Vagn Østergaard Kristensen fra Aarhus havde tungtvejende grunde til at melde sig under fanerne i det stort anlagte forskningsprojekt Enforce.

Her prøver forskere på tværs af landet at skaffe svar på alle de svære spørgsmål om coronavacciner ved hjælp af blodprøver fra 7.000 danskere.

- Jeg blev tilskyndet af min kone, som har arbejdet med forskning i mange år. Hun sagde, at jeg selvfølgelig skulle støtte op om det, siger Vagn Østergaard.

Forskerne vil gerne se ham, lige inden han får et skud coronavaccine og en måned efter, så de kan følge hans niveau af antistoffer i kroppen og dermed se, hvor stor en beskyttelse mod virus han opnår.

Vaccinerne er supervåbnet, der skal holde corona fra døren, men de virker bedre på nogle end på andre, har forskerne konstateret for længst.

Enforce melder løbende resultater ind til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, og det er blandt andet resultater fra projektet, der har været med til at fremrykke det tredje stik.

Det er Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital - samt Aarhus Universitet, der står bag forskningen, som finder sted i alle fem regioner.

Vacciner tilpasset den enkelte

Nina Breinholt Stærke er læge og koordinator for Enforce i Region Midtjylland, og hun melder om ekstra travlhed med at tage flere blodprøver lige nu, fordi store dele af befolkningen er indkaldt til det tredje stik:

- Vi har 1.800 af de 7.000 forsøgsdeltagere her i Region Midtjylland, som alle får tilbudt deres tredje stik lige nu og her, siger Nina Breinholt Stærke.

Forskerne har nemlig konstateret, at effekten af vaccinerne - særligt hos ældre og immunsvækkede borgere – aftager stille og roligt over tid. Derfor øges risikoen for smitte og sygdom.

Nina Breinholt Stærke erkender, at epidemien hele tiden er et skridt foran forskerne. Derfor er det vigtigt at blive klogere på vaccinerne, lyder det.

- Folk får gennembrudsinfektioner efter et halvt år, og så må vi hellere vaccinere igen. Men kunne vi nu finde ud af, hvor man ligger i forhold til antistoffer, når man begynder at få gennembrudsinfektioner, kan man måske først vaccinere, når behovet er der, siger Nina Breinholt Stærke.

En del af målet med forskningen i Enforce er ganske enkelt at finde ud af, hvordan nogle danskere i fremtiden skal vaccineres på en anden måde end andre, fortæller Jens Lundgren, der er professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Vi prøver at forstå, hvorfor nogle har en bedre effekt af vaccinerne end andre. For dem, hvor det virker rigtig godt, skal vi ikke være så bekymrede, men for dem, hvor effekten ikke er så stor, skal vi finde ud af en ny måde at vaccinere på for at få dem op i immunitet, siger han:

- Nogle af de vaccinerede er faktisk ikke blevet immune. At forstå hvem de er, hvor de findes i samfundet, og hvad vi kan gøre for at få boostet deres immunitet, studerer vi rigtig, rigtig grundigt, siger Jens Lundgren.

Professor Jens Lundgren fortæller mere om forskningen herunder:

Han glæder sig samtidig over, at vi formentlig også får en vaccine målrettet omikronvarianten inden for en overskuelig fremtid.

Deltagere kender effekt af vacciner

De 7.000 deltagere i Enforce-forskningsprojektet får løbende besked om, hvordan vaccinerne har virket i netop dem, fortæller Thomas Grummesgaard fra Malling, lidt syd for Aarhus.

- Tre uger efter blodprøverne får jeg at vide, hvordan det ser ud med antistofferne, siger Thomas Grummesgaard, der gerne ruller ærmet op en ekstra gang - for videnskaben:

- Selv om jeg har rimelig stor tiltro til vaccinen, så er det meget rart at vide, om den gør, hvad den skal, siger han.

Også Vagn Østergaard Kristensen, der lider af astma, mener, at det er god viden at få:

- Det er jeg mægtig glad for. Der stod for en måned siden, at jeg havde en markant forøget beskyttelse mod coronavirus, siger han.