Blodprøver afslører tilbagefald af kræft: 'Det her ændrer måden, vi ser kræft på'

Ny dansk forskning tegner lovende for kræftpatienter.

En simpel blodprøve kan vise, om kræftpatienter risikerer at få et tilbagefald, viser ny forskning.

Kræftpatienters blod kan fortælle rigtig meget om sygdommens omfang og udvikling.

Der suser nemlig små stykker kræft-dna rundt i blodbanen, og forskere er kommet rigtig langt med at bruge den viden i behandlingsforsøg rundt omkring i Danmark - med base i et forskningscenter i Aarhus.

I dag oplever omkring 50 procent et tilbagefald af kræft efter operation og kemoterapi. Den gruppe kan med en simpel blodprøve nu findes meget hurtigere, fordi man ikke skal vente måneder eller år på, at scanninger viser, om kræften er tilbage eller ej.

Kan det udrulles som standardbehandling i det danske sundhedsvæsen, står vi over for et decideret paradigmeskifte indenfor kræftbehandling i Danmark.

Det siger Kåre Andersson Gotschalck, overlæge på kirurgisk afdeling ved regionshospitalet i Horsens og klinisk lektor på Aarhus Universitet:

- Det her ændrer måden, vi ser kræft på. For patienterne kan det betyde, at vi kan lave en mere målrettet og effektiv behandling. Samtidig kan vi spare behandlinger hos nogle patienter, hvor vi på nuværende tidspunkt giver behandling, siger han.

For en læge som Kåre Andersson Gotschalck kan blodprøven betyde, at han allerede på et tidligt stadie – for eksempel lige efter en kræftoperation – kan se, om der er restsygdom i kroppen.

Det giver mulighed for hurtigere at give en eventuel efterbehandling af kræftsygdommen og dermed øge overlevelseschancerne.

Kræftsyge Michael deltog

Blodprøven kan også medføre, at der kan screenes for en lang række af forskellige kræftsygdomme, der ikke screenes for i dag.

- Det mest vidtgående perspektiv, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, er, at vi med en blodprøve kan opspore en række kræftformer, som vi ikke kigger efter i dag.

- I fremtiden vil vi med blodprøven altså både kunne se, om du er i risiko for at have kræft i kroppen, og hvilken type kræft du har. Det er noget, vi kommer til at se blive udført i klinisk praksis inden for nogle ganske få år, siger Kåre Andersson Gotschalck.

At patienter med tilbagefald efter eksempelvis blærekræft har dårlige chancer for overlevelse, ved Michael Nørgaard Nielsen fra Vium ved Silkeborg alt for godt.

Han er i dag uhelbredeligt syg.

Michael Nørgaard Nielsen fik på et tidspunkt fjernet hele sin blære og lymferne omkring. I mange tilfælde kan lægerne derefter konstatere, at sygdommen er væk.

Men da han var med i kræft-dna-projektets forstudier og jævnligt fik tappet blod, kunne lægerne se, at der fortsat var noget, der måske ikke var, som det skulle være. Også selv om der ikke kunne ses noget på scanningsbillederne.

- Det gjorde, at vi ledte og ledte, og en dag kunne jeg mærke noget underligt i urinrøret. Så tog de en biopsi af det, og det viste sig, at der var noget kræft der:

- For mig har det været en borgerpligt at deltage i forsøget. Jeg kan være med til at sikre de fremtidige generationer og mine børn, siger Michael Nørgaard Nielsen.

Han er ikke bitter over, at de nye metoder ikke er blevet udviklet, før han fik konstateret kræft.

- Jeg kan ikke gøre noget ved det, der er sket. Mit fokus er altid 100 procent på fremtiden, siger han.

Det er Jørgen Bjerggaard Jensen, professor i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitetshospital, der har fulgt Michael Nørgaard Nielsen og testet hans blod løbende:

- Det betyder alverden, at patienter som Michael har bidraget. Det har været mere besværligt for ham, for han har fået taget en masse ekstra blodprøver og urinprøver og kunne ikke blive stillet i udsigt at få ekstra behandling, siger han.

Se en video med Michael Nørgaard, der fortæller om at være med i den indledende fase af forsøget med kræft-dna:

Professoren er ligesom sine forskningskolleger særdeles begejstret for de foreløbige resultater af blodprøve-forsøget og forudser, at det får stor betydning i nær fremtid.

Han hæfter sig blandt andet ved, at flere studier peger på, at målinger af cirkulerende kræft-dna kan opspore tilbagefald af kræft helt op til 16 måneder tidligere, end det er muligt i dag.

Risikerer at påvirke livskvalitet negativt

Meget tyder altså på, at lægerne med de nye blodprøver kan blive i stand til at udvælge de patienter, der stadig har kræft i kroppen, og give dem en tidligere og mere effektiv behandling. Samtidig kan de undgå at genere de patienter, der ikke får et tilbagefald.

Det er et område med kæmpestore perspektiver, lyder det fra Karen-Lise Garn Spindler, der er professor i kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital.

- Det ser meget lovende ud. Det er også et af de forskningsområder inden for kræft, der også fylder rigtig meget på verdensplan, siger hun.

Forskerne har samlet kræfterne i et nationalt center for forskning indenfor kræft-dna. Det har base i Aarhus, men er landsdækkende.

Kåre Andersson Gotschalck er meget begejstret for forskningen inden for kræft-DNA.

Håbet er at kunne lave skræddersyede behandlinger til den enkelte patient - og måske også bruge blodprøver i screening af kræft:

- Vi vil gerne have nogle redskaber til at kunne give mere til dem, der har brug for det, og mindre til dem, der ikke har. Måling af kræft-dna kan blive et rigtig, rigtig vigtigt redskab i dels udvælgelsen af behandlinger til den enkelte, men også i styringen af selve behandlingen, siger Karen-Lise Garn Spindler.

Der er dog nogle faldgruber i forskningen, som lægerne er opmærksomme på i øjeblikket.

Det handler specifikt om muligheden for at screene for kræft i første omgang.

Blodprøverne risikerer nemlig at påvirke patienternes livskvalitet i negativ retning, hvis man fortæller dem, at de har en markør i deres blod, der viser, at de måske har kræft, erkender Kåre Andersson Gotschalck.

- Det kan være fundet så tidligt, at man ikke kan se det med de scanningsmetoder, vi har i dag. Så må man enten behandle ud fra en mistanke om noget, vi ikke ved kommer, eller vente og følge vedkommende tæt med scanninger. Det kan jo give utryghed og usikkerhed, siger han.

- Så der skal være en afvejning af, at det skal være gavnligt for patienten, både i forhold til at give en bedre behandling af kræft og overlevelsesmulighederne. Det skal ikke påvirke livskvaliteten for negativt, siger overlægen.

FacebookTwitter