Aarhusianerne kan nu endelig se frem til at træde ind i Aarhus' store satsning på den offentlige transport i byen, nemlig Aarhus Letbane.

Det står klart, efter Trafikstyrelsen her til aften har godkendt, at letbanen kan begynde at køre med passagerer.

Godkendelsen er dog betinget af, at Aarhus Letbane på sigt lever op til en række nye sikkerhedskrav, som Trafikstyrelsen har listet op.

Trafikstyrelsen oplyser til DR Nyheder, at Aarhus Letbane har godkendt betingelserne, og dermed er tilladelsen trådt i kraft.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Letbane. Det er derfor uvist, hvornår man vil begynde at køre med passagerer.

Trafikstyrelsen meldte lørdag ud, at de forventede at give grønt lys til Aarhus Letbane senest onsdag.

Letbanen i Aarhus skulle egentlig være åbnet i juni, så blev det rykket til den 23. september med pomp og pragt. Men dagen før måtte åbningen aflyses, da letbanen ikke havde de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafikstyrelsen.

Efterfølgende har Dansk Folkeparti i Aarhus stillet spørgsmål til, hvor meget den aflyste fest kostede kommunen og regionen.

Svaret lyder på 570.000 kroner i planlagte udgifter. Blandt andet var der afsat 33.000 kroner til kransekage og boller, der var bestilt. 212.000 kroner til storskærm og toiletter samt 32.000 til "kor og andet musik".

Aflysningen var så sen, at mange af udgifterne ikke kunne aflyses.

- Heraf forventes cirka 150.000 kroner udbetalt som kompensation for leverandørers udgifter som følge af aflysningen og tabt arbejdsfortjeneste, står der i svaret til Dansk Folkeparti.

Det er blevet stærkt kritiseret, at det ikke blev taget alvorligt, at sikkerhedsgodkendelsen ikke var i hus, og at aflysningen af åbningen derfor først blev annonceret dagen før.

Letbanen har et budget på 3,5 milliarder kroner og skal styrke den offentlige transport i Aarhus markant.

Visionen med Aarhus Letbane er, at løfte Aarhus fra verdens mindste storby til en metropol.

Men det er ikke første gang, at Aarhus har tog i gaderne.

Fra 1904 til 1971 kørte sporvognene line 1 til 7 rundt i Aarhus til blandt andet Åbyhøj, Vejlby og Risskov.

Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter.

Sporvognene blev langsomt nedslidt, og i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet.

Den første strækning med Aarhus Letbane er på i alt 110 kilometer skinner.

Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilometer nye letbanespor, mens Grenaabanen fra Aarhus H udgør cirka 70 kilometer, og Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Letbanen får i alt 48 stationer, da Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bliver bevaret, og der kommer 17 nye stationer på den nye strækning.

Region Midtjylland ejer Aarhus Letbane sammen med Aarhus Kommune og har tidligere kritiseret Trafikstyrelse for at chikanere letbanen med bureaukratiske krumspring.

Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) var blandt andet lørdag ude med kras kritik af Trafikstyrelsen.

- Vi oplever en styrelse, hvor der mangler politisk kontrol, og hvor magtarrogancen er så stor, at vi står tilbage med en følelse af, at vi ikke kan have tillid til styrelsen, sagde Jacob Bundsgaard ved en uofficiel fejring af letbanen i Aarhus.

Alt imens har letbanen kørt rundt som tomme spøgelsestog på de aarhusianske veje i månedsvis. Ved åbningen har den kørt over 100.000 kilometer i testkørsler. Se den lange vej fra byggeriet begyndte til toget kom på skinner og var klar til passegerer herunder: