Bedre forhold for tusindvis af mus og rotter: Raske forsøgsdyr skal sikre bedre forskning

Hver mus eller rotte har fået sin egen luft- og vandforsyning, og der skrues op for rengøringen.

- Vi vil gerne sikre, at dyrene faktisk har det godt - trods alt, siger Jakob Harslund, der er leder af dyrestaldene på Institut for Biomedicin i Aarhus. (© Dr Østjylland)

Tusindvis af rotter og mus er for nylig flyttet ind i spritnye, moderne faciliteter på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Her er der skruet op for dyrevelfærden både af hensyn til dyrene og forskningen.

De omkring 14.000 mus og rotter er netop flyttet i de nye, avancerede faciliteter og bor nu i store lufttætte plastikkasser med egen luft- og vandforsyning, der gør, at de ikke smitter hinanden med sygdomme.

Kasserne bliver desuden vasket hver eneste uge af en ny robot.

Det er alt sammen med til, at forskerne opnår bedre resultater, når de bruger musene eller rotterne i deres forsøg, fortæller Jakob Harslund, der er leder af dyrestaldene.

- Dyrene er helt isolerede, og på den måde er der ikke nogen spredning af smitte eller støv fra kasse til kasse, siger han.

  • Robotten her vasker musenes bure en gange om ugen. (© Dr Østjylland)
  • I alt er er der plads til 14.000 mus og 400 rotter. (© Dr Østjylland)
  • Jakob Harslund leder dyrestaldene på Institut for Biomedicin. (© Dr Østjylland)
  • De nye forhold for forsøgsdyrene skal sikre bedre forskningsresultater. (© Dr Østjylland)
  • Håbet er, at der også kan bruges færre mus og rotter, når forskningsresultaterne bliver sikrere. (© Dr Østjylland)
1 / 5

Instituttets mus og rotter bruges først og fremmest til grundforskning i hjernens lidelser som Parkinsons, ALS (amyotrofisk lateral sklerose) og Alzheimers samt livsstilssygdomme som fedme og sukkersyge.

Derudover bruges de også til grundforskning i hud- og nyresygdomme.

- Vi vil gerne sikre, at de faktisk har det godt - trods alt. Man kunne godt argumentere for, at man ikke ønskede at bruge dyr i forsøg overhovedet, men på den anden side er vi udfordret af et stort behov for, at vi får behandling for nogle af de sygdomme, vi ser hos mennesker, siger Jakob Harslund.

I videoen her kan du se, hvordan det foregår, instituttets nye robot rengør og fylder dyrenes bure op en gang om ugen:

I 2017 blev der brugt 236.000 forsøgsdyr i Danmark, men håbet på Aarhus Universitet er, at man med de nye faciliteter fremover kan bruge færre dyr, fordi kvaliteten i de enkelte forsøg bliver højere.

- Vores forskningsresultater bliver meget stærkere og mere troværdige, og det gør så i sidste ende, at vi ikke skal bruge så mange dyr i vores forsøg, siger Jakob Harslund.

Selv om forskerne er blevet bedre til at bruge færre forsøgsdyr, er antallet af forsøgsdyr, der må lade livet på laboratorierne, stort set uændret henover årene.

Det skyldes, at der generelt laves flere forsøg, siger institutdirektør i DTU Fødevareinstituttet Christine Nellemann, som desuden er formand for Danmarks 3R Center, der arbejder for bedre forhold for forsøgsdyr.

- Udviklingen har ikke været en stor reduktion i antallet af forsøgsdyr. Der er simpelthen kommet mere forskning på de forsøgsdyr, man bruger, siger hun.

Hun glæder sig dog over, at man begynder at se en bedre velfærd for dyrene.

- Der har været en god bevidsthed også blandt dem, der udfører forsøgene - altså især lægemiddelindustrien men også i høj grad universiteterne - til løbende at forbedre forholdene for forsøgsdyrene, siger hun.