Poul Jakob Bønløkke ejer Lyngbygård Gods vest for Aarhus. Gården har været ejet af hans familie siden 1945 og driver konventionelt landbrug.

Men nye vinde blæser over godsets jorde, for 70 procent af de 380 hektar jord ligger i områder, hvor grundvandet er sårbart.

Aarhus byråd har netop vedtaget Indsatsplan StorAarhus, der skal sørge for, at grundvandet i kommunen bliver beskyttet, og i visse områder vil arealerne ikke kunne blive anvendt, som de gør i dag.

Derfor vil Poul Jakob Bønløkke og 5.000 andre borgere med jord i oplandet til Aarhus snart få et brev om, at de skal stoppe med at bruge sprøjtegift i de områder, hvor grundvandet er sårbart.

For landmand Poul Jakob Bønløkke vil det koste dyrt at stoppe med at bruge sprøjtegift, fortæller han.

- Vi bruger sprøjtemidler til at styre ukrudt, svampe og skadedyr. Uden dem mister vi næsten halvdelen af udbyttet og dermed også halvdelen af bundlinjen, forklarer han.

Sprøjteforbud er på vej

Aarhusianerne har brug for rent drikkevand, og allerede nu er kommunens 25 vandværker oppe på fuld kapacitet med 20 millioner kubikmeter vand om året.

Staten har kortlagt alle områder i Aarhus Kommune, hvor grundvandsdannelsen er stor, altså hvor der siver meget vand ned i undergrunden.

Det siger hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl fra kommunens natur- og miljøforvaltning.

- Hvis vi beskytter de områder, har vi beskyttet rigtig meget af kommunens drikkevand. I de områder vil vi meget gerne have, at de lader være med at bruge pesticider, for det er noget af det, som vi kan finde og har fundet i vores grundvand, forklarer hun.

Drikkevand kan være 50 år undervejs, og allerede nu indeholder en tredjedel af vandboringerne i Aarhus Kommune pesticider.

- Vi kan ikke sige andet end, hvis drikkevandet er sårbart, så er der en risiko for, at pesticider kommer ned, og så er vi nødt til at beskytte det. Vi kan ikke vente på, at om 50 år kan vi ikke levere vand til forbrugerne, for så er det for sent, siger Ulla Lyngs Ladekarl.

Sprøjte-stoppet rammer blandt andet op mod 300 landbrug i omegnen af Aarhus. De må forvente at få et mindre udbytte, og derfor har de ret til kompensation.

- De får en erstatning for deres værditab, for det vil være en anden måde, de skal dyrke jorden på. Måske vil de også få mindre for jorden, hvis de ender med at ville sælge den, så det værditab skal de have dækket, siger Ulla Lyngs Ladekarl.

Økologi eller jordbytte

Landmand Poul Jakob Bønløkke har prøvet alternativet med at dyrke noget af sin jord økologisk.

- De siger, at vi kan tage et alternativ, der hedder økologisk drift, men hvis det var et alternativ for alle, så var vi nok alle sammen økologer. Jeg har prøvet det, og det vil være med stor udbytte- og økonomisk nedgang, siger han.

Men der er også en anden mulighed for de berørte landmænd. Kommunen har nemlig oprettet en jordfond, der skal opkøbe jord, som ikke ligger i sårbare områder. På den måde kan landmænd bytte sårbar jord til jord, som de gerne må bruge sprøjtegift.

- Der skulle gerne blive noget byttehandel hen ad vejen, for rigtig mange landmænd vil gerne dyrke, som de plejer at gøre, og som de er rigtig gode til. Nu kan vi bytte med jord, så de kan fortsætte og ikke lider tab, forklarer hun.

For Poul Jakob Bønløkke er det vigtige, at han kan opretholde det samme dækningsbidrag som i dag.

- Hvis jeg kan betale lønninger, vedligeholdelsesomkostninger og have samme bundlinje, så kan vi sagtens snakke om kommunens løsninger. Jordbytte er et vidt indgreb, og der er temmelig meget jord, de vil lave indsatsplaner på, så jeg ved ikke, hvor de skulle finde det jord henne, siger han.

Påbud er sidste udvej for kommunen

Der vil gå mindst seks år, inden det står klart, hvor mange landmænd, der indgår en frivillig aftale eller bytter jord med kommunens jordfond.

Men hvis nogen helt nægter at holde op med at sprøjte, har kommunen et våben i baghånden.

- Så har vi mulighed for påbud, men det er en lang proces. Først skal forsyningen tilbyde frivillige aftaler, vi skal have afsøgt muligheden for blå-grønne parker, og hvem der vil bytte jord. Nogen har måske lyst til at rejse skov eller lave natur, så det skal også afsøges. I sidste ende har vi påbud. Det er vi nødt til, da vi skal sikre drikkevandet, siger Ulla Lyngs Ladekarl.

Poul Jakob Bønløkke synes dog, at det vil være ærgerligt, hvis kommunen begynder at uddele påbud.

- Man får pistolen for panden, og de truer med et påbud. Jeg savner, at de har forsøgt at tale om tingene. Jeg har masser af ideer til alternative måder at sikre drikkevandet. Det skal de være velkomne til at komme og høre. Det er helt gratis, siger han.

Men er det ikke problematisk at sprøjte med pesticider, når Aarhus Kommune vurderer, at det kan skade drikkevandet?

- Jeg kan kun forholde mig til statens retningslinjer, som siger, at på den måde, vi bruger pesticider i dag, har det ikke en risiko for grundvandet.

I loven står, at landmændene skal kompenseres fuldt, men det kan være svært at vurdere tabet.

- I en frivillig aftale køber vi ikke jorden, men landmanden bliver kompenseret for, at den ikke må sprøjtes. Hvad er jorden værd, hvis man ikke må bruge pesticider? Det kan være rigtig svært at afgøre, og her sker en forhandling mellem landmanden og forsyningsselskabet, forklarer Ulla Lyngs Ladekarl.