Torsdag morgen tog en bilist igen fejl af vejbanen og letbanens skinner og endte med at sidde fast i letbanesporet.
Det skete i krydset Brendstrupgårdsvej/Olof Palmes Alle lige ved indkørslen til Aarhus Universitetshospital.
Episoden lammede letbanetrafikken i knap 40 minutter, men fremover vil Aarhus Kommune forsøge at forebygge den slags uheld.
Det er nemlig langt fra første gang, at en bilist tager fejl af vej og skinner i mørke, og derfor har Aarhus Kommune allerede taget affære netop i det kryds, samt en række andre steder, der også krydser letbanen.
- Det er en problematik, vi har været opmærksomme på forud for, at det skete her til morgen, fortæller ingeniør Carsten Thomsen fra Center for Byens Anvendelse.
- Vi har aftalt med politiet, at afmærkningen skal tydeliggøres, og det blev godkendt så sent som i går, så vi udfører det i løbet af nogle få dage, siger han.
Herunder ses krydset, hvor en bil i dag kom på afveje, og som nu får tydeligere afmærkninger.
Aarhus kommune vil gøre det tydeligere for bilisterne, hvordan man skal bevæge sig rundt i svingene.
- Når det er mørkt, så kan man godt have svært ved at se, hvor vejbanerne er henne, og især at letbanen er lige midt i det hele. Er man ikke kendt i området, så er der en risiko for at køre forkert, og derfor vil vi tydeliggøre vejbanerne med ledelinjer, siger Claus Thomsen.
Den nye afmærkning vil være på plads i løbet af denne uge.
I alt har der været fire uheld, hvor biler har krydset letbanens spor:
I videoen herunder forklarer Aarhus Kommunes Carsten Thomsen, hvordan de vil forhindre flere uheld ved vejkrydsene.