Vi vil have en garanti for, at personalet har gennemført uddannelsen og har retten til at arbejde som sosu-hjælper.

Sådan siger flere partier, fagfolk og pårørende efter en sag fra Plejecentret Tirsdalen i Randers, hvor en 60-årig sosu-hjælper lige nu er anklaget for at have forgiftet beboere med medicin.

78-årige Leo Frederiksen har Parkinson og er en af de borgere, som får jævnligt besøg af en sosu-hjælper. Han mener, at en autorisation vil kunne højne kvaliteten af plejen.

- Det ændrer selvopfattelsen blandt dem, der hjælper. Sygeplejerskerne går alle med en sygeplejenål på brystet, og det giver dem noget autoritet. Vi tror på, at når de er uddannede sygeplejersker, så mestrer de faget, siger han.

I dag giver uddannelsen som social- og sundhedshjælper ikke en såkaldt autorisation. Autorisation bliver allerede brugt blandt sosu-hjælpernes kolleger i sundhedsvæsnet som sosu-assistenter, læger og sygeplejersker.

Forslaget om autorisation blev første gang rejst af De Konservative i 2020 efter sagen om uværdig behandling af beboere på plejehjemmene Kongsgaarden i Aarhus og Nyvang i Randers.

En autorisation kan mistes ved patientklager

Hvis sosu-hjælpere får en autorisation, vil en ny arbejdsgiver kunne slå dem op i et register og se, om personen har fået anmærkninger i andre jobs efter patientklager.

Får en sundhedsfaglig person en autorisation betyder det samtidig, at personen kan miste den igen, og det synes Leo Frederiksen er en god ide.

- Hvis folk laver en åbenbar overskridelse af, hvad deres evner og kompetencer går på, så er det oplagt at sige, at det skal have en konsekvens, mener pensionisten.

Hos ÆldreSagen er formand i Aarhus Torben Dreier enig i, at det vil skabe tryghed med en autorisation. Især blandt de pårørende.

- Jeg tror, at de pårørende vil føle en øget sikkerhed for deres kære, hvis man kan sortere blandt medarbejdere, så de brodne kar ikke får genansættelse, siger han.

Ønsket om en autorisation bakkes op af sosu-hjælpernes fagforening FOA, og blandt andre De Konservative, Enhedslisten, SF og Danmarksdemokraterne.

Ældreordfører for De Konservative Mette Abildgaard glæder sig over den fornyede opbakning fra både pårørende og ansatte i ældreplejen.

Sammen med SF har de konservative flere gange fremsat ideen for den tidligere ældreminister.

Det er indtil videre blevet til nedsættelse af en arbejdsgruppe, fortæller Mette Abildgaard.

- Det er desværre ikke blevet til mere, så det er klart noget, vi også kommer til at tage op med den nye minister på området, siger hun.

En autorisation gør det nemlig lettere at tjekke nye medarbejdere, siger Mette Abildgaard.

- Hvis man havde en automatiske ordning, vil det være et godt skridt på vejen til at få ryddet op i de brodne kar.

Jurist: En autorisation er ikke nok

I princippet er det en god idé at inkludere hjælperne i autorisations-systemet, mener lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet Kent Kristensen.

- En autorisation tydeliggør, at man som sundhedsfagligt personale også har et personligt, sundhedsfagligt ansvar. Med autorisationen garanterer man personligt, at man handler fagligt forsvarligt, når man for eksempel doserer medicin, siger han.

Autorisationen fungerer i praksis med et personligt nummer. Hvis der kommer en patientklage over en sundhedsperson, vil myndighederne undersøge det og give personen en passende anmærkning på nummeret.

Den strengeste anmærkning er, at personen helt får frataget sin autorisation midlertidigt.

Det gør det nemt for en ny arbejdsgiver at finde ud af, om en ny medarbejder har anmærkninger, siger Kent Kristensen.

Men sundheds-juristen har ikke den store tiltro til, at autorisationer alene forhindrer ansættelse af personer med et blakket generalieblad.

Ifølge Kent Kristensen bliver opslag i autorisationsregistret ikke foretaget så ofte, at systemet lige nu forhindrer genansættelser.

- Vi har eksempler på, at systemet ikke bliver brugt i det omfang, man burde, siger Kent Kristensen.

Derfor er den rette medicin mod brodne kar på landets plejehjem faktisk en god, gammeldags ansættelsesrutine.

- Når man ansætter en person, man ikke kender, kan man løse langt de fleste problemstillinger ved at tage referencer på personen hos en tidligere arbejdsgiver. Spørg hvordan personen har været at arbejde sammen med, og hør om de selv ville ansætte personen igen, hvis de fik muligheden, råder sundhedsjuristen.