Døde træer skal lokke flagermus, svampe og biller frem langs togskinnerne

Pendlere mellem Aalborg og Fredericia vil snart se døde træer med masser af liv.

Banedanmark er i gang med at klargøre elektrificeringen af jernbanenettet mellem Fredericia og Aalborg. I den forbindelse skal der gøres plads til mere biodiversitet på ruten.

Der er i øjeblikket fuld gang i arbejdet med at få en 250 kilometer lang jernbanestrækning mellem Aalborg og Fredericia gjort klar til, at togene fremover kan køre på el i stedet for diesel.

Det kræver af sikkerhedshensyn, at man fælder nogle træer. Men i stedet for helt at fjerne dem, vil Banedanmark lave mellem 1.500 og 3.000 såkaldte ruintræer, der skal stå langs jernbanen.

Det er gamle, døde træer, man lader stå, og som så tiltrækker et mangfoldigt liv af insekter, dyr og svampe.

Og ruintræerne falder på et tørt sted for biodiversiteten i Danmark, mener seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs.

- Det grundlæggende problem er, at vi udnytter naturressourcerne så effektivt, at der ikke bliver nogen levesteder tilbage til de insekter, der ikke kan trives på dyrkede marker og dyrkede skove, siger han.

Derfor er Banedanmarks tiltag en god idé, mener han.

- Det er da glædeligt, for der mangler gamle træer. Træer, der er gået ind i deres dødsfase og ikke kan bruges til så meget længere – andet end at stå i mange år og være til glæde for dyre- og svampeliv.

En dråbe i havet

Man skal dog ikke tro, at Banedanmark nu på egen hånd har sørget for, at biodiversiteten trives i Danmark.

- Det er en lille dråbe i havet. Banedanmarks naturarealer dækker måske en promille af det danske landareal, og det her er bare en enkelt strækning. Til gengæld kan man kalde det en gylden dråbe, for det er noget af det, der er allermest brug for, sådan nogle levesteder som gamle veterantræer, siger han.

Ifølge skov- og landskabsingeniør i Banedanmark, Julie Lykke Madsen, er førsteprioriteten sikkerhed.

- Vi vil gerne lade naturen have plads der, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger hun.

  • Mikroorganismer og svampe er blandt det, som Banedanmark forventer vil flytte ind langs skinnerne i fremtiden.
  • Skov- og landskabsingeniør i Banedanmark Julie Lykke Madsen forventer, at også flagermusen vil flytte ind i træerne på sigt.
1 / 2

- Når træet er levende, er det ikke tilgængeligt, men når der går hul på det, og det begynder at dø, kan mikroorganismer og biller og andet, der kribler og krabler, flytte ind, fordi de kan begynde at leve af det, siger Julie Lykke Madsen.

Klar til flagermus

Både Julie Lykke Madsen og seniorforsker Rasmus Ejrnæs forventer, at et dyr som flagermusen vil være blandt dem, der kan indtage de gamle træer i fremtiden.

Og Rasmus Ejrnæs håber, at tiltaget skal ses som et led i en vedvarende strategi for Banedanmark.

- Man kan godt frygte, når de lige peger på 1.500 træer, at det er et symbolsk tiltag. Men man kunne måske også bare opfordre dem til at lave en generel politik om, at i Banedanmark fælder man ikke gamle træer. Man sikrer, at de ikke falder ned på jernbaneskinnerne, og så lader man dem i øvrigt være som levested for dyr og svampe, siger han.

Facebook
Twitter