En af landets sidste telefonbokse står i Aksels have: Den skal lave noget unyttigt

Der er omkring ti bokse tilbage i gadebilledet, men de bliver snart skrottet.

Aksel Bagger fandt telefonboksen i Randers efter et større forarbejde. Han interesserer sig for dansk design og bruger den som pynt i haven. (Foto: Julie Vestergaard © (c) DR)

I løbet af den kommende måned forsvinder de sidste ti telefonbokse helt fra bybilledet i de danske byer, og de vil ende som skrot, hvis der ikke er købere til dem.

Men én telefonboks er reddet fra skrotbunken. Den sidste telefonboks i Randers blev nemlig for få dage siden pillet ned, og står nu i Aksel Baggers have i Skibbild nær Herning.

- Dronning Margrethe sagde i sin nytårstale, at nogle gange skal man lave noget unyttigt. Det er det samme med telefonboksen. Den skal ikke bruges til noget, men den kan godt se pæn ud alligevel, siger han.

Det er heller ikke en hvilken som helst tegnestue, der stod bag den telefonboks, som teleselskaberne i 1993 udnævnte til landsdækkende officiel telefonboks.

De første skitser blev lavet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, som tegnede fire udkast. Sammen med sin søn Jan Utzon valgte han en af skitserne. Jan Utzon gav den sidste formgivning og detaljering, og så var den velkendte metalboks med spidst tag og gittervægge klar til produktion.

- Vi interesserer os for dansk design, især B&O produkter designet af Jakob Jensen. Boksen har er meget industriel design, hvor tingene virkelig er lykkedes, mener Aksel Bagger.

Den blå telefonboks står omgivet af blå havekrukker og matcher også parrets blå hus. (Foto: Aksel Bagger/Privat)

Men nu kan Supermand godt begynde at se sig om efter et nyt omklædningsrum, når han bruger Danmark som afsæt for sine missioner.

Direktør fra Danske Mønttelefoner i Kolding Michael Hardrup fastslår nemlig, at telefonboksene nu bliver fjernet helt fra bybilledet.

- Jeg tror ikke, at de står der om en måned. Hvis ikke der sker andet, så bliver de pillet ned så, snart vores entreprenør kan komme til det, siger han.

På landsplan er der ifølge direktøren godt 10 telefonbokse tilbage.

Tre af dem står i Aarhus med adresse på Banegaardspladsen, Lilletorv og Tordenskjoldsgade. Ingen af dem er i drift, og selve mønttelefonen blev fjernet i december.

Den første telefonboks, som vi kender den i dag, blev sat op i Gentofte i 1934.

- Oprindelig var det rene mønttelefoner, men i starten af 90erne satte vi korttelefoner op, som blev voldsomt populære med over to millioner kort i starten af 90erne. Det forsvandt lynhurtigt igen - næsten ligesom en telefax, fortæller Michael Hardrup.

Bombemanden fra Gladsaxe var den 19-årige gymnasieelev Allan Steen Kristensen fra Hellerup, som i 1977–78 anbragte ni rørbomber i København og omegn.

Mobiltelefonen havde erobret danskernes lommer, og da Danske Mønttelefoner overtog ansvaret fra TDC i 2009, var der kun 500 bokse tilbage i Danmark.

- De sidste ti år har det været en kombination af mønt og kreditkorttelefoner, så de har kunnet tage kroner, euro og de gængse internationale kreditkort. Vi har fulgt udviklingen på hver eneste boks, og efterhånden, som de blev urentabele, har vi taget dem ned stille og roligt gennem de sidste 20 år siger Michael Hardrup.

Hvis ikke der er nogen, som køber telefonboksene, så bliver de skrottet, og der har været gjort rigtig mange tanker om, hvad de kan bruges til.

- Vi har blandt andet kigget på Berlin, hvor man kunne bytte bøger i boksene. Problemet er, at der har været en bombemand i Danmark, som monterede bomber i boksene, så de eksploderede, når man åbnede døren. Siden har der ikke været bokse med døre. Det der med papir og stormvejr og regn har nok afholdt fra, at vi kan bruge boksene på samme måde.

Nogen har vist interesse for telefonboksene. Det er blandt andet Egå Marina, som overvejede at bruge dem som informationsbokse, men også Utzon Huset har fået øjnene op for boksene, efter en opringning til Jan Utzon, der har opklaret, at Jørn Utzon tegnede den første skitse.

Her vil kreativ direktør Lasse Andersson nu forsøge at sikre sig en af de resterende telefonbokse til museet, inden de sendes til skrot.

- Vi har faktisk ikke en telefonboks, så jeg vil med det samme tage kontakt til Danske Mønttelefoner, om vi ikke skal have en boks op at stå, da det er et stykke dansk designhistorie, siger han.

Ifølge direktøren for Danske Mønttelefoner Michael Hardrup står i en telefonboks i 5.000 til 10.000 kroner.

For den nye telefonboksejer Aksel Bagger har ideen om at blive telefonboksejer spiret i nogle år.

- Min kone og jeg har undersøgt lidt, hvor der stod nogen henne i landet, for især min kone har i flere år gerne villet have en telefonboks, siger han.

Telefonboksen som den stod i Randers, inden Aksel Bagger købte den. (© Aksel Bagger)

På en juletur til Randers så de, at der stod en ved Føtex, som de købte af Dansk Mønttelefon, hvor de fik en telefon med, så boksen i dag står, som dengang den var i brug.

Aksel Bagger fandt 32 kroner i bunden af boksen til mønttelefonen, da han installerede den i haven.

- Jeg sagde til min kone, at vi måske kunne bruge telfonboksen som garage til robotplæneklipperen, men konen skal bruge den som udsmykning i haven. En telefonboks er en skulptur. Jørn Utzon tegnede jo også et operahus nede i Sidney, siger Aksel Bagger.

(© Grafik: Signe Heiredal)

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.