Busbesparelser og klimakrav pumper nyt liv i samkørsel, men forsker er skeptisk

Region Midtjylland skal næste år spare 41 millioner kroner på driften af blå busser.

Anton Korsbjerg (til højre) henter hver morgen Anders Bækgaard og Sigurd Nordlund på vej til gymnasiet i Rønde. De er glade for samkørsel. (Foto: © Therese Bach Øvlisen)

Klokken er 7.40 på et snedækket Helgenæs, og 18-årige Anton Korsbjerg stiger ind i sin bordeaux Alfa Romeo Mito.

Lige om lidt hopper gymnasiekammeraterne Anders Bækgaard og Sigurd Nordlund med på vejen mod Rønde Gymnasium.

Sammen bruger de nemlig samkørsels-app’en Nabogo, som Syddjurs Kommune – og cirka 30 andre kommuner - har investeret i.

- Jeg har oprettet en tur her fra Kongsgårde på Helgenæs til gymnasiet, og mine kammerater har anmodet om at køre med. Så får jeg automatisk lidt diesel-penge via den her app, siger Anton Korsbjerg.

Anton Korsbjerg bruger ikke bare samkørsel til og fra skole. (Foto: © Therese Bach Øvlisen)

Gymnasieeleverne mener, at det er alt for bøvlet at tage bussen, og det ville som minimum betyde, at de skulle stå op en halv time før hver dag.

- Herude på bøh-landet kan det godt være svært at få det til at hænge sammen og få tiderne til at passe. Det er en del nemmere at køre sammen, siger Anders Bækgaard omme fra bagsædet.

Færre busser og kravet om at skære ned på CO2-udledningen får flere kommuner og regioner til at satse på samkørsel. I Region Midtjylland forventes regionsrådet i dag at vedtage besparelser på hele 41 millioner kroner på busdriften næste år.

Tilbage i 2018 var busserne i Region Midtjylland også ramt af hårde besparelser på 60 millioner kroner.

- Et figenblad for besparelser

Det udfordrer den kollektive trafik og gør det nødvendigt at finde alternativer som for eksempel samkørsel, Flexture og delebilsordninger, fortæller Kim Lykke (SF), der er formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune.

- En app som Nabogo er et værktøj, vi kan gribe til for at afbøde nogle af de konsekvenser, besparelserne i den kollektive trafik får af konsekvenser for borgerne, siger Kim Lykke, der ser et stort potentiale i, at flere begynder at bruge app’en:

- Ikke alene er det en fordel i forhold til at betjene vores landdistrikter, men det er også en mulighed for at tale ind i klimadagsordenen og dermed sørge for, at færre kører alene i deres bil, siger han:

Nye beregninger fra Vejdirektoratet viser, at mere samkørsel kan give store klimabesparelser.

Hvis ti procent af solopendlerne i Danmark begyndte at køre sammen, ville man skåne klimaet for 200.000 ton CO2, hvilket svarer til den årlige opvarmning af 35.000 parcelhuse med oliefyr, viser nye tal.

Det kan da også give god mening at udbrede muligheden for samkørsel, men det har formentlig sine begrænsninger, vurderer Toke Haunstrup, der forsker i bæredygtig transport på Aalborg Universitet.

- Forskning viser, at mange er bekymrede for at give noget af deres frihed og fleksibilitet fra sig ved at vælge samkørsel. For man er afhængig af at skulle møde op på et bestemt tidspunkt og blive samlet op, siger han.

Ifølge Toke Haunstrup er der også en risiko for, at for eksempel samkørsel bliver regioner og kommuners metode til at dække over besparelser i den kollektive trafik.

- Samkørsel kan være det figenblad, der gør, at man nedlægger ruter. Så har de samkørsel at tilbyde, men bliver det ikke en succes, forsvinder det også som en mulighed. Dermed kan et område risikere at stå ringere end før, nu hvor bussen også er forsvundet, siger forskeren.

Region tager chancen

I Region Midtjylland har de et særligt øje på samkørsel efter massive besparelser på busdriften på over 100 millioner kroner i løbet af de seneste fire år.

Formanden for Udvalget for Regional Udvikling, Bent Graversen (V), erkender, at nogle områder inden for en kort årrække risikerer at få et dårligere offentligt tilbud om transport – også selvom regionen nu forsøger at fremme samkørsel.

- Men den udfordring har vi allerede i dag i tyndt befolkede områder, hvor busserne er fjernet. Derfor er vi nødt til at tage chancen og sætte noget nyt i værk nu, siger Bent Graversen, der fortæller, at regionen nu vil søge EU-midler til forbedring af mobilitet i yderområder.

Han mener, at mobilitet også handler om, at ’vanens magt er meget stor’.

- Ved at tvinge folk lidt, søger man også andre løsninger. Når den sidste bus er kørt, er man også nødt til at prøve at tænke i nye løsninger. Det skal skubbe gang i de her nye ting, og der skal vi være med til at give nogle tilbud, siger Bent Graversen.

Klokken er 8:05, og gymnasiekammeraterne Anton Korsbjerg, Anders Bækgaard og Sigurd Nordlund er steget ud af bilen ved Rønde Gymnasium.

Men det er faktisk ikke kun turen i skole, de unge mænd kører sammen.

- Vi kører også sammen til fodbold, og når vi skal ned og træne i fitnesscentret. Det er jo mere miljørigtigt at tage bussen, så det her er det næstbedste. Men det er bare smartere, siger Anton Korsbjerg.