Folkeaktier skal sikre solcelleprojekt på Samsø lokal opbakning

Per kan snart blive omringet af solceller på Samsø: 'Det er dejligt. Jeg glæder mig'.

Per Mortensen glæder sig over, at der muligvis kommer en stor solcellepark på Samsø - også selvom det er lige ud for hans ejendom. (© (Illustration) Signe Heiredal)

Spiret på Brattingsborg Gods kan skimtes i horisonten, lige hen over bølgende kornmarker, der netop er blevet høstet.

Per Mortensen står og betragter det maleriske landskab foran sin ejendom, der snart kan blive omringet af et stort solcelleanlæg.

- Jeg synes, det er dejligt. Jeg glæder mig til, at der kommer solceller her, siger han.

Hvorfor det?

- Vi skal have en grøn omstilling. Vi mangler strøm, det kan vi jo se lige nu med vores energipriser, siger Per Mortensen.

Ib Knudsen vil gerne smide nogle penge efter et solcelleanlæg, der kan komme til at ligge i hans baghave.

Lidt oppe ad vejen og inde i Ørby bor efterlønner Ib Knudsen, som fra sin stue og baghave kan få udsigt over solcelleanlægget. Planen er, at det i alt skal fylde, hvad der svarer til cirka 200 fodboldbaner.

- Det er i orden. Det har jeg ikke noget imod. Vi skal jo have noget strøm, siger Ib Knudsen.

Det er det andelsejede energiselskab NRGi, der skal drive solcelleanlægget, hvis de får tilladelse til det – sammen med lodsejerne lægger de op til, at op mod 20 procent af projektet skal udbydes som folkeaktier.

Ib Knudsen har allerede bestemt, at han vil købe en del af solcelleanlægget, hvis det bliver til noget.

- Det er jo, fordi jeg regner med at tjene penge på det, siger han.

Harald siger 'nej tak'

Solcelleanlæg vækker ofte utilfredshed hos naboerne, og der er da heller ikke kun positive stemmer i området.

I den anden ende af Ørby bor Harald Sørensen. Han er slet ikke begejstret.

Harald Sørensen er langt fra tilfreds med, at der kan komme en solcellepark tæt på Ørby, hvor han bor.

- Det er en dårlig ide. Det betyder, at landskabet ændres i betydelig grad, siger Harald Sørensen, der mener, at solcelleanlæg ikke skal etableres kommercielt, men at det fra nationalt plan skal besluttes, hvor de skal ligge:

- Nogen ser det som en mulighed for at tjene penge og få andre med. Det er ikke odiøst at tjene penge, men det her er for kommercielt, mener Harald Sørensen.

Men vi skal nå nogle klimamål i 2030, så det her er vel nødvendigt?

- Det er ikke nødvendigt, at det kommer her på Samsø. Der må man fordele byrderne, siger Harald Sørensen.

Sidste år sagde lokalpolitikerne på Samsø nej til et lignende solcelleprojekt midt på øen efter mange borgerprotester.

Erfaringerne fra netop dét kuldsejlede projekt er taget med ind i skabelsen af det nye projekt, understreger jordbæravler Mogens Mahler, der er en af de fem lodsejere og har den største andel jord, som skal lejes ud til anlægget.

- Så få som muligt skal kunne se det fra deres dagligstue, eller når de sidder på terrassen, siger Mogens Mahler, der har holdt et møde for de nærmeste naboer.

- Selvfølgelig klapper alle ikke i hænderne over det. Men noget kritik handlede om, at anlægget var placeret for tæt på en vej mellem to byer. Det kunne vi godt se. Så vi trak anlægget tilbage fra vejen. Nu synes vi faktisk også selv, at det ser pænere ud, siger han.

Bedre forretning end korn

For Mogens Mahler er det også afgørende, at borgerne kan købe en andel i projektet og selv få en bid af kagen.

- Det er altid sjovere at lave noget, hvor flere er med. Det er et fælles projekt, og der er noget at snakke om. Og alle har en større eller mindre bid af det, siger lodsejeren, der ikke lægger skjul på, at det handler om penge:

- Det er helt klart en bedre forretning at have solceller end korn og raps. Det tror jeg ikke, at nogen er i tvivl om. Ellers ville vi det ikke, siger Mogens Mahler.

Ødelægger de her solceller ikke et smukt landskab på Samsø?

- Jeg kan se på noget pænere end solceller, men vi gør, hvad vi kan for at skjule det. Vi planter nogle træer og buske og holder det nede bag nogle bakker, så vi ikke kigger lige ud i det. Ingen kommer til at kigge direkte ind i panelerne, siger han.

Mogens Mahler har brugt lang tid på at forme planerne for et nyt solcelleanlæg på Samsø.

Samsø fik sidste år kritik for at mangle grønne ambitioner og stadig leve på at have opstillet vindmøller for mange år siden. Derfor mener Mogens Mahler også, at det nu er på sin plads med en solcellepark.

- Hvis Samsø skal blive ved at fortælle historien om at være energi-ø, så trænger vi til, at vi igen gør noget, der flytter noget. Det gør det her, siger han.

Pres på lokalpolitikerne

For lokalpolitikerne er det lokale medejerskab og udbydelsen af folkeaktier vigtig i forsøget på at skabe opbakning blandt naboerne, lyder det fra Michael Kristensen (S), formand for Teknisk Udvalg i Samsø Kommune.

- Det glæder mig, at der åbnet op for det. Vi prøvede jo lidt det samme i 00’erne, hvor der blev bygget vindmøller med lokalt medejerskab. Det endte med at blive en rigtig fornuftig investering, siger han.

Frem mod 2023 har Folketinget besluttet, at der skal ske en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind i Danmark.

Michael Kristensen erkender da også, at Samsø - uanset lokalt medejerskab i et nyt solcelleprojekt - skal levere mere grøn strøm i nær fremtid.

- Vi har egentlig kniven for struben, når det handler om at komme i mål med at lave vedvarende energi nok, så vi kan blive ved at være selvforsynende, siger han.

Sammen med resten af byrådet skal Michael Kristensen inden længe beslutte, om der kan gives tilladelse til solcelleprojektet.

- Hvis der skal være økonomi i et solcelleanlæg, skal det dække et forholdsvis stort areal. Det kan stride imod de ønsker en lokalbefolkning har for landskabet omkring dem. Mit håb er, at man kan tale sig til et projekt, der kan accepteres, siger lokalpolitikeren.