Benamputerede blev lovet besked om mulig erstatning inden for ’uger’, men flere ender med at vente et halvt år

Først i november ventes de sidste benamputerede patienter at få svar på, om de kan få erstatning efter skandale.

Tage Andersen fra Aarhus fik amputeret sit højre ben efter, at et lille sår fik lov til at udvikle sig til en dårlig tå, der så - måske uden grund - betød, at hans ben skulle sættes af. (Foto: Gitte Hansen/DR Østjylland)

Artiklen er opdateret med en skriftlig kommentar fra Region Midtjylland.

- Der går snarere uger end dage, men ikke måneder.

Sådan lød beskeden til de benamputerede patienter i Region Midtjylland få dage efter, at medierne havde været plastret til med den opsigtsvækkende nyhed om, at flere hundrede amputationer muligvis kunne være undgået.

Om kort tid ville svaret til patienterne altså komme: Du hører til i netop den gruppe og kan måske få erstatning.

Afsender af beskeden var regionens daværende koncerndirektør, Ole Thomsen.

Men patienterne har endnu ikke fået svar. Flere af dem kan ifølge Region Midtjylland komme til at vente helt til november, før de får klarhed over deres situation.

For 75-årige Berit Olesen, der sidste år fik amputeret begge ben inden for kort tid på Aarhus Universitetshospital, er det meget skuffende, at hun i så lang tid skal sidde og vente på et svar.

- Det er trods alt noget, der går en på. Så det vil man jo godt vide noget om, og jo før jo bedre, siger hun:

- For kunne det være undgået? Ja eller nej. Jeg ved det ikke. Andre ved det, og jeg vil da gerne vide det hurtigst muligt, siger Berit Olesen, der er bundet til sin kørestol i villaen i det nordlige Aarhus.

I sit sommerhus på Mols sidder Tage Andersen også og venter på svar. Med sarkasme i stemmen kalder han det ’forrygende’, at han kan komme til at vente til november på svar.

- Jeg er træt af, at det tager så lang tid, men jeg må acceptere, at det må tage den tid, det tager, så det bliver gjort godt og grundigt, siger Tage Andersen.

Han er ikke bleg for at sige, at hans tro på læger og hospitalsvæsenet ikke er den samme efter sagen om amputationerne.

I mellemtiden har han og hans kone selv taget initiativ og sendt sagen til Patienterstatningen for at være helt sikre på, at hele forløbet gennemgås minutiøst.

- For vi mener, at vi har krav på en eller anden form for erstatning, siger Tage Andersen.

1.800 sager skal vurderes

Arbejdet med at få identificeret de patienter, der muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den nødvendige forebyggende behandling, har vist sig at være en stor udfordring for Region Midtjylland.

Kort efter at en ekstern analyse i slutningen af april kom med en klar konklusion om for mange benamputationer, var regionen overbevist om, at det ikke ville tage ret lang tid at finde frem til patienterne, der kan stå til erstatning.

Men godt 14 dage efter havde piben fået en anden lyd. I en redegørelse til Styrelsen for Patientsikkerhed erkendte Region Midtjylland, at de var i vildrede om at få identificeret de patienter, der muligvis kunne have undgået amputation.

Men det var styrelsen utilfredse med og indkaldte hurtigt til et møde, hvor det blev besluttet, at regionen var nødt til at dykke ned i patienternes journaler, selv om det er en ressourcekrævende opgave.

Et hold af karkirurger i Region Midtjylland er derfor nu ved at gennemgå op mod 1.800 patienters sager for at vurdere, om amputation kunne være undgået eller udskudt. Det arbejde slutter først i november.

I Amputationsforeningen forstår formand Marianne Palm ikke, at vi skal helt frem til den første vintermåned, før de sidste benamputerede i Region Midtjylland får besked.

- De sidder i en situation fyldt med frygt, usikkerhed og opgivenhed. Mange er ældre og har andre sygdomme, og de når måske at afgå ved døden, før de får svar. Det er meget betænkeligt, at det tager så lang tid, siger hun.

Men er det ikke på sin plads, at regionen nu engang for alle får gennemgået de her journaler med en tættekam?

- Jo, men jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor regionen for eksempel ikke bruger medicinstuderende på deres sidste år til at bidrage. Der er lavet en manual til at gennemgå journalerne og identificere patienterne, der muligvis kunne have undgået amputation, siger Marianne Palm:

Tidligere koncerndirektør Ole Thomsen vurderede, at der ville gå uger, før berørte benamputerede i Region Midtjylland ville få besked.

I slutningen af maj udsendte Region Midtjylland et åbent brev, der er tilgængeligt på regionens hjemmeside. Her står blandt andet, at de beklager dybt, og at arbejdet med at identificerer patienterne er i gang.

I Marianne Palms øjne burde regionen dengang have sendt et brev hjem til alle benamputerede.

- Jeg kan stadig ikke forstå, at man ikke valgte at skrive ud til samtlige amputerede og fortalte, at man ikke vidste, om der var begået fejl i deres sager eller ej. Så kunne de bedre holde det ud, for så vidste de, at de hørte til i en ’bekymrings-gruppe’, siger hun.

Etisk Råd bekymret for større problemer

I Det Etiske Råd kalder formand Leif Vestergaard Pedersen sagen for ’dybt ulykkelig’. Han føler sig overbevist om, at Region Midtjylland gerne ville have håndteret sagen anderledes, end de har gjort.

- Men nu er man, hvor man er. Man har skabt en kæmpe usikkerhed hos rigtig, rigtig mange patienter, og nu er der kun én ting at gøre, og det er at fortsætte med at skabe klarhed så hurtigt som muligt, siger Leif Vestergaard Pedersen, der er tidligere direktør i Region Midtjylland.

I første halvdel af august præsenteres en ny undersøgelse af amputationer i alle landets regioner.

Den har Region Midtjylland bedt om, fordi præsentationen og sammenstillingen af data i den eksterne analyse fra slutningen af april var gjort på en ny måde, som normalt ikke bruges til kvalitetsopfølgning på hospitalerne og i regionsledelsen.

Lige netop den undersøgelse og dens konklusioner er Leif Vestergaard Pedersen bekymret for.

- Jeg tror, at det her problem er meget mere kompliceret, end man lige umiddelbart skulle have troet. Jeg tror, undersøgelsen kommer til at beskrive, hvad der sker, når et sundhedsvæsen ikke arbejder sammen, siger han.

Region Midtjylland har ikke ønsket at stille op til interview, men regionsdirektør Pernille Blach Hansen udtaler skriftligt:

- Vi er i fuld gang med at gennemgå patientjournaler for benamputerede patienter i Region Midtjylland. Det er lykkes at rekruttere et korps af karkirurger fra hele landet, der i løbet af sommerferien har gennemgået 900 ud af ca. 1800 relevante patientjournaler.

- De resterende ca. 900 patientjournaler vil blive gennemgået, så hurtigt det er muligt for vores korps af speciallæger. Kun en speciallæge i karkirurgi har den nødvendige ekspertise og erfaring til at vurdere, om en benamputeret bør rådes til at søge erstatning på baggrund af et konkret behandlingsforløb. Vi kan derfor ikke, som flere forslår, trække på hjælp fra for eksempel medicinstuderende, lyder det.

Region Midtjylland har endnu ikke sendt breve ud til de patienter, hvis sag nu er gennemgået. Brevene ventes sendt i løbet af august, når de første gennemgange er kvalitetssikret.

Derefter vil regionen løbende sende breve til patienter i takt med, at deres sag er gennemgået.