgt op på, at de penge, der følger med busordningen, rent faktisk går til de børn, og ikke går ind i skolens brede budget, siger Thomas Medom.

Forældre kan gøre noget

Børn- og ungerådmanden appellerer også til forældrene.

- Det er vigtigt at sige, at forældrene også har et kæmpestort ansvar. Hvis man sørger for, at ens barn lærer dansk, så har man stadig et frit skolevalg og kan vælge den lokale skole. Og man kan også opnå det i løbet af skoletiden.

Rehab Abbas har stadig en lille drøm om at flytte Fatima tilbage til Tilst skole, hvis hun bliver bedre til dansk, men hun er klar over, at det også kan give problemer.

- Så er hun jo blevet afhængig af sine nye venner, lærerne og klassen. Jeg kan ikke flytte hende rundt hele tiden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk