Danske tog sejles hjem efter næsten 30 år: DSB vil 'skrælle' gamle tog for at få dele til IC3

DSB har sejlet brugte tog fra Israel for at have reservedele til danske IC3-tog.

Han kender det rigtigt godt.

Toget, der hænger i kranernes trosser over kajen på Grenaa Havn denne eftermiddag.

- Det har en speciel historie, fortæller Jens Søndergaard Madsen, der var med til at sende præcis dette tog afsted til Israel fra togfabrikken Scandia i 1992.

- Det er nok det mest berejste togsæt, 70-03 der…

For netop det togsæt blev lånt ud af Israel til en promotion-tour i USA i 1997, sendt tilbage til service på togfabrikken i Randers og så retur til Israel.

Nu står det altså igen i Danmark med et fint lag rødt støv efter seks måneders oplagring i ørkenen, for Israels jernbaner er i gang med at elektrificere banerne, så disse dieseltog blev til overs.

Og Jens Søndergaard Madsen tager nu som materialansvarlig for IC3-togene i DSB imod de to næsten 30 år gamle togstammer fra Randers, som statsbanerne har købt af Israel Railways. De gamle tog skal bruges som reservedele for at forlænge livet for danske IC3-tog.

IC3 skal holdes kørende i 10 år

Kranførerne i de to store havnekrane, der holder hver sin ende af det næsten 100 ton tunge tog, arbejder minutiøst sammen for at dreje det ind over kajen som en kæmpe marionet.

- Jeg er overhovedet ikke nervøs. De er rigtigt dygtige her på Grenaa Havn, siger Jens Søndergaard Madsen med øjnene rettet mod den svævende togstamme, der langsomt svinger rundt, så den hænger direkte over den blokvogn, der skal køre toget til værkstedet i Aarhus.

Ti år endnu, og frem til elektrificeringen af fjernbanen er gennemført, skal IC3-togene nemlig tage slæbet på de lange stræk i Danmark, mens de nyere og skandaleramte IC4 kører regionaltrafik. Det er lidt af en udfordring, for DSB kommer med tiden til at mangle reservedele til de tog, der ender med at få 40 år på skinnerne.

Scandia i Randers, der leverede IC3-togene, lukkede i 2014, og det betyder, at mange af delene i dag er svære at skaffe. Men der har kørt tog fra Scandia i både Israel og Sverige, og det har givet DSB mulighed for at hente reservedele hjem, når tog bliver skrottet der.

Dyrt at fremstille dele

DSB står faktisk i samme situation om en bilejer med en udgået model, der skal til autoophuggeren for at finde reservedele.

- De danske IC3-tog har kørt siden 1990, og vi renoverer løbende dele, men mangler også tit reservedele. Og hvis vi skulle specialfremstille dele til toget her, ville det blive meget omkostningsfuldt, forklarer Jens Søndergaard Madsen.

- Hvis vi kan renovere delene op til det niveau, vi skal bruge, så har vi værdifulde komponenter til få penge, så det giver god mening at hente togene hjem fra Israel.

Det er primært elektronikdele og nogle mekaniske dele, de gamle tog kan ’skrælles’ for. Og processen går allerede i gang på havnekajen, for der er nogle elementer, der er nemmest at komme til, før hjulene bliver monteret igen.

Og så er der altså et IC3-tog, der står og mangler dele på værkstedet.

- Det gør der faktisk. Både fra bogíerne (hvor hjulene er monteret, red) og her fra det, vi kalder et hjælpekraftmodul, der laver strøm og luft til toget. Der sidder nogle gode dele i, som vi har stærkt brug for, siger Jens Søndergaard Madsen.

- Der er mange timer og kilometer i de dele, når de blive renoveret, så vi får mange reservemoduler bare i de tog, vi tager ud i dag.

Var med til at sælge toget

Jens Søndergaard Madsen arbejdede for Scandia i Randers, der lavede IC3-togene, indtil han blev ansat i DSB for 25 år siden, så der er også en vis stolthed forbundet med at se togene igen.

- At få togene hjem igen slutter en ring for mig, for jeg var med til at eksportere dem for togfabrikken i 1992, og nu er jeg ansvarlig for den tekniske drift af dem for DSB, siger han.

Jens Søndergaard Madsen med sine daværende kolleger fra togfabrikken Scandia i Randers, da de danske tog blev afleveret til den israelske jernbane i 1992. (© PRIVATFOTO)

- Det siger en hel del om succésen for IC3 og danskproducerede tog, at vi 30 år senere kan tage dem tilbage og bruge dem til at holde de danske tog kørende i yderligere 10 år.

Nu har togene fra Randers så været ude på deres sidste lange sørejse. Formentlig, bemærker Jens Søndergaard Madsen med et stort smil.

- Man kan jo aldrig vide, om der er nogen, der vil købe dem, når de er færdige ved DSB. Det er jo et danskbygget tog. Det kan holde i mange år.

FacebookTwitter