Dyr letbane kan koste halvdelen af bybusserne i Aarhus livet

Hvis økonomien ikke kommer i balance nu og her, vil kommunen se sig nødsaget til at nedlægge op til ni buslinjer.

Første etape af letbanen har været på skinner med passagerer siden 21. december 2017. I dag kører den mellem Odder og Grenaa gennem Aarhus. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Der er dystre udsigter for den kollektive trafik i Aarhus, som er plaget af massivt underskud.

Næste år mangler der 73 millioner kroner til byens kollektive trafik, og underskuddet vil kun vokse de kommende år, fordi busser - og primært letbanen - har vist sig dyrere at bygge og drive, samtidig med at transportmidlerne tjener færre penge, end der var budgetteret med.

Det viser en analyse, som Aarhus Kommunes byråd har foretaget som status på banens økonomi forud for kommunens budgetlægning for 2020.

Kommer økonomien ikke i balance nu og her, er det derfor nødvendigt at nedlægge op til ni buslinjer i kommunen, hvilket svarer til halvdelen af busruterne i Aarhus, lyder det i analysen.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), der også er medlem af bestyrelsen for Aarhus Letbane, vil have byrådet til at gå en anden vej. Han mener, løsningen er at tilføre penge for at rette op på økonomien:

- Byrådet skal skabe balance og sikre de nødvendige midler i den kollektive trafik, for det får alvorlige konsekvenser, hvis vi alene skal gøre det ved at nedlægge busruter. Det ønsker jeg ikke, siger han.

Bünyamin Simsek har været byrådsmedlem i Aarhus Kommune siden 2002 og er medlem af letbanens bestyrelse. Ved kommunalvalget i 2017 fik han 5.742 personlige stemmer. (© Dr Østjylland)

10 millioner til kollektiv trafik

Helt konkret foreslår Bünyamin Simsek at tilføre 10 millioner kroner om året til den kollektive trafik. Igen i 2021, når der er en samlet økonomi for letbanen, skal der så tages stilling til spørgsmålet.

- Jeg har foreslået, at vi i budgetforhandlingerne i efteråret afsætter de nødvendige midler, så vi kan skabe balance i økonomien og styrke den kollektive trafik i oplandet. Det bør vi gøre, hvis vi skal have flere til at tage den kollektive trafik, siger han.

Simsek håber på, at letbanen med årene bliver billigere i drift, end det er tilfældet i dag.

- Letbanen er dyr og har store konsekvenser for de gule busser. Af samme grund er jeg også meget skeptisk i forhold til, om vi overhovedet skal have flere letbaneetaper, siger han.

I 2013 lød Aarhus Kommunes forventede bidrag til driftsudgifter på 43 millioner kroner. Det tal er siden steget, og i 2020 lyder forventningen på hele 78 millioner kroner.

- Letbanen er kollektiv trafik for dem, som bor lige op ad den, og man kan ikke flytte den, som man kan med de gule busser, siger Bünyamin Simsek, som forventer, at der kommer flere passagerer, når driften bliver mere stabil.

Gode forklaringer på omkostninger

Aarhus Letbane har kørt i fuld drift siden maj, men ruterne har været plaget af børnesygdomme, som har givet aflysninger. Michael Borre, administrerende direktør for Aarhus Letbane, erkender, at banens driftsbudget er steget siden principaftalen i 2013.

Budgettet er dog ikke løbet løbsk, fastholder han.

- Der er gode forklaringer på, hvorfor tingene er, som de er. De første budgetter er lavet, inden man gik i gang med at etablere letbanen, og her var der en række usikkerheder, som vi har håndteret nu, siger han.

- Undervejs i forløbet er der lavet tilkøb til projektet. De bliver som tingene ser ud i dag lånefinansieret, og dermed stiger vores kapitalomkostninger.

Michael Borre er overbevist om, at økonomien vil se anderledes ud i 2020, der grundet forsinkelser er første år med fuld drift.

- Vi har bygget et fantastisk produkt, og efterhånden som vi får ordentlig styr på driften, så tror jeg, at der kommer masser af passagerer. Det giver billetindtægter, og det vil betyde meget for økonomien.

Letbanen skal køre med fuld drift i 2020, og der er Michael Borre er overbevist om, at økonomien vil se anderledes ud.

Lær af letbaneprojektet i Aarhus

Ifølge Thomas Borup Kristensen, professor ved Aalborg Universitet, er det ikke første gang, budgetter for infrastrukturprojekter skrider.

At letbanebudgettet fra principaftalen i 2013 ikke er overholdt er derfor ingen overraskelse, forklarer han.

- Budgettet er et udtryk for en vudering af, hvad vej det skal gå, og her er folk optimistiske, fordi de gerne vil have godkendt projekterne. Desuden kan det være vanskeligt at gætte økonomien i et projekt lang tid inden, det skal udføres, siger Thomas Borup Kristensen.

Trods den bedrøvelige nyhed om underskud i kassen påpeger han, at kommuner nu ved, hvor meget en letbane kan koste.

- Den gode nyhed er her, at vi har noget, som er i drift, vi kan lære en hel masse af. Hvis der er en god budgetmodel her, kan vi i dag se, hvilke ting der er overskridelser på, og dermed bør økonomien i lignende projekter blive bedre i fremtiden, siger han.