Brugerbetalingdanskundervisning skræmmer udlændinge væk

Lærdansk i Aarhus har oplevet et fald i kursister på 25 procent siden lovændring i juli.

Et nyt deltagergebyr får færre udlændinge til at øve danske gloser. Flere kommuner og sprogcentre oplever, at udlændinge vender om på hælen, når de får at vide, at de nu selv skal betale for danskundervisning. (ARKIVFOTO) (Foto: Richard Sylvestersen © Scanpix)

Et nyt deltagergebyr får færre udlændinge til at øve danske gloser.

Siden 1. juli i år har udenlandske arbejdstagere og studerende nemlig skulle hive 12.000 kroner op af egen lomme for at få et fuldt danskforløb.

Flere kommuner og sprogcentre har oplevet, at udlændinge vender om på hælen, når de får at vide, at de nu selv skal betale for danskundervisning.

Lærdansk i Aarhus har oplevet et fald i antallet af kursister på cirka 25 procent. Det svarer til 700 kursister, fortæller forstander Marianne Jensen.

- Og vi frygter og kalkulerer med en yderligere reduktion hen over efteråret, siger hun.

Sprogmodul = halv månedsløn

Det er prisen på 2.000 kroner per modul, der skræmmer kursisterne væk, viser en spørge-undersøgelse, som Lærdansk gennemførte blandt kursisterne, da planerne blev kendt.

- Helt konkret talte jeg med en studerende fra Østeuropa, som fortalte, at 2.000 kroner faktisk svarer til en halv månedsløn i det land, han kommer fra. Så for nogen er det mange penge, siger Marianne Jensen.

At færre kommer på sprogkursus, mærker man også på Samsø, fortæller Lars Dalsgaard Jørgensen, integrationssagsbehandler i Samsø Kommune.

- Jeg har haft folk stående her, der har sagt: ”Hvis det bliver en realitet, behøver du ikke melde mig til dansk, for ud over ikke at have tid til det, vil jeg heller ikke have, det bliver en økonomisk byrde”, fortæller han.

Benspænd for Samsø

De seneste år har mange udlændinge ellers slået sig permanent ned på Samsø, og derfor er det ærgerligt, at flere nu dropper at lære dansk, mener Lars Dalsgaard Jørgensen.

- Det er synd og skam og imod alt det, vi gerne vil. Vi vil jo netop gerne gøre dem så livsdygtige i Danmark som muligt, både på arbejdsmarkedet og som familier. Jeg synes, det er lidt at spænde ben for den udvikling, siger han.

Marianne Jensen har måttet fyre lærere på Lærdansk i Aarhus, og hun forudser store konsekvenser for de udlændinge, der ikke får danskundervisning.

- Det får den konsekvens, at de ikke opnår det nødvendige fundament for at kunne indgå på lige fod som aktive medborgere i samfundet. De får ikke de dansksproglige kompetencer, og de får ikke den fornødne viden om dansk sprog, kultur og samfund, siger hun.

Udfordring for erhvervslivet

Marianne Jensen ønsker ikke at diskutere den politiske beslutning om at opkræve 2.000 kroner per modul af danskundervisningen.

- Men jeg synes, at man skal se på hvilke konsekvenser, det får for den enkelte og for erhvervslivet, der vil få udfordringer med at rekruttere og uddanne medarbejdere. Men også for samfundet, fordi man får en gruppe borgere, der ikke kan sproget eller indgå på lige fod med andre, siger hun.

På Samsø vil kommunen egentlig gerne betale for sprogundervisningen for at styrke integrationen på øen, men det må de ikke, forklarer Lars Dalsgaard Jørgensen..

- Det siger loven. Det er et lovkrav.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk