Disse jerbaneoverskæringer kan du møde i Danmark

Som trafikant kan du møde flere forskellige typer overskæringer, der har varierende sikkerhed.

På overkørslen ved Albøgevej i Trustrup på Djursland, mistede to personer lørdag livet efter et sammenstød mellem en personbil og et letbanetog. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Lørdag kostede en ulykke på en jernbaneoverskæring i Trustrup på Djursland en norsk familiefar på 34 og hans 7-årige søn livet, mens den 32-årige mor og datteren på 6 år blev indlagt på sygehuset.

Personbilen, de sad i, kolliderede med et letbanetog på overskæringen, hvor der efter planen skal sættes bomme op i løbet af efteråret, men hvor der for nuværende ikke er krav om bomme.

Havarikommissionen er i gang med at undersøge årsagen til ulykken, og transportminister Benny Engelbrecht (S) vil nu også kigge på sikkerheden ved overskæringerne.

- Vi kan dog ikke nøjes med at have fokus på denne overkørsel, og jeg vil derfor efter sommer indkalde Folketingets partier til en drøftelse af den generelle sikkerhed i overkørslerne på jernbanen, lød det i går i et skriftligt svar til DR Østjylland.

Der er nemlig forskel på den sikkerhed, der er ved landets jerbaneoverskæringer.

Ifølge Trafikstyrelsen findes der 1.255 jernbaneoverskæringer. De kan inddeles i fire kategorier - alt efter hvilke foranstaltninger, der er ved overskæringen.

1

Halv- eller helbom

(© BaneDanmark)

Der er 607 jernbaneoverskæringer rundt om i Danmark, der enten har en halv- eller helbom. Her er der både advarselssignal, der lyser, når et tog nærmer sig, og samtidig en klokke der ringer, når bommen går ned.

Der skelnes i Trafikstyrelsens tal ikke mellem halvbomme, der kun dækker højre side af vejen, og helbomme, der dækker begge vejbaner i begge retninger.

Ifølge en DTU-rapport fra 2009, er det den mest effektive form for jernbaneoverskæring, hvor der sker færrest ulykker.

Der findes 173 overskæringer af samme type, der både har bom, lys og klokke samt en sensor, der kan måle, om mennesker eller biler er på overskæringen.

2

Advarselssignal - lys og klokker

(© BaneDanmark)

158 jernbaneoverskæringer har ikke bomme, men blot lys og alarm.

Men det er også ved denne type overskæringer, at man i de seneste ti år har set størstedelen af de 29 dødsfald, som er sket i forbindelse med tog, der støder sammen med biler eller gående.

Rapporten fra DTU konkluderer dog, at sikkerhedssystemer med lys og klokke har en markant effekt i forhold til at reducere antallet af alvorlige ulykker.

Det var på denne type overskæring, dødsulykken lørdag fandt sted. Der skal per 1. oktober være sat bomme op ved den og fire øvrige lignende overskæringer på letbanestrækningen mellem Ryomgård og Grenaa.

Det sker, fordi hastigheden på letbanetogene øges til 100 kilometer i timen næste år.

3

Usikret overkørsel

(© BaneDanmark)

Der findes 314 usikrede overkørsler i Danmark. Det vil sige, at der hverken er lys eller alarmklokker, som advarer bilister eller gående om et passerende tog.

Det skyldes dog ifølge Banedanmark, at denne type overskæring næsten kun findes på private fællesveje. Det vil derfor typisk være landmænd, der krydser denne type overskæring, når de skal fra mark til mark.

Facebook
Twitter