Hvad får unge til at forlade Europa for at slås i Syrien og måske vende tilbage for at lave terror?

Det spørgsmål vil 350 mennesker fra 36 lande stille hinanden i dag på en konference om antiradikalisering i Aarhus.

På konferencen vil den såkaldte aarhus-model blive fremhævet. Den er blevet kendt over hele verden, fordi det er lykkedes at bremse strømmen af unge aarhusianere, der rejser til Syrien for at slås. Man har også kunnet hjælpe dem, der er vendt hjem igen.

Jonathan Birdwell fra den uafhængige tænketank ISD i London har speciale i unge, der bliver tiltrukket af ekstremistiske hjemmesider på internettet.

Han mener, at resultaterne er så lovende, at Aarhus-modellen kan vise vejen frem.

- Der er konsensus blandt eksperter, at Aarhus-modellen er den bedste model lige nu og burde spredes til andre byer, siger han.

Tillid og job er vejen frem

Det er Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Strong Cities, en ny organisation af byer over hele verden, der står bag konferencen. De skal udveksle erfaringer om, hvordan man får fat i radikaliserede unge, og hvordan man får dem på bedre tanker.

Erfaringerne kan også være med til at forbedre Aarhus-modellen, siger borgmester Jacob Bundsgaard.

- Vi skal hele tiden være effektive i vores indsats og forhindre, at unge mennesker bliver tiltrukket af de ekstremistiske miljøer. Vi skal bekæmpe det på internettet og sociale medier. Vi skal have skabt en anden vej for de her unge mennesker, siger han.

Aarhus-modellen går blandt andet ud på at skabe tillid mellem myndighederne, de unge, deres familier og omgangskreds. Man prøver også at skaffe de unge en mentor og job eller uddannelse.