Efter fire års forsinkelse og ekstra udgifter: I dag er Danmarks første, moderne letbane fuldt udrullet

Men ekspert forudser faktisk, at det snart kan være slut med at bygge letbaner.

Letbanen i Aarhus er fra i dag fuldt udrullet. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Rettelse 6. januar 2022: Artiklen er rettet, fordi der tidligere var et fejlagtigt regnestykke på ekstraudgifterne i forbindelse med etableringen af første etape af Aarhus Letbane.

Svigtende bomme, manglende sikkerhedsgodkendelse og frost på køreledningerne.

Der har været udfordringer nok for Danmarks første, moderne letbane i Østjylland.

Men fra i dag er Aarhus Letbane fuldt udrullet, når toget for første gang nogensinde kan glide ind på Grenå Station to gange i timen.

Efter fire års forsinkelse og deraf følgende ekstra omkostninger er planchefen i Midttrafik, Henrik Vestergaard, glad for endelig at være i mål.

- Det er selvfølgelig rigtig stort og et vigtigt skridt at tage for servicen. Særligt for pendlerne er der stor forskel på, om man kan komme med toget en gang i timen eller hver halve time, siger Henrik Vestergaard.

Forsker: Letbaner er økonomisk svære

Forsinkelsen betyder, at Norddjurs Kommune i fire år har haft svært ved at tiltrække nye borgere med letbanen som argument.

Det siger den nu tidligere borgmester, Jan Petersen (S), der har brugt store dele af sine 12 år for bordenden på at sikre drift til Grenå hver halve time.

- Jeg kan ikke gøre op, hvor meget vi har tabt på det. Men jeg er helt sikker på, at det har påvirket vores muligheder for at fortælle, at man sagtens kan arbejde i Aarhus og bo i Grenå eller Trustrup, siger Jan Petersen.

Når Aarhus Letbane fra i dag går to gange i timen fra Grenå Station, markerer det den sidste del af den fire år lange udrulning af letbanens etape 1.

Og det kan også meget vel stoppe her, spår lektor i strategisk byplanlægning ved Aalborg Universitet, Kristian Olesen.

- Lige i øjeblikket regner jeg ikke med, at vi kommer til at se mange flere letbaneprojekter. Dem, vi er ved at etablere nu, er nok dem, der er økonomi til, siger han.

Også i Odense og på Københavns Vestegn er kommunerne godt i gang med at bygge letbaner. Når de er klar, er markedet her også mættet, vurderer Kristian Olesen.

I Aarhus var det ellers planen, at endnu en etape skulle føre letbanen til den nye bydel Aarhus Ø, men det er droppet. Også mulige forbindelser til bydelen Brabrand og oplandskommunen Favrskov hænger i en tynd tråd.

BRT-busser vinder frem

I Favrskov er byrådet begyndt at tale om de såkaldte BRT-busser. Og det giver fin mening, lyder det fra Kristian Olesen.

- Det er en hybrid mellem en letbane og en bus. Det er en bus, som kører på strøm og tit har sin egen dedikerede busbane og kan komme hurtigere frem. Typisk er der også grønne bølger, så den ikke kommer til at holde for rødt, siger han.

I foråret skal der være for-høring om, hvorvidt linjen til Brabrand skal være en letbane eller en BRT-bus.

BRT står for Bus Rapid Transit. I Aalborg kommer BRT-busser til at køre på en 12 km lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital, efter planen fra 2023. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

I Aarhus har Midttrafik regnet ud, at letbanen kører med cirka 4,7 millioner passagerer om året. Det er halvt så mange som de ni millioner passagerer om året, man regnede med.

Passagertallene er opgjort, før nedlukninger og restriktioner har påvirket den offentlige transport.

Der er et sidste bump på vejen til en bedre letbane, for ifølge Midttrafik er der hele vinteren sporarbejde på en station i Risskov.

Planchef Henrik Vestergaard regner med, at letbanen til og fra Djursland kører normalt igen fra midt i marts.

Aarhus Letbanes etape 1 forventes at ende med samlet at koste 4,3 milliarder kroner.