Ålegræs er en truet art i mange farvande og er samtidig rigtig godt for miljøet.

Derfor jubler havbiologer fra Miljøstyrelsen og Syddansk Universitet nu over, at det er lykkedes at plante ålegræs og få det til at brede sig i den ydre del af Horsens Fjord.

Ålegræs spiller nemlig en nøglerolle for lavvandede kystområder, hvor det danner skjulesteder for fisk, stabiliserer havbunden, optager næringsstoffer og co2 og forebygger iltsvind.

Dermed udgør det en form for rensningsanlæg, og uden ålegræs er fjordene meget mere tilbøjelige til at komme ud af balance.

Harley Bundgaard Madsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, glæder sig derfor over, at det lykkedes at få ålegræsset til at brede sig i Horsens Fjord, for håbet var netop at hjælpe ålegræs tilbage til kystområder, hvor ålegræsset er forsvundet.

- Vi ville undersøge, om vi kunne hjælpe ålegræsset på vej, og det ser ud til, at det kunne lykkes, siger han.

23 gange så mange ålegræsskud på et år

Rent praktisk hentede biologerne ålegræsplanter andre steder og flyttede dem til Horsens Fjord.

Her plantede de omkring 17.000 nye skud i sommeren 2017, og et år senere kunne de konstatere, at ålegræsset havde bredt sig.

Faktisk havde det bredt sig så meget, at antallet af ålegræsskud nu er 23 gange større.

Hvis forsøget med udplantning af ålegræs i Horsens Fjord bliver en succes, og ålegræsset fortsat spreder sig, vil det kunne betyde, at vandmiljøet bliver renere og dermed er mindre påvirket af næringsstoftilførslen fra land.

Det kan dog ikke stå alene, slår kontorchefen i Miljøstyrelsen fast, og henviser til, at der derfor laves vandområdeplaner.

- De sætter krav til, at kvælstof og fosforudledningen skal bringes ned, således at vandet bliver klarere. Først i det øjeblik, at vandet er klart, har ålegræsset mulighed for at brede sig på større vanddybder, forklarer han.

Biologerne har også forsøgt at plante 14.000 ålegræsplanter i Lunkebugten på Tåsinge, men på grund af den varme sommer i år mislykkedes forsøget, da der var iltsvind.