Energimirakel med risiko: Aarhus vil have staten med til at lave varme fra jordens indre

Planlagt geotermisk anlæg i Aarhus skal give varme til 100.000 husstande.

Thisted har landets første geotermiske anlæg. Driftsleder Søren Højmose Damgaard viser, hvordan det virker, når varmt vand fra undergrunden giver varme i radiatorerne. (Video: Anne-Frida Horn Andersen/DR Nyheder)

Det kunne lyde som lidt af en mirakelløsning på en stor del af energibehovet i landets næststørste by.

Et geotermisk anlæg i Aarhus, der skal trække varmt vand op dybt nede fra jorden og forsyne 100.000 husstande med varme i radiatorerne. Uden at slippe CO2 løs.

Men først skal der altså bruges mange penge på at bore et hul flere kilometer ned til det varme vand i undergrunden, og så skal der omstilles et helt fjernvarmesystem til geotermisk varme.

Aarhus Kommune har A.P. Møller Holding som investor, som tager en stor del af risikoen til gengæld for en større del af den mulige gevinst. Men det er også nødvendigt, at staten skyder penge i den klimavenlige varmeforsyning i Aarhus.

Det mener både byrådet og A.P. Møller Holding, der vil have staten til at gå med.

- Vi har brug for sikkerhed for, at vi ikke kommer til at vælte en hel masse udviklingsomkostninger – på vegne af hele Danmark – over på fjernvarmekunderne i Aarhus, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Risiko ved stort anlæg

Thisted Kommune har siden 1984 haft et anlæg, der stabilt leverer varme til 1.200 husstande. Men det i Aarhus skal altså være meget større.

Der er gjort forskellige forsøg på at lave værker i stor skala, men det er ikke lykkedes endnu, forklarer Jacob Bundsgaard.

- Derfor er der stadig et udviklingsarbejde. Potentialet er kæmpestort, og teknologien er meget langt fremme. Men vi har brug for det sidste for at sikre en økonomi, vi med ro i sindet og ansvarlighed over for varmekunderne kan gå videre med, siger han.

I de kommende måneder skal folketingspolitikerne forhandle om vilkårene for blandt andet geotermiske anlæg. Partierne skal nemlig vedtage en ny energi- og klimaplan og beslutte, om de vil støtte opførelsen og driften af geotermiske anlæg.

Konkret vil byrådet i Aarhus have op til 300 millioner kroner fra en pulje til vedvarende energi i årene fra 2026 til 2028 til at gøre kommunens fjernvarmesystem klar til geotermisk varme. Og samtidig have et loft over elprisen for den strøm, som det geotermiske anlæg bruger til driften.

Derfor har Jacob Bundsgaard og rådmand for Teknik- og Miljø Bünyamin Simsek (V) sammen sendt et brev til klimaminister Dan Jørgensen (S).

Også i Aalborg håber de på bedre vilkår for geotermiske anlæg for at sætte gang i et projekt, der skal forsyne 30.000 husstande og erstatte varme baseret på kul.

Del af forhandlinger

Men Aarhus-borgmesteren får ingen garantier fra sin egen socialdemokratiske energiordfører, Anne Paulin.

- Det er klart, at vi lytter til de forslag, der kommer. Så tager vi stilling til, hvor vi får mest grøn omstilling for pengene, og om geotermi er et godt projekt i den henseende, siger hun.

Til gengæld er Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen positiv.

- Vi har en ambition om, at vi skal være et CO2-neutralt samfund inden 2050, og der er geotermien en rigtig god løsning. Så vi vil bede Dan Jørgensen om at forholde sig til det brev fra Aarhus, siger Søren Egge Rasmussen.

'Fuldstændig vedvarende energi'

Det varme vand fra undergrunden kan være en løsning på en udfordring, som andre vedvarende energikilder har, siger Søren Erbs Poulsen, docent på Forskningscenter for Byggeri, Energi, Vand og Klima på VIA University College i Horsens.

Nemlig at vinden ikke altid blæser, og solen ikke altid skinner.

- Geotermi leverer en stabil energiforsyning, uanset hvilken sæson, vi er i, siger Søren Erbs Poulsen.

- Energien er fuldstændig vedvarende. Den kommer fra jordens indre, og derfor er det en kilde, vi i princippet kan bruge til evig tid. Og så er det brændselsfri energi, når vi først får bragt den op.

Investering kan slå fejl

Men den underjordiske jagt efter varmt vand er ikke let eller uden risiko.

- Der er en stor startinvestering, hvor man skal lægge mange penge til disse boringer. Og man skal kunne forrente den investering over en årrække. Det betyder selvfølgelig, at anlægget skal kunne fungere, og så skal der være rammebetingelser, der gør, at man kan få sine penge hjem igen, siger Søren Erbs Poulsen.

At der er en risiko, er fjernvarmekunder i Viborg udmærket klar over. De endte efter et fejlslagent geotermisk projekt med en regning på omkring 150 millioner kroner.

For at undgå det, vil Aarhus og Aalborg kommuner lave aftaler med virksomheder, der påtager sig risikoen ved at bore efter det varme vand. Det er vejen frem, mener Søren Erbs Poulsen.

- Det gør selvfølgelig stor forskel for villigheden til at gå med i nye geotermi-projekter, siger han.

Facebook
Twitter