Børnebyer er redning for skoler

Norddjurs har succes med børnebyer med skole og børnehave under et tag. Men der er også problemer.

Ørsted Børneby har besøg af borgmester Jan Petersen (© Rougsøskolen)

I Norddjurs Kommune er skoler og børnehaver samlet under ét tag. Det har vakt jubel hos foreninger, borgere og politikere. Men det kan også ende med at blive økonomisk uansvarligt, siger Venste-politiker.

Skoler og børnehaver er normalt to adskilte ting. Men i Norddjurs Kommune er de samlet under ét tag med én fælles ledelse i såkaldte børnebyer. Denne konstruktion har stor succes, fordi man blandt andet kan komme skolelukninger i landsbyerne til livs.

Men på den kommunalpolitiske scene deler børnebyerne vandene. Spørger man SFer og børne- og ungdomsundvalgsformand i Norddjurs kommune Mads Nikolajsen, så er børnebyer løsningen for kommuner med landdistikter.

Andre kommuner efterligner

- Vi har allerede haft besøg fra flere kommuner, som har landdistrikter med få børn. Og der kan den her løsning være rigtig god. Man fortsætter jo med at have en skole og en daginstitution, og det giver nærhed og tryghed. Og skole og pasning giver noget synergi og en rød tråd, siger han.

Gribskov Kommune på Sjælland er en af de kommuner, som har taget konceptet med børnebyer til sig. I efteråret oprettede de tre børnebyer, efter at have været på besøg i Børneby Mølle i Norddjurs Kommune.

Faldende børnetal begrænser

Men børnebyer har også nogle klare begrænsninger, hvis konceptet skal være økonomisk forsvarligt, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune, Venstres Lars Østergaard.

- Jeg er positiv over for konceptet, men jeg synes for eksempel, det er forkert med en børnehave, hvor man er nede på syv børn, så det koster 300.000 kroner per barn, fordi man skal betale for 35 børn. Så jeg synes ikke, det er nok at gå ud og sige, at børnebyer udelukkende er godt. Heller ikke i en valgkamp. Man er nødt til at se på, at børnetallet forsat er faldende.

Facebook
Twitter