Arkæologer har fundet rester af forsvundet landsby i den østjyske muld

Landsbyen Hovedstrup blev med vilje nedlagt og forladt for omkring 400 år siden.

Meget tyder på, at arkæologer har fundet den forsvundne landsby, Hovedstrup, ved Odder i Østjylland.

I forbindelse med udstykning til et nyt boligområde syd for byen har arkæologer sandsynligvis fundet de sidste rester af landsbyen, der formentlig stammer fra 1300-tallet.

Landsbyen forsvandt i 1682, men nu er der dukket spor op af jorden.

Udgravningsleder Mogens Høegsberg fra Moesgaard Museum forklarer, at de har fundet spor efter hustomter.

- Vi har fundet spor efter tre hustomter med jordgravede stolper, som er tagbærende stolper gravet ned i jorden, siger han.

To af dem er fra omkring år 1600, mens den tredje kan føres tilbage til 1200-tallet og måske endnu længere.

Metoden med huse på jordstolper er kendt tilbage fra stenalderen, men ebbede langsomt ud i høj- og senmiddelalderen, hvor man begyndte at bygge bindingsværkshuse på et stenfundament.

- De huse fra Hovedstrup finder vi nok ikke, da de er pløjet i stykker i nyere tid, siger Mogens Høegsberg.

Rester af stenbrolagt vej, der ud fra fund af keramik, synes at kunne dateres til 1600-tallet. Hvorvidt vejen har eksisteret i landsbyens levetid eller er anlagt umiddelbart efter, er svært at sige med sikkerhed, men arkæologerne har nogle indikationer på, at vejen måske først er anlagt efter, at landsbyen er nedlagt. (© Moesgaard Museum)

Byen der forsvandt

Det var en regulær nedlæggelse af landsbyen, da Hovedstrup holdt op med at eksistere.

- Det så man hyppigt i 1600-årerne, når rige godsejere besluttede sig for at ændre på den måde, de havde udlagt deres jorde på. De kunne flytte landsbyen et andet sted hen og udlægge jorden til landbrug eller inddrage den til jagt, fortæller Mogens Høegsberg.

Et eksempel på et snit gennem et stolpehul. Ud fra stolpehullernes form, dybde og sammensætningen af den jord, stolpehullet indeholder, kan arkæologer udrede, hvilke stolpehuller der har hørt sammen og til sammen udgjort en bygning. (© Moesgaard Museum)

Fra skriftlige kilder er Hovedstrup nævnt allerede i 1300-tallet, hvor det er lidt uklart, om der er tale om Hovedgård eller landsbyen Hovedstrup, men den dukker op igen i slutning af 1500-tallet, hvor den kom under kongeligt eje.

- På grund af ret komplicerede ejerskifter i 1600-tallet kom den på private hænder igen og endte med at tilhøre Admiral Jens Rodsteen, som byggede en ny hovedgård og rev den gamle ned, forklarer Mogens Høegsberg.

Den nye hovedgård kom til at hedde Rodsteenseje, og året efter besluttede Admiral Jens Rodsteen sig for at nedlægge den lille landsby Hovedstrup, der havde ligget på hans jorde.

Rodsteenseje blev i løbet af 150 år kun nedarvet fire gange og hver gang af en kvindelig arving. Da Jens Rodsteen i 1681 gav gården sit nuværende navn, byggede han også en ny hovedbygning, som fortsat eksisterer. (Foto: Bent Olsen © Bent Olsen)

-Vi ved, at det er i det her område, at Hovedstrup skulle have ligget. Som alt andet arkæologi kan man aldrig sætte to røde streger under og sige, at det er facit, men vi mener, at der er godt belæg for at sige, at det er Hovedstrup, vi har fundet de sidste rester af, siger udgravningslederen.

Han regner med, at udgravningerne i Præstelunden vil være færdige i løbet af en uges tid.

Moesgaard Museum inviterer interesserede til at besøge udgravningerne torsdag 14. september fra klokken 13 til 14.

Facebook
Twitter