Ansatte og patienter på Aarhus Universitetshospital skal igennem nye voldsomme besparelser i år.
Sygehuset risikerer at få et underskud på 425 millioner kroner i 2019, og derfor har sygehusets ledelse meddelt de ansatte, at man er nødt til at finde besparelser for i alt 325 millioner kroner.
Det oplyser hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i en meddelelse, hvor det også fremgår, at en stor del af underskuddet skyldes, at sygehuset ikke har været i stand til at gennemføre planlagte besparelser sidste år.
- Mange forskellige faktorer har presset hospitalets økonomi i de senere år. Derfor ser vi ingen anden mulighed end at iværksætte en hård økonomisk handleplan, som uundgåeligt vil få uønskede konsekvenser for hospitalet, skriver han i meddelelsen til de ansatte.
Hospitalsdirektør: Vi kommer til at skære i hjerteblod
Hospitalsdirektøren påpeger også, at sygehuset gennem flere år har været hårdt presset af flytningen til det nye hospitalsbyggeri i Skejby, et effektiviseringskrav fra staten på otte procent samt flere sparerunder.
Over for DR Østjylland forklarer han, at Aarhus Universitetshospital i flere år har vidst, at man samlet set skulle spare de otte procent på budgettet, når man samlede alle aktiviteter i det nye supersygehus i Skejby.
Men flytningen var dyr, og sidste år lykkedes det ikke at leve op til sparekravene, siger han, og derfor har sygehusets afdelinger nu nogle uger til at pege på nye besparelser.
- Det er hjerteblod, vi kommer til at skære i, men vi ved også, at det er nødvendigt for situationen, siger han.
Der skal spares 305 millioner af de 325 millioner ude på afdelingerne, mens 20 millioner skal findes på centrale konti og puljer, siger hospitalsdirektøren.
Tillidsmand: Så står vi her igen
Tillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne, Jacob Gøtzshe, siger til DR Østjylland, at han ser det som en ”overordentligt stor besparelse”.
- Jeg tænker, at nu står vi her så igen. Vi har stadig svære økonomiske vanskeligheder, og det vil gå ud over de sygeplejersker, sosu-assistenter og læger, vi har ansat - og ikke mindst patienterne, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, de ansatte bliver frustrerede og kede af det. De ønsker jo i bund og grund at tilbyde en rigtig god behandling til patienterne, siger han.
Jacob Gøtzsche mener, at der er noget grundlæggende galt med sygehusets økonomi, og han frygter, hvad konsekvenserne for patienterne bliver.
- Det vil i hvert fald få en konsekvens for den oplevede kvalitet, siger han.
I følge hospitalsdirektøren vil besparelserne betyde, at nogle patienter skal vente længere på at få den nødvendige behandling.
- Der vil være situationer, hvor man ikke kan komme i gang, så hurtigt, som man gerne vil, med behandlinger, som ikke er akutte eller en del af kræftpakker eller andre behandlinger, som vi prioriterer øverst, forklarer Poul Blaabjerg.
Regionsrådsformand: Jeg er fortrøsningsfuld
Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) siger, at han har tillid til hospitalsledelsens spareplan.
- Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til den plan, hospitalsledelsen har lagt frem. Jeg tror, den løsning, man har valgt, også vil vise sig at være effektiv, siger han.
Han mener, at hospitals- og sundhedsvæsnet generelt er meget presset, og at der bør sættes flere penge af fra Christiansborg til at drive sygehusene.
- Der skal følge flere penge med, når man ved, der kommer flere ældre og flere børn. Det har vi råbt op om i flere år, og nu tror jeg også, politikerne på Christiansborg er ved at forstå det, siger han.
Han tilføjer, at patienter, der skal vente længe på grund af spareplanen, har mulighed for at blive behandlet på nogle af regionens øvrige hospitaler, privathospitaler eller i andre regioner.
I efteråret skabte det store overskrifter, da mangel på rene instrumenter gav aflyste operationer, og for blot få dage siden meddelte hospitalet, at mangel på sygeplejersker presser arbejdet yderligere og har resulteret i aflyste operationer endnu en gang.