Aarhus Universitet afviser, at det er en regnefejl, der har givet et fejlskøn over Danmarks udledning af kvælstof.

Fødevare- og Miljøministeriet har ellers sagt, at det netop er en regnefejl i universitetets data, der betyder, at Danmark udleder mindre kvælstof, end man indtil nu har oplyst.

Nedjusteringen rækker tilbage til 1990 og betyder, at der er udledt 3.000 ton mindre end oplyst i 2018. Sagen kommer efter en anden regnefejl fra universitetet, som handlede om lavbundsjorde.

Det kalder Miljøministeriet altså for en regnefejl fra Aarhus Universitet. Men det afviser institutleder Peter Henriksen fra Institut for Bioscience.

- Det skyldes en justering af den model, vi regner med. Jeg synes, det er en fejl, at vi har sendt to så forskellige tal afsted kort efter hinanden. Det er uheldigt, men en regnefejl synes jeg ikke, man kan sige, at det er, siger Peter Henriksen.

Regnemodel forbedret

Når der kan være så stor forskel på de tal, universitet lagde frem i 2018 og de tal, der nu bliver lagt frem, skyldes det simpelthen bedre beregninger, forklarer Peter Henriksen.

Der bliver nemlig hele tiden arbejdet med at udvikle de modeller, der bliver brugt i forskningen, for at få dem til at være så retvisende som muligt.

- Det her falder sammen med, at vi for ganske nylig har publiceret noget nyt (baseret på den gamle regnemodel, red.). Men den modeludvikling betyder altså, at vi nu har et bedre bud på kvælstoftilførslen til havet, end da vi publicerede den rapport, siger han.

- Den helt store fejl ville være, hvis vi ikke arbejdede på at gøre tingene så godt som muligt. Så ville vi have et problem for alvor.

Men ligegyldigt hvad det skal kaldes, vil universitetet prøve at undgå, at noget lignende sker igen, siger Peter Henriksen.

- Det er klart, at vi har en dialog internt i organisationen. Selvom vi mener, at vi har gjort det så godt, vi kan, så ser det ikke godt ud i offentligheden. Så vi diskuterer internt, hvordan vi kan gøre det mere hensigtsmæssigt.

Nedjusteringen af kvælstoftallene møder kritik fra miljøminister Lea Wermelin (S).

- Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene. Vi er nødt til som politikere at vide, at de tal, vi står på og træffer beslutninger ud fra, selvfølgelig holder, siger hun.

Kræver bedre kvalitetssikring

For nyligt kom det frem, at Aarhus Universitet havde fejlvurderet arealet med klimabelastende lavbundsjorde i landbruget. Det udgør 170.000 hektar og ikke 108.000 hektar som tidligere antaget.

Og efter to fejl i data skal der ske noget, siger Lea Wermelin.

- Det er klart, at det udfordrer troværdigheden, når vi ser, at der bliver lavet gentagne fejl, siger miljøministeren.

- Vi vil tage en alvorlig snak med Aarhus Universitet og bede om en handleplan for, hvordan de vil sikre en bedre kvalitetssikring af de tal, de kommer med til os.

Stadig langt fra målet

Men hvor meget er 3.000 ton egentlig? Alt er relativt, mener Peter Henriksen.

- Det samlede tal er 58.000 ton, så 3.000 ud af 58.000 ton kan lyde af lidt. Men når vi taler om vandplaner, hvor vi har svært ved at arbejde os ned på målsætningen, så er 3.000 ton selvfølgelig et anseligt tal, siger han.

Derfor skal der stadig arbejdes for et bedre vandmiljø, selvom det nu er kommet frem, at der er blevet udledt mindre kvælstof end først antaget, mener Lea Wermelin.

- Helt konkret er vi stadig meget langt fra at nå i mål i forhold til et renere vandmiljø. Det ændrer den her fejl ikke på. Men i forhold til kommende vandmiljøplaner, skal vi selvfølgelig vide, at vi står på et sikkert grundlag. Derfor vil der også være en meget omhyggelig genberegning af det datagrundlag, vi har der, siger hun.