Sygehusene kan blive tvunget til at droppe en succesfuld behandling, hvis medicinalindustrien får eneret på at udnytte menneskers afføring.

I øjeblikket transplanterer læger på Aarhus Universitetshospital afføring fra raske mennesker ind i tarmene på syge patienter. En billig behandling, som helbreder ni af ti patienter, der er ramt af en ondartet bakterieinfektion kaldet clostridium difficile, som er dødelig for folk, der er svage i forvejen.

Men lægerne i Aarhus er bekymrede for transplantationernes fremtid, for i USA kæmpes lige nu en kamp, hvor medicinalfabrikker arbejder på at få lov til at registrere produkter fra menneskers afføring som et lægemiddel.

Overlæge Christian Hvas fra afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital frygter konsekvenserne, hvis medicinalindustrien får eneret til produkter - baseret på menneskers afføring.

- Hvis man har et registreret lægemiddel, må vi ikke lave parallelproduktion ved siden af, siger han.

Ole Mortensen blev rask næsten øjeblikkeligt

En af dem, der har haft glæde af behandlingen, er Ole Mortensen, der forinden havde fået flere behandlinger med antibiotika, men infektionen blussede op igen. Men så tilbød lægerne en transplantation med et andet menneskes afføring.

Hos de syge med clostridium difficile har bakterien nemlig taget magten i tarmene, men ved en transplantation kommer der andre bakterier, som skaber en ny og sundere ligevægt i tarmen. Det skete også i Ole Mortensens tilfælde.

Hos Ole Mortensen var effekten der næsten øjeblikkeligt, og nu, et par måneder efter transplantationen, går det stadig fint.

- Jeg er fit for fight og kan passe mit arbejde igen, siger han.

Transplantationen koster 22.000 kroner per patient, men hvis afføring bliver til et lægemiddel, bliver prisen sandsynligvis en helt anden, frygter overlæge Christian Hvas.

- Nye lægemidler kommer undertiden til at koste så mange penge, at vi som samfund ikke har råd til at købe dem.

Juraen er tvivlsom

Om afføring fra mennesker kan betegnes som et lægemiddel eller ej, det er et juridisk spørgsmål. For er menneskers afføring blevet til et lægemiddel, hvis det er frosset ned og pakket ind i kapsler, som man kan sluge? Eller er det menneskeligt væv, som lægerne kan transplantere - altså flytte fra et menneske til et andet?

Det er svært at give et entydigt svar på, for der er nemlig ingen grænse i lovgivningen, lyder det i et skriftligt svar fra Lægemiddelstyrelsen.

- Produkter der indeholder bakterier – for eksempel også bakterier som kommer fra afføring – kan være lægemidler, men behøver ikke at være det, det vil afhænge af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder og detaljer omkring produktet, herunder dets egenskaber og præsentation, skriver de og fortsætter:

- Fæces og andet biologisk materiale fra mennesker kan bruges til fremstilling af et lægemiddel. Man kan sammenligne med blod, der enten kan anvendes til transplantation, og som også kan være en bestanddel af et lægemiddel.

Lægerne må fortsætte indtil videre

Selvom der er tvivl om juraen bag behandlingerne, må lægerne gerne fortsætte med at transplantere afføring, lyder det fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der henviser til, at Lægemiddelstyrelsen indtil videre ikke anser det ikke som et lægemiddel.

Indtil videre står kampen mellem læger og medicinalindustri kun i USA, men på Aarhus Universitetshospital frygter man, at den hurtigt kan brede sig, hvis det lykkedes medicinalfirmaerne i USA.

Virksomheden Ferring, som har en stor dansk afdeling, har opkøbt det canadiske firma ReBiotix, som er i gang med udviklingen af et produkt, de mener kan blive det første produkt af sin art i verden. Fabrikken siger selv, at det består af mikroorganismer fra afføringen.

DR Østjylland har spurgt Ferring i Danmark, om de vil sælge afføring som et lægemiddel, men de ønsker ikke at udtale sig.