Yoghurt og cheerios på morgenbordet, og så skal Victoria og Kristoffer afsted i børnehave.

Det er en helt almindelig morgen hjemme hos en familie på fire. To forældre og to børn omkring bordet.

Men vejen til at blive familie har ikke været helt almindelig. For mens det hos de fleste går helt naturligt at få de børn, man ønsker sig, så måtte der alternative metoder i brug for denne familie.

Torben og Casper fra Aarhus måtte bruge en rugemor for at opfylde drømmen om at få børn. De har valgt ikke at stille op med deres fulde navne af hensyn til deres børn.

- Som homoseksuel mand - når man erkender det og springer ud, så lægger man låg på nogle følelser om det at få familie. Det havde vi nok begge to gjort, indtil vi mødte hinanden. Når man så møder den, man skal være sammen med resten af livet, så dukker det ønske op igen, fortæller Casper.

Dengang måtte to mænd ikke adoptere, og tanken om en regnbuefamilie, hvor man deler børn med kvinder, var heller ikke helt rigtig. Derfor valgte de to mænd at forsøge sig med at finde en rugemor eller en surrogatmor, som det også hedder.

- Så vi gik i gang med at undersøge det på internettet: Hvad gør man? Og det var ikke nemt at finde ud af. Vi endte med at finde informationer i Sverige, for der er mange flere, der gør det der, sige Torben.

Efter mange overvejelser kastede Torben og Casper sig ud i det, og det varede ikke længe, før de fandt en kvinde i Indien, der ville bære deres barn.

Torben skulle være biologisk far og den indiske kvinde skulle bære en anden kvindes befrugtede æg:

- Vi havde brugt mange år på de her overvejelser. Og da vi så tog skridtet, gik der et års tid, og så stod vi med to dejlige tvillinger. De blev født lidt før tid, så derfor gik det så hurtigt, siger Casper.

De to fædre måtte rejse til Indien over hals og hoved, da børnene kom to måneder for tidligt og lå på intensiv, men i dag er Victoria og Kristoffer fem år og i topform.

Flere vælger rugemor

Og antallet af børn, som kommer til Danmark via en rugemor, stiger.

Foreningen Dare kæmper for ligestilling mellem alle familieformer og for retten til at få børn ved hjælp af en surrogatmor, og her vurderer formanden Mikkel Raahede, at flere vælger den vej ud af barnløshed.

- Jeg ser cirka to-tre fødsler om måneden, så det er jo godt og vel 30 børn om året. Og det er kun toppen af isbjerget. Jeg formoder, at der kommer 100 – måske 150 – børn til Danmark om året, siger han.

I Danmark er der strenge regler for brugen af rugemødre, mens reglerne er lempeligere i Sverige. Derfor rejser mange danskere over Øresund, når de ønsker hjælp fra en rugemor.

Her er Mikkel Raahede ansat i et af firma, som formidler kontakt med surrogatmødre.

- Så kan jeg være med til at sætte folk i forbindelse med hinanden og arrangere ting. Hvilket jo er lovligt fra svensk grund.

Det er en dyr fornøjelse at få en familieforøgelse ved hjælp af en fremmed kvinde.

- I Ukraine skal man regne med 3-400.000 danske kroner. Og i USA bliver det mellem 800.000 og en million, siger Mikkel Raahede.

I Aarhus har den måde, tvillingerne kom på verden på, betydet en masse administrativt bøvl for deres forældre. For eksempel skulle der søges opholdstilladelse, familiesammenføring, statsborgerskab, cpr-numre, fødselsattester, navneattester, forældremyndighed og stedbarnsadoption.

Det er kun et halvt år siden, de sidste formaliteter faldt på plads.

- Det har fyldt utroligt meget i hverdagen, at der hele tiden hang noget over os. Det har ikke bare været ren lykke. Der har været forskellige kampe, der skulle kæmpes med offentlige instanser, siger Torben.

- Lige meget hvad, der sker, så har det været det hele værd. Det mener vi 110 procent. Men derfor kan man godt blive ekstra træt, når man ikke får sovet om natten og svømmer i babygylp og bleer, og så skal forbi forskellige instanser og udfylde nye papirer, siger Casper.

Vigtigt at tale om det

Langt de fleste, der møder familien på fire, går ud fra, at børnene er adopteret, men Torben og Casper mener, at det nu er tiden til at tale åbent om den måde, de blev til på. Nemlig med hjælp fra en fremmed kvinde.

- Vi er ikke de første, og vi bliver bestemt ikke de sidste. Så vi synes, at det er rigtig vigtigt, at vi i hvert fald får talt om det, siger Casper.

- Nu har vi børn, der er fem år gamle og snart skal i skole. De begynder at forstå mange ting. Hvad så den dag, de hører debatten og at nogle synes, at det er synd for børnene, at de er kommet til verden på den måde? Derfor er debatten vigtig, så vores børn – og andre børn -ikke føler, at der er noget galt med dem.

- Det er svært, når det er så meget i en gråzone, og der ikke er nogen klare regler om det, siger Torben.

Redaktionen kender Casper og Torbens fulde navne, men af hensyn til deres børn har de ønsket at være anonyme.