Rotterne er over os, og på trods af adskillige indsatser for at begrænse dem, kommer der flere og flere af dem rundt om i byer i hele landet. De er ikke bare generende, de kan også bringe sygdomme med sig.

En af de sygdomme, skadedyrene kan bringe med sig, er "leptospirose", også kaldet "Weils syge" eller "rottesyge". En sygdom, der er meget sjælden herhjemme, men som i 2017 toppede med 22 smittede. Det er det højeste antal i 24 år.

Sygdommen bliver udløst, hvis urin fra inficerede rotter - eller andre gnavere - kommer i forbindelse med sår eller rifter, og det er derfor særlige grupper, der er mest udsatte, forklarer professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

- Det er dels nogle, der rydder op i deres kældre, der er fulde af vand efter oversvømmelser, eller også er det kloakarbejdere. Det var det, vi primært så tidligere, siger han.

I sjældne tilfælde kan den give organskader, man kan få skader på lever og nyre og lunger, og blodet kan holde op med at størkne, så man forbløder. Og i værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

Lars Østergaard, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Afd. AUH

Men også i vandløb kan man risikere at blive smittet. Det oplevede Lars Østergaards kollega Søren Jensen-Fangel fra Aarhus, efter at han havde været på skovtur med sine børn, sin nevø og niece, hvor de havde leget i en bæk.

Kort efter nytår fik han pludselig, hvad han troede var en hård influenza.

- Der gik nogle dage med influenzalignende symptomer, og så gik det hele lidt i bedring, og jeg tænkte, at så passede diagnosen nok på det. Men pludselig begyndte det at gå den forkerte vej igen, og noget af det, jeg lagde mærke til, var, at jeg fik ulideligt ondt i mine lægmuskler, siger han.

Søren Jensen-Fangel havde fået rottesyge, og han var selv i stand til at stille diagnosen som infektionsmedicinsk læge, som netop behandler blandt andet rottesyge.

Det var dog først, da han var blevet så dårlig, at han måtte hentes med ambulance, at han lagde to og to sammen. På vej til sygehuset bemærkede falck-folkene nemlig, at han var gul i huden.

- Så kombinerede jeg høj feber, gul i huden og de her lægsmerter. Så jeg fik fremstammet, at man nok skulle tænke på, om det kunne være leptospirose, fortæller han.

Minder om influenza - men kan give organsvigt

Selvom sygdommen i første omgang minder om influenza, kan den være fatal, hvis den ikke behandles.

I første omgang oplever den smittede influenza-lignende symptomer som feber, hovedpine og ondt i leddene. Det kan behandles med antibiotika.

Fase to er straks langt mere alvorlig, forklarer Lars Østergaard.

- I sjældne tilfælde kan den give organskader, man kan få skader på lever og nyre og lunger, og blodet kan holde op med at størkne, så man forbløder. Og i værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

Når vi har en patient, vi nævner på morgenkonferencen, som kunne have leptospirose, bliver jeg det naturlige midtpunkt efterfølgende

Søren Jensen-Fangel, infektionsmedicinsk læge og rottesygesmittet

Han understreger, at sygdommen dog er yderst sjælden, men alligevel er det meget vigtigt, at man er opmærksom på, at den findes.

- Hvis man skal have has på bakterien, som er den, man kan behandle med antibiotika, skal man altså starte ganske tidligt. Derfor er det vigtigt, at folk er opmærksomme på, at denne sygdom findes og relativt hurtigt kan søge læge, hvis man har været ude at bade i vandløb eller stået i en kælder og ryddet op efter en oversvømmelse, siger han.

Sygdommen kan bryde ud mellem to og 20 dage efter, man er udsat for smitten - for Søren Jensen-Fangel betød den, at han måtte være indlagt i ni dage på sin egen afdeling, måtte smage sin egen medicin og ligge syg blandt kolleger.

- Jeg ved ikke, om jeg er maskot, men når vi har en patient, vi nævner på morgenkonferencen, som kunne have leptospirose, bliver jeg det naturlige midtpunkt efterfølgende, siger han med et smil.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.