Flere unge fra udsatte boligområder får en uddannelse: ’Min mor fældede en tåre, da jeg fik huen på’

Vejledning hjælper unge fra udsatte boligområder i uddannelse, viser ny analyse.

Det går i den grad fremad med uddannelsesniveauet i de udsatte boligområder, viser en ny analyse. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Udsatte boligområder forbindes ofte med kriminalitet, arbejdsløshed og sociale problemer.

Men der gemmer sig faktisk en gedigen succeshistorie derude.

Siden 2000 har markant flere unge fra de udsatte boligområder fået en videregående uddannelse, viser en ny analyse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Der er klare tegn på, at de boligsociale helhedsplaner bidrager positivt til netop den udvikling, lyder det i analysen.

En af de unge fra succeshistorien er den 24-årige Hussein Ali, der er vokset op i det udsatte boligområde Sundparken i Horsens. Han blev først student og har nu uddannet sig til civilingeniør.

- Min mor fældede en tåre, da jeg fik huen på. Jeg er den ældste søn. Så det var hun selvfølgelig utrolig stolt af, siger han.

Hussein Alis forældre er flygtninge fra Irak, og for dem betyder sønnens uddannelse rigtig meget.

- Mine forældre har altid opfordret mig til at tage en uddannelse, fordi det havde de ikke mulighed for i vores hjemland på grund af krig og andre forhold. De har arbejdet på fabrik og fundet ud af, hvor hårdt det er at være ufaglært, siger han.

Får hjælp til at finde fritidsjob

Hussein Ali har altså nogle forældre, som virkelig har støttet ham i, at han skal have en uddannelse. Det gælder langt fra alle børn fra de udsatte boligområder.

Vives analyse viser da også, at årsagen til, at flere unge fra de udsatte boligområder tager sig en videregående uddannelse, blandt andet er, at mange områder har boligsociale helhedsplaner.

Det betyder blandt andet, at der er et samarbejde mellem kommunen og boligorganisationer om forskellige aktiviteter.

I Sundparken i Horsens ligger det boligsociale kontor Bo Trivsel, som også har været en støtte for Hussein Ali.

- De har lavet mange gode aktiviteter. Jeg har lært en del om projektarbejde. Det er det, jeg laver i dag som ingeniør. De har helt klart bidraget til rejsen. De har også hjulpet mig med at søge praktik, jeg fik blandt andet feedback på en ansøgning, siger han.

Hussein Ali arbejder nu for et konsulentfirma i Odense.

Den boligsociale indsats begynder allerede, når børnene er helt små, fortæller Bettina Bach, der er boligsocial chef i Sundparken Horsens.

- Vi støtter skolen og børnehaven i området, hvis de kan se, at de har nogle børn, der har brug for lidt ekstra til at lære sproget eller at komme ind i nogle sociale relationer. Når de bliver ældre, hjælper vi for eksempel med at finde et fritidsjob til dem, siger hun.

Det kan have stor betydning, at man har været flaskedreng i Netto eller avisbud i forhold til at få en uddannelse senere, fortæller Bettina Bach.

- Det er altid godt at komme ind i noget, hvor man er ansvarlig for sin opførsel, møder til tiden, har en chef og får et netværk. Man finder måske også ud af, at man kan tjene gode penge ved at tage en uddannelse, siger hun og påpeger, at det som udgangspunkt er en svær opgave at få unge i gang med en uddannelse:

- De mangler en kulturel og sproglig ballast. Når man skal træde de her skridt for første gang, så har man brug for noget hjælp, siger Bettina Bach.

Vive: Fokus bør rettes mod etnisk danske unge

Gunvor Christensen er sociolog og forfatteren bag Vives analyse. Hun peger på, at medarbejderne på de boligsociale kontorer kan hjælpe de unge på mange måder - men en af de vigtigste er at give de unges selvtillid et ekstra spark.

- I virkeligheden ligger der et stort stykke arbejde i at bruge relationerne mellem den professionelle og den unge til at booste den unge, så de bliver endnu mere klar over, at de faktisk har nogle kompetencer, siger hun.

Analysen peger på, at det især er mange unge, som har en ikke-vestlig baggrund, der nu er kommet i gang med en uddannelse.

Til gengæld er der nogle andre, der halter bagefter. Det er de etnisk danske unge, som bor i de udsatte boligområder.

- Der har jo været et meget skarpt politisk fokus på, at man skal gøre noget i forhold til ikke-vestlige unge. De boligsociale medarbejdere står ikke og sortere i, hvem der må og ikke må komme, men der har været et særligt fokus. Det ser ud til at være lykkes meget godt, siger hun og kommer med en opfordring:

- Så kikkerten skal nok rettes mod de etnisk danske unge nu, siger Gunvor Christensen.