Caja gennemførte studie med bipolar lidelse og OCD: Mere end 10.500 studerende får særlig støtte

Caja Lola Schou Tofft mener, at hun ikke havde klaret studiet uden særlige støtte.

Caja Lola Schou Toft er nyuddannet kommunikatør. Hun er en af de mere end 10.500 studerende, som får SPS-støtte. (© dr)

Stadig flere studerende på de videregående uddannelser får særlig støtte, fordi de har diagnoser og funktionsnedsættelser, der gør det svært at klare studiet alene og på normeret tid.

Støtten hedder SPS-støtte, og den skal sikre, at studerende kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom personen har en funktionsnedsættelse.

Caja Lola Schou Tofft fra Aarhus er nyuddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hun mener, at hun ikke havde klaret studiet uden den særlige støtte. For midtvejs stod det klart, at hun var ramt af bipolar lidelse og OCD.

- Så vender hele ens liv rundt. Jeg troede, at jeg skulle ud og være huhej-skarp kommunikatør, siger hun.

Risikoen for at droppe ud af en uddannelse er dobbelt så stor for studerende, der har et "meget dårligt helbred" sammenlignet med et "meget godt helbred". Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Det kan nemlig være svært at komme gennem tunge bøger og lange praktikophold, hvis man samtidig er syg.

Flere får støtte

En studievejleder blev hendes mentor, som hjalp med at tilrettelægge arbejdet og holde hende til ilden. En medstuderende har været tilknyttet som sparringspartner.

På landsplan er antallet af studerende, der får SPS-støtte, steget med 15 procent på de videregående uddannelser fra 2017 til 2018.

Også på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole stiger antallet af støttemodtagere. I foråret 2017 var der fire, og i foråret 2018 var der 23. I alt 1,2 procent af de studerende er på SPS-støtte.

Studievejleder Joan Husted mener, at det er folkeskolens inklusionstanke, der har bredt sig til de videregående uddannelser.

- På den lange bane er det rigtigt set, at de her mennesker også skal have en uddannelse og have et arbejde, selvom det måske bliver på særlige vilkår, siger hun.

Støtten kan blandt andet bestå af mentorer, der kan lave struktur, og ældre studerende, der kan sparres med.

Men de sårbare studerende kan knække, når de møder virkeligheden i form af praktikophold. Studievejleder Joan Husted siger, at mange møder muren, når de skal i praktik, og det går stærkt, og de andre kolleger ikke kan tage særlige hensyn.

- Fremover er der en udfordring i, at man på vores professionsbachelor kan lave en praktik på lidt nedsat ugentlig tid, og så varer den lidt længere, men der skal særindsatser til, siger hun.

Kun en lappeløsning

Landsformand for Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, Knud Kristensen er også glad for ordningen, men han mener, at årsagen til stigningen ligger i fremdriftsreformen.

- De (de studerende, red.) kan måske bruge dobbelt så lang tid på det som andre, og når de ikke kan få lov til det, så er det en lappeløsning, mener han.

Caja Lola Schou Toft brugte et år mere end sine medstuderende. Nu er hun nyuddannet kommunikatør og ser både optimistisk og realistisk på sine jobmuligheder.

- Det er en rigtig hård branche især i forhold til stress og pres. Jeg prøver at tage det, som det kommer og finde et job, hvor jeg håber, at det fungerer, siger hun.

Facebook
Twitter