De første fire klager over nogle af de benamputationer, der formentlig kunne være undgået, er nu afgjort af Styrelsen for Patientklager.

I tre af klagerne har patienterne fået medhold i, at behandlingen af dem ikke var god nok.

En aktindsigt, DR Østjylland har fået hos styrelsen, viser, at de tre sager fører til kritik af karkirurgiske afdelinger på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet i Viborg og på Rigshospitalet i København.

- Det er klart, at når der gives kritik, er der noget, der ikke er gjort godt nok, siger Jan Greve, der er kontorchef i styrelsen.

I den sidste sag fra Hvidovre Hospital er der ikke fundet grundlag for kritik.

Amputationssagen begyndte at rulle i foråret i Region Midtjylland, da en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.

De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Siden har Styrelsen for Patientklager fået omkring 30 klager, der drejer sig om amputation.

Det er forholdsvis mange, lyder styrelsens egen vurdering.

- Det er flere sager, end vi normalt ser med det her tema (amputationer, red.). Det er vores erfaring, at når der er opmærksomhed fra medier og politikere om de her sager, er der flere patienter, der klager, siger Jan Greve.

Han vil ikke gå ind i indholdet af de konkrete sager om benamputationer og heller ikke om, hvorvidt der er et mønster med mange medhold til patienter, der vil fortsætte.

Poul vil klage igen

I den sydlige del af Aarhus sidder 82-årige Poul Pedersen i sin kørestol efter at have fået amputeret begge ben.

Han fik for nylig tilkendt en erstatning på 390.000 kroner af Patienterstatningen.

Nu vil familien klage igen – denne gang til Styrelsen for Patientklager, siger Poul Pedersens datter, Maria Inez Løvendahl Thykier:

- Det er ikke for at udskamme nogen, men for at skabe et bedre system. Jeg håber, at det kan betyde, at den slags fejl ikke sker i fremtiden.

- Det gik kun én vej, den forkerte vej. Og det gik alt, alt for langsomt i sundhedssystemet med lægerne, siger Maria Inez Løvendahl Thykier.

Poul Pedersen havde dårligt blodomløb i benene på grund af diabetes og mistede sine ben i 2019 efter et forløb, hvor han først fik amputeret det ene ben under knæet.

Kort efter viste der sig tegn på koldbrand i det amputerede ben, og så blev storetåen på Pouls intakte fod også sort.

Familien pressede på for at få fremskyndet behandlingen, men der gik alligevel et par uger, før Poul Pedersen blev opereret i marts 2019. En operation, hvor begge hans ben måtte amputeres over knæet.

Herunder fortæller Poul Pedersen om at leve med begge ben amputeret:

Familiens argument for at klage går igen i mange sager, fortæller Jan Greve fra Styrelsen for Patientklager.

- Rigtig mange klager, fordi de gerne vil undgå, at det sker igen. Og så har folk et stort behov for at forstå, hvad der er sket med en selv eller ens pårørende. Det kan klagesagen hjælpe med.

- Der er også enkelte, som ønsker, at bestemte personer skal stilles til ansvar, siger kontorchefen.

Forening i opråb

I Diabetesforeningen er administrerende direktør Claus Richter "overrasket på den negative måde" over, at tre ud af fire klagesager om benamputationer medfører kritik.

- Når der allerede i tre ud af fire sager er udtalt kritik, har vi at gøre med en sag om amputationer, hvor patienter uretmæssigt har fået amputeret hele eller dele af deres ben, siger han.

Foreløbig er der kommet omkring 30 sager, der handler om amputationer på Styrelsen for Patientklagers bord, siden sagen begyndte at rulle.

Det er alt for få, mener Diabetesforeningen, der længe har opfordret medlemmerne til at klage.

- Det er vores håb, at så mange som muligt klager over deres sag. Jeg er optaget af, at vi kan bruge det her fremadrettet til at forbedre behandlingen, siger Claus Richter.

Diabetesforeningen har foreslået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at beslutte, at alle sager skal behandles af Styrelsen for Patientklager:

- Så skal patienterne ikke selv bøvle med at indsende en klage, og der er ingen diskussion om uafhængighed. Så bliver 1.800 sager fra Region Midtjylland og 1.300 fra Region Sjælland behandlet under ét af styrelsen, siger han.

Magnus Heunicke har meldt tilbage til foreningen, at der ikke kan blive taget stilling til forslaget under valgkampen.

Region Midtjylland, der driver Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg, meddeler i en skriftlig kommentar, at de vil drage al den læring, de kan af afgørelserne.

- Samtidig har vi i Region Midtjylland stort fokus på at udvikle karkirurgien, som regionsrådet har afsat 25 mio. kr. ekstra til fra 2023. Herudover har jeg ikke yderligere kommentarer, da der er tale om enkeltsager, udtaler regionsdirektør Pernille Blach Hansen.