- Jeg kan ikke huske, om det sortnede eller ej, men det gjorde i hvert fald ondt. Jeg stavrede hen til døren og kan faktisk ikke huske mere.

Så lidt kan Jane Hoggins fra Langå ved Randers selv fortælle om den novemberdag i 2016, hvor hun slog hovedet ind i bagsmækken på familiens Passat. For hukommelsen blev også ramt den dag.

- Jeg kan faktisk ikke huske andet fra de næste tre måneder, end at jeg var i mit soveværelse.

Jane Hoggins er en af de 25.000 danskere, der hvert år får en hjernerystelse. Blandt dem risikerer over en tredjedel at få senfølger som hovedpine, nakkespændinger og koncentrationsbesvær.

For nogle kan senfølgerne være så alvorlige, at de ender med at forlade arbejdsmarkedet, studiet eller få økonomien lagt i ruiner.

Ikke kommet sig efter fire år

Jane Hoggins er aldrig kommet sig, selvom der er gået fire år. Og der er faktisk et tilbud til patienter som hende, men kun ganske få bliver henvist til det.

Det seneste halvandet år har Region Midtjylland tilbudt et særligt forløb til personer, der er ramt af senfølger efter en hjernerystelse. Men blot to gange har en kommune henvist en borger til forløbet.

Jane Hoggins ville ønske, det havde været hende.

- Jeg har efterspurgt hjælp til folk med hjernerystelse, men jeg har fået at vide, at der ikke er noget, fordi jeg ikke har en hjerneskade. Men jeg synes jo, jeg er temmelig hjerneskadet.

Der findes lignende tilbud i de øvrige regioner i landet, men ifølge Hjernerystelsesforeningen er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at henvise borgerne til de tilbud, der ifølge foreningen har god virkning.

- I foreningen har vi erfaring for, at det har en betydelig positiv effekt at få behandling for sine symptomer. Det er ikke nok blot at vente på, at de går over, siger formand Arne Skadhede.

Dansk Center for Hjernerystelse samler og formidler forskning om hjernerystelse til sundhedsprofessionelle. Her mener leder Hana Malá Rytter, at samfundet generelt er for dårlig til at tage hånd om dem, der bliver ramt af hjernerystelse.

Det skyldes blandt andet, at der netop er en indgroet forestilling om, at hjernerystelse er noget, der går over af sig selv, mener hun.

- Der er en betydelig andel af patienterne, der udvikler senfølger, og som har brug for behandling, og det har vi ikke været særlig opmærksomme på, siger hun.

Behandling kan give flere arbejdstimer

Arne Skadhede peger på, at mange, der har langtidsvirkninger efter en hjernerystelse, ikke kan klare et fuldtidsjob. Han har selv erfaringer med, hvad et målrettet forløb efter en hjernerystelse kan gøre.

- Ikke alene giver det forøget velvære i dagligdagen, men jeg kan også præstere mere i længere tid. Og det er min erfaring, at folk, der har været igennem forløbet, kan have flere timer i fleksjob, end de ellers kunne, siger Arne Skadhede.

At kommunerne har sendt så få hjemmerystelser videre til Region Midtjyllands tilbud kommer bag på formanden for Hjernerystelsesforeningen, som ikke kan forstå, at der ikke bliver henvist flere.

- Det vil både være en økonomisk fordel for kommunerne, og det vil være en stor fordel for de klienter, der gennemgår sådan et forløb. Hvis man før var så ringe, at man kun kunne arbejde i et fleksjob i fem timer, så kan man måske arbejde i 15 bagefter, siger Arne Skadhede.

Svært at finde vej

Ifølge lederen for Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, ender det ofte med at være op til den enkelte at finde ud af, hvordan man kan få hjælp, og det er i høj grad afhængig af, hvor i landet man bor.

- Det er meget svært at navigere i de tilbud, der findes. Det er meget forskelligt alt afhængigt af, hvor man er i landet, og hvilken fagperson man møder.

Det kan gå ud over både ens helbred og ens privatøkonomi.

- Hvis vi sætter det lidt på spidsen, så er det ikke nok med, at patienten selv skal finde ud af, hvilket sted der er rettet til en. Det er også op til personen selv og deres forsikring og sagsbehandler, om man får behandlingen eller ej, siger Hana Malá Rytter.

Betaler selv for behandling

Den oplevelse deler Jane Hoggins fra Langå. I dag er hun sygemeldt og på medicin. Hun endte med at bruge over 100.000 kroner af egen lomme på forskellige typer behandling.

- Jeg gik til selvbetalt akupunktur, massage og kraniosakralterapi, der kan give mig lidt ro i hovedet. Men der er simpelthen ingen tilbud, som Randers Kommune kan betale, siger hun.

I Randers Kommune er arbejdsmarkedschef Ole Andersen bekendt med tilbuddet i regionen, men oplyser, at forløbet efter kommunens vurdering ikke er beskæftigelsesrettet. Derfor må de slet ikke henvise sygemeldte til det.

I Randers Byråd har Iben Sønderup (S) nu taget sagen op.

- Jeg er i kontakt med en række borgere, der har senfølger efter hjernerystelse, som ikke ved, hvor de skal gå hen og som ikke rigtig får nogen hjælp. Det er et problem, som jeg er blevet opmærksom på, og så er det min pligt at dele det med mine byrådskolleger, siger hun.

- Jeg håber, at vi kan blive enige om at henvise borgerne til Region Midtjyllands tilbud, for det er et fint tilbud, som adresserer de symptomer, som mange borgere har.

I regionsrådet undrer formanden for udvalget for Nære Sundhedstilbud, Annette Roed (S), sig også.

Hun vil nu til bunds i, om andre kommuner deler opfattelsen af, at behandlingen for senfølger ikke er beskæftigelsesrettet.

GRAFIK OPDATERET 19/11/2020 11:50: Præciseret, at indirekte påvirkning af hovedet kan give hjernerystelse, og at hukommelse er et muligt symptom.