Alarm på psykiatrisk afdeling sender forkerte oplysninger tre gange om ugen

De upræcise alarmer skaber utryghed blandt ansatte på Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdeling.

Lili Bermann og kollegerne er utrygge ved alarmsystemet, som hverken de eller Arbejdstilsynet mener fungerer optimalt. (Foto: Heikki Yding)

Når alarmen går på psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er der som regel brug for at handle hurtigt: Indlagte kan være alvorligt selvmordstruede eller ansatte kan være i fare.

Derfor er det essentielt, at alarmsystemet virker. Men det gør det langt fra hver gang. Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet.

33 gange de seneste to måneder har alarmsystemet givet upræcise oplysninger om, hvor alarmen er gået. De ansatte har derfor måttet løbe febrilsk rundt for at finde ud af, hvor deres kollega har aktiveret alarmen.

Flere gange er det ikke lykkedes at finde frem til den aktiverede alarm.

Det skaber store bekymringer blandt de ansatte, fortæller Lili Bermann, der er sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på psykiatrisk afdeling i Aarhus.

- Jeg er bange for, at jeg står i en situation, hvor nogle kommer til skade, fordi der ikke kommer hjælp til tiden. Det kan både være patienter og personale, der kommer til skade.

- Vi løber rundt som høns. Vi aner ikke, hvem der er på alarmholdet, og der er ingen koordination. Så alle prøver at finde ud af, hvor alarmen er gået fra. Det er et stort problem, siger hun.

Herunder kan du høre Lili Bermann fortælle, hvordan alarmen fungerer, når der ikke er udfordringer.

Teknik virker ikke altid

Der kan opstå udfordringer med alarmsystemet. Det erkender driftschef Niels Aller.

- Når systemet er så avanceret, som alarmsystemet er på psykiatrisk afdeling, så kan det gå ned nogle gange. Sådan er det også derhjemme. Her plejer strømmen og vandet også at fungere, men vi ved alle sammen, at det ikke altid er sådan, virkeligheden er.

Men en forklaring om svigtende teknik er ikke godt nok, lyder det fra Knud Kristensen, der er formand for Landsforeningen SIND, der er en interesseorganisation for sindslidende og deres pårørende.

- Det er en grund til, at der er et alarmsystem. Og hvis det ikke virker, så kan alt ske, siger han.

Samme holdning har Anja Laursen, der er formand for Dansk Sygeplejeråds kreds i Midtjylland.

- Det skal simpelthen fungere. Selvfølgelig skal der tages hånd om det, siger hun.

Driftchef Niels Aller erkender, at der har været udfordringer undervejs. (Foto: Heikki Ydding)

Der skal trænes mere

Også Arbejdstilsynet mener, at der skal gøres noget. De vil have personalet bedre uddannet i at håndtere situationer, hvor alarmsystemet ikke fungerer, forklarer driftchef Niels Aller.

- Vi har trænet rigtig meget på, hvordan vi skal bruge systemet, når det virker. Men vi har ikke trænet de unormale situationer i tilstrækkelig grad. Det giver jeg Arbejdstilsynet ret i, siger han.

Sådan ser knappen ud, som personalet kan slå alarm med. (Foto: Heikki Yding)

I sidste uge fungerede alarmsystemerne ikke i seks dage fra tirsdag til mandag, og de ansatte måtte derfor ty til nødprocedure og i stedet ringe om hjælp fra deres arbejdstelefon, hvis de kom i bekneb.

Normalt sender alarmknappen besked om lokation til hver af afdelingens ni ansatte, som er på "alarmvagt". Under nødproceduren skal den, der er i bekneb, selv ringe til et fællesnummer, som de ni kollegaer efterfølgende besvarer på samme tid.

- Du er rigtig dårligt stillet. Du skal have ni personer til at lytte på, hvad der sker, og hvor du står henne.

- I det øjeblik jeg tager min telefon frem og ringer efter hjælp, så optrapper jeg også konflikten med den i forvejen opkørte patient, forklarer Lili Bermann.

Facebook
Twitter