El-tog på vej: Sally og Mark blev vækket af Banedanmarks motorsav klokken et om natten

Professor mener, at ny lov afskærer borgeres mulighed for at klage over støj fra elektrificering af jernbaner.

Sally og Mark Madsen har oplevet, at Banedanmark kom og brugte en motorsav tæt på deres hus midt om natten. Nu kan de snart se frem til mere støj.

Børnene vågner og græder, og hunden pisker rundt i huset.

Klokken er et om natten. Familien Madsen i Tilst ved Aarhus er lige blevet vækket af motorsavslarm fra baghaven.

Mark Madsen tager tøj på og går ud for at finde ud af, hvad der foregår. Han ser nogle mænd, der fjerner grene ved togskinnerne neden for baghaven.

Som ansat ved DSB ved han, at det kræver, at en tilsynsmand er til stede.

- Ham finder jeg, og han undskylder mange gange og siger, at han ville hive fat i sin overordnede. Han forstår ikke selv, at det her arbejde skal udføres om natten, fortæller Mark Madsen.

Banedanmark er på det her tidspunkt i gang med at forberede elektrificeringen af det danske jernbanenet. Der skal skaffes plads til master og køreledninger.

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Banedanmark på episoden, og hvorfor parret ikke var blevet varslet i forvejen.

På det seneste har der været relativt stille omkring huset i Tilst, der ligger lige ved en bro over jernbanen mellem Aarhus og Randers.

Men om få måneder kommer Banedanmark tilbage for at gøre jernbanestrækningerne ved Aarhus klar til el-tog, der efter planen skal køre fra 2027. Der skal blandt andet rives en bro ned tæt på Sally og Mark Madsens hus.

Arbejde intensiveres i ferier

Parret har fået at vide, at arbejdet begynder i slutningen af november og strækker sig næsten et år. I perioder vil det larme rigtig meget. Og meget af den larm kan komme om natten, i weekender og ferier – og på helligdage.

Et nyt lovforslag vil lade Banedanmark slippe udenom kommunernes støjgrænser, når jernbanerne skal elektrificeres i den kommende tid. I hvert fald hvis støjkravene betyder, at jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere.

I Aarhus Kommune er de meget utilfredse med regeringens lovforslag. Støjgenerne kan nemlig ramme flere tusinde borgere i Aarhus-området.

Ved Gammel Viborgvej i Tilst, hvor Sally og Mark Madsen bor, er det op mod 1.000 boliger, som kan blive ramt i perioder næste år. Og i Brabrand er det op mod 130 boliger. Det fremgår af Banedanmarks egne beskrivelser af arbejdet.

Sally og Mark Madsen forstår godt, at Banedanmark er nødt til at arbejde på skæve tidspunkter for at færdiggøre elektrificeringen af jernbanenettet, men efterlyser bedre planlægning.

Det er Sally Ingemann Madsen ked af.

- Det kommer til at gå ud over vores familie, og vi har børn, der gerne skal op og i skole hver dag. Jeg tror, det bliver rigtig hårdt for os, og vi risikerer at blive ramt på helbredet, siger hun.

Ifølge de dokumenter, som parret har modtaget, er noget af det mest støjende arbejde planlagt til at foregå i den kommende vinterferie og påskeferie.

- Vi er ikke de mest velbemidlede, så vi kan ikke bare rejse af sted med en flyver. Vi havde planlagt at skulle være i haven i de ferier, men som det ser ud nu, kommer vi ikke til at kunne opholde os i vores egen bolig i de ferier. Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op, siger Sally Madsen.

Parret kan godt forstå, at arbejdet med elektrificeringen af jernbanenettet er nødvendigt, men de efterlyser bedre planlægning.

- Jeg kan da godt forstå det. Det vil også være rart at slippe for dieselos, nu man bor så tæt på. Men vi skal jo leve under det her, så vi håber, at de tilgodeser os, siger Mark Madsen, der ikke er afvisende over for at tage imod et eventuelt tilbud om genhusning:

- Men vi er udfordrede, fordi vi har børn og hund, og det er jo ikke kun én gang, de skal larme. De har det lagt støjende arbejde i mange forskellige perioder. Så vi tror, det kan blive et problem, siger han.

Professor: Intet retskrav

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, kan transportminister Benny Engelbrecht (S) fra 1. januar tilsidesætte støjkrav i kommunerne, hvis de betyder, at elektrificeringen af jernbanen bliver væsentligt forsinket eller dyrere.

Til gengæld kan naboerne få kompensation eller mulighed for at blive genhuset. Det står der i hvert fald i lovforslaget.

Kortet herunder giver en status på elektrificeringen af jernbanenettet fra marts 2020:

Men ifølge Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret på Aarhus Universitet, giver lovforslaget reelt ikke naboerne krav på nogen af delene.

- De kan håbe på, at de kan få en kompensation og tilbudt at kunne overnatte på et hotel, men det har de ikke retskrav på, siger hun.

Loven giver så at sige mulighed for at sætte den almindelige miljølovgivnings støjkrav ud af kraft, forklarer Ellen Margrethe Basse.

- Man fratager reelt borgerne en reel beskyttelse, som skal gælde i forhold til støj og for at få mulighed for at klage. Man overdrager vidtgående kompetencer til den myndighed, som selv gennemfører projektet. De skal selv vurdere, om borgerne har ret til kompensation eller kan få overnatning. Der er ingen retskrav i loven, og det er yderst uheldigt, siger professoren.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, bakker op om regeringens lovforslag.

Han har lagt vægt på, at det er transportministeren selv, der skal tage ansvaret, hvis støjkravet skal sættes ud af spillet.

Men reelt kommer vurderingen til at ligge et andet sted, vurderer Ellen Margrethe Basse.

- I forarbejderne står der, at det er uddelegeret fra ministeren til Banedanmark. Det er ikke ministeren som sådan, der kommer til at træffe beslutningen, siger hun.

S-medlem: Bør være retskrav

Dansk Folkeparti støtter også loven, og transportordfører Hans Kristian Skibby (DF) lægger også vægt på, at loven skal give mulighed for at give kompensation til de støjplagede naboer.

Men den mulighed er altså heller ikke juridisk sikret, siger Ellen Margrethe Basse.

- Det er jo ikke en ret. Loven er formuleret sådan, at man kan, men ikke skal, og samtidig er det i praksis Banedanmark, der får den kompetence, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht (S), men Socialdemokratiets Malte Larsen, der er medlem af Folketingets transportudvalg, erkender, at det kan blive nødvendigt at ændre i lovforslaget for at give naboer ret til kompensation eller genhusning.

- Det er et super godt bidrag at få ind her i høringsfasen, hvor vi arbejder med lovforslaget og har det på vej igennem udvalget. Tanken er jo netop, at vi skal stille borgerne, som må lide, bedre end i dag og give dem nogle muligheder, mens arbejdet står på, siger Malte Larsen.

Så du vil arbejde for, at det bliver et retskrav at kunne få kompensation eller mulighed for overnatning et andet sted?

- Ja, det kunne være lækkert at få med igennem her. Om det er muligt, må vi kigge på i udvalgsarbejdet, men det lyder som en rigtig god ide at få båret med ind i arbejdet, siger Malte Larsen.

Han mener ikke, at der er nogen vej uden om, at Banedanmark skal arbejde om natten, i weekender, ferier og på helligdage.

- Der er groft sagt to muligheder ved elektrificering: Enten arbejder man i dagtimerne, og dermed kan togene ikke køre, når der er passagerer til det. Ellers arbejder man om natten og generer borgere lige i nærheden, siger Malte Larsen.

FacebookTwitter