Borgergruppe vil have færre heste og køer i Mols Bjerge: Dyrene gør det svært for mennesker at bruge naturen

Heste og køer er en vigtig del af naturplejen, men en arbejdsgruppe mener, at det har taget overhånd.

Mange gæsters besøg stopper ved hegnslågen, mener Søren Svensson og Jane Toubro fra arbejdsgruppen Tilgængelig Natur. (Foto: Rasmus Bruun Kynde © dr)

Heste og køer kommer i stor stil tilbage til naturen i Mols Bjerge, men det kan også blive for meget.

Det mener en gruppe borgere i området, som derfor har dannet arbejdsgruppen Tilgængelig Natur.

Nationalpark Mols Bjerge åbnede i 2009 og er kendt for det særprægede istidslandskab, hvor mennesket har levet i årtusinder.

Naturen i Mols Bjerge springer let i skov, så firebenede husdyr hjælpe med naturplejen for eksempel Molslaboratoriets Galloway-køer og vilde Exmoor-ponyer.

Men arbejdsgruppen synes efterhånden, at dyrene fylder for meget i naturen og gør den mindre tilgængelig for menneskene, fordi alt sker på dyrenes præmisser, siger Søren Svensson fra arbejdsgruppen.

- Når man kommer ind i indhegningen, har man ikke overblik over terrænet som på en flad mark. Der er køer herinde, som man kan møde lige om hjørnet, uden man ved det, siger han.

Søren Svensson refererer til, at Naturstyrelsen skilter med, at man skal passe på med at komme mellem køer og kalve, og man skal passe på med at overraske dem.

- Det kan være lidt svært, og det er samtidig svært at overskue området. Der er jo låger og hegn, så hvordan kan jeg komme ud igen?

Græssende dyr sørger for, at området ikke springer i skov. (Foto: Rasmus Bruun Kynde © dr)

Mest for turister

Den Danske Naturfond har undersøgt, at flere dyr i et område også betyder, at der kommer flere mennesker.

Men det er ikke de lokale, mener Jane Toubro fra arbejdsgruppen.

- Det er nok meget turisterne, der siger, at de vil til Mols Bjerge, for der kan man se vildheste. De lokale kommer aldrig rigtig i det område, hvor Naturhistorisk Museum har deres dyr, for ikke alle er trygge ved at gå mellem køer og heste, siger hun.

Søren Svensson mener heller ikke, at det er attraktivt for turisterne at gå mellem store dyr.

- Jeg kommer her næsten hver anden dag, og i foldene er der ingen mennesker. Der er rigtig mange på vejene, og de kendte steder som Trehøje eller Molslaboratoriet, siger han.

Skiltet her hænger ved dyrene i Mols Bjerge

Dyrene er en vigtig brik i naturplejen

Skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland siger, at de lytter nøje til borgernes bekymringer, men den vilde natur på Mols bliver plejet bedst af græssende dyr.

- Hvis man ikke græsser et overdrevsareal, så vokser det lige så langsomt til. Først tjørnebuske og så skov. I dag er det et åbent, tætgræsset område med stor blomsterdiversitet, og det er de græssende dyr, der holder det, siger han.

Han forklarer, at det er ufarligt at gå rundt i indhegningerne, hvis man lader dyrene være.

- Vi mener, at man trygt kan gå derind. De opsøger ikke mennesker, og mennesker skal heller ikke opsøge dem.

Jane Toubro håber, at man kan finde en løsning, hvor der er plads til både-og.

- Vi har foreslået, at man laver nogle mindre områder uden hegn, som altid er fri for dyr. Det er et forslag, for det er først nu, at der er så mange folde, at det er et problem.

Arbejdsgruppen er lige nu i dialog med Naturstyrelsen, Den Danske Naturfond og Naturhistorisk Museum.

De færreste kan lide at gå inde blandt dyrene, så de fleste gæster holder sig til stier, veje og kendte områder, mener Søren Svensson. (Foto: Rasmus Bruun Kynde © dr)
Facebook
Twitter